Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Dødninger kniber dem, Maren 65 rider dem, saa er Aarsagen den, at de har
aflagt deres Sjælesørger altfor knapt.
Da han en Dag erfarer Christen Holcks Frækhed at tilrane sig seks Tønder
Korinther fra et Skib, der ladet med Korinther drev iland, siger han, for paa én
Gang at hævde sit Ry for at kunne udfinde det Dulgte og samtidigt forfærde
Ransmanden, i sin Prædiken disse Ord:
Det gik ey før saa til i gammel Tiid og Dage,
At man fra Præst og Fogd, hvad tilkom, torde tage.
I de Corinthiers det siette det jo staaer. —
Den gode Christen Holck stod som et slagtet Faar.
Til denne Satire over Prædikenerne slutter sig det endnu langt dristigere og
lystigere Sted, hvor Kokken skal henrettes for sin slette Færd under Paarses
Kamp mod Strandrøverne, men der ikke findes Nogen, som kan forberede ham
til Døden, og saa en halvstuderet Person blandt Røverne tilbyder at berette
ham. Skæmten er her saa kaad, at man, dersom der var blevet passet mindre
godt paa, havde kunnet overse Satiren, den dækker:
Omsider gav sig an en halv studeret Røver,
Han sagde: Synder! hør, du dig ey meer bedrøver.
Jeg for vor Præst Hr. Niels har præket meget tidt;
Det falder mig heel let, jeg agter det kun lidt.
Med Spotten over det gejstlige Væsen staar Spotten over det retslige Uvæsen i
nær Forbindelse. Er det ikke en fortræffelig Satire over det Forsvar, man i hine
Tider (og senere) undte den Anklagede, naar han i Digtet først bliver dømt, saa
faar Tilladelse til at sige hvad han kan til sin Redning:
Til hannem Peder Paars, vor President, sig vendte,
Og sagde overlydt: Niels Hanssen, fordum Kok!
Man her besluttet har, dit Hoved paa en Blok
At hugge af. Dog maa du dig først frit forsvare:
Vi ingen nægte sligt, som er i saadan Fare.
Paa mange Steder er Overgivenheden nu vel saa ung og vild, at Satiren
drukner i den. Saaledes, naar de Indfødte paa Anholt med Kenderblikke
iagttager den forsøgte Henrettelse af Kokken og da de har Færdigheden i at
nedhugge Skibbrudne, udler Paarses Profos som en Fusker. Eller naar det
hedder sig, at den tidligere Præst vel tog fire Mark for Barnedaab, hvad der var
to Mark over Taksten, men forsaavidt var i sin Ret, som han næsten
regelmæssig gik glip af sine Begravelsespenge:
65 Maren < (en) Mare, se »ODS / ORDBOG over det DANSKE SPROG«.
56