Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Mossin, Hans, o. 1678—1755, Præst
Af L. Koch
Hans Mossin er født i Randers 1678 eller 1680 og blev Student fra Byens Skole 1698. Han tog theologisk
Attestats 1701 og blev 1709 Sognepræst til Skuldelev og Selsø og 1727 Provst i Horns Herred. 1731 blev han
Sognepræst ved Trinitatis Kirke i Kjøbenhavn, og 1736 forflyttedes han til Nicolai Sogn. I Kjøbenhavn blev han
indviklet i de voldsomme kirkelige Stridigheder, som da fandt Sted. Allerede 1734 havde han i sin Egenskab af
Studenternes Præst indberettet til den Kommission, der da var nedsat for at dæmpe Stridighederne mellem
Præsterne, at Studenter havde meldt ham, at Professor Reuss [Jeremias Friedrich Reuss] paa sine
Forelæsninger brugte Ytringer, der maatte fremkalde Tvivl om hans Rettroenhed. Dette hindrede dog ikke hans
Forflyttelse til Nicolai Sogn, maaske fordi han havde en mægtig Beskytter i Grev Danneskjold-Samsøe. Men det
viste sig strax, at Mændene af den pietistiske Retning, der nu helt havde sejret, havde Mistillid til ham. Den
Reformation, der skulde gjennemføres, sattes i Kjøbenhavn for en stor Del i Værk ved, at man ansatte unge,
ivrige Pietister som Kateketer ved Sognekirkerne. To saadanne, A. Balslev og H. Rehling, ansattes ogsaa tvært
imod M.s Indstilling ved hans Kirke. Han kom strax i Strid med dem, og i Sommeren 1737 forklarede han
Menigheden, at Kateketerne ikke lærte den sande Lærdom, men førte en falsk og djævelsk Lærdom. Biskoppen
fik Befaling til at give ham en Irettesættelse; men M. vilde ikke lade det bero derved, men skrev en Forklaring,
som han sendte Kongen. Der blev nu efter Bluhmes Forslag nedsat en Kommission for at undersøge Sagen.
Denne fældede 1738 den Dom, at der intet væsentligt var at udsætte paa den Lærdom, begge Parter førte, men
M. havde forset sig mod Loven og Ritualet saa vel som mod Kongens Forbud ved at tale om Sagen paa
Prædikestolen; de af ham brugte Udtryk om Kateketerne mortificeredes, han dømtes fra sit Embede og til en
større Mulkt. Dommen gjorde baade Opsigt og Indtryk. I de orthodoxe Kredse huskede man dette »Forfølgelsens
Aar«, hvor det havde vist sig, at der ikke længer vilde blive taalt Opposition mod Pietismen. M. blev dog 1740
atter ansat, som Sognepræst i Kjøge, hvor han døde 29. Sept. 1755. — Han var gift med Anna f. Wissing (f. 1690
død 1759). Der kjendes kun lidt til ham uden for den her omtalte Sag. Efter hans Indlæg at dømme har det været
ham en Samvittighedssag at værge Kirken mod, hvad han ansaa for falsk Lære.
Til: Indholdsfortegnelsen
279/484