Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

To Mark mig tilladt er for Børne-Daab at tage,
To for Begravelse. Nu kommer faa af Dage
Paa sotte seng; thi de fast alle bliver hengt,
Derfore jeg min Ret kand tage ufortenkt.
Eller naar Maaden, paa hvilken Fogden som Rettens Haandhæver tager sin
Fordel i Agt, beskrives med disse Ord:
Han fra forfulgte Folk kun Penge tog, ey Ære,
De kand sig, sagde han, med Gud og Æren nære.
Men man kan aldrig tro Freden. Thi selv paa de Steder, hvor Digteren fjerner
sig stærkest fra det Sandsynlige, ja fra Virkeligheden, fremkommer — midt i
en Situation, der kun har Mening som parodisk, og lagte i Munden paa en
Mand, hvis Væsen blot er Latterlighed — Ytringer saa skærende, at man ved
deres Ironi næsten mindes Swift. Saaledes hvor Peder Paars har opstillet sit
Mandskab i Slagorden og Peer Skriver som Høvedsmand holder Tale til Folkene
paa højre Fløj for at indgyde dem Mod til at trodse Slagets Farer. Hans Ord
sprænger Skedevand ikke blot paa Øvrigheden, men i Ansigtet paa selve
Landets Regering;
I usle Vornede! Hvad Nytte eller Gavn,
Hvad Fordeel er for jer, at I paa Eders Stavn
Af Sult og Armod døer? Nu kand I med stor Ære
Opoffre eders Liv. I drives jo som Mære
Til Arbeyd af jer Fogd, jer Herskab og jer Præst;
Ey nogen Dag er fri, ey Søndag eller Fest,
Og om I skulde døe i denne Krag og Feyde,
Jer Tilstand ikke meer jer nogen skal bebreyde.
I dog ved Døden kun kand Fængslet blive qvit.
Her ingen Rifogd er, jeg taler derfor frit.
Det nyttede heller ikke Holberg det mindste, at han formelt havde lagt
Handlingen tilbage til tre Aar før Kalmarkrigen. I den det Rostgaardske 66
Klageskrift af Gram 67 vedføjede Analyse er alle de ufrivillige Anakronismer
omhyggeligt fremdragne og sammenstillede: at der tales om Eugenius, om
Kjøge Huskors, om Vingaards Curtius-Oversættelse; at Embedsmændene fører
Titler som Præsident, Auditør, Adjutant; at Genstande som Pudehynder,
Kalemankes-Veste, Røgtobak, Lanter-Spil fremstilles som brugte og kendte af
Menigmand, hvad altsammen røber en langt senere Tidsalder.
Holbergs Holdning overfor det filologiske Pindehuggeri blev godt forstaaet og
er i Anklagen opfattet og fremstilt, som havde han vendt sine slette Vaaben
mod Dannelsen. Klagen fremhæver »Hans onde intention med literatura, og
aabenbare forsæt at vilde have ridiculeret og udryddet af Skolerne de bedste
66 Se biografisk artikel s. 237.
67 Se biografisk artikel s. 199.
57