Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Moltke, Adam Gottlob Greve, 1710—92, Hofmand og Statsmand
Af E. Holm
Moltke's Palæ blev opført af Eigtved 1750-1754, men blev afsluttet af Jardin.
Palæet blev købt af Christian 7. (efter Christiansborgs brand i 1794) og kaldes derfor Christian 7.'s Palæ.
Foto: Bjørn Andersen, 2007.
Adam Gottlob Greve Moltke var født 10. Nov. 1710 paa Godset Riesenow i Meklenborg og var tysk af Fødsel.
Hans Fader, Oberstlieutenant Joachim M. (død 1730), gift med Magdalene Sophie f. v. Cothmann, havde dog
været dansk Officer, en af hans Farbrødre var Staldmester hos Frederik IV's Broder Prins Carl, en anden var
Amtmand paa Møen. Denne sidste, Gaspar Gottlob M. [...], fik ham i Aaret 1722 ansat som Page hos den
daværende Kronprins Christian, og da han i Aaret 1730 blev udnævnt til Kammerpage hos den 7-aarige Prins
Frederik (den senere Frederik V), grundedes det nøje Forhold imellem ham og denne, der trofast varede indtil den
sidstnævntes Død. Saadan som M.s Løbebane blev, var det umuligt for ham at opnaa nogen rig aandelig
Uddannelse ved Studier eller Rejser; derimod var han tidlig religiøst vakt og synes i nogen Tid at have staaet i
Berøring med Herrnhuterne; religiøse Stemninger træde da ogsaa stærkt frem i hans efterladte Optegnelser.
Skjønt Prinsen holdt overordentlig meget af ham, følte M. sig dog trykket, medens han som Kammerjunker (fra
1735) virkede ved hans Hof. Han havde nemlig, fattig som han var, 1735 ægtet en Datter af Oberstlieutenant G.
H. Brüggemann, Christiane Frederikke (f. 1712 død 1760), som han havde været forlovet med i 7 Aar, og hun
fødte ham det ene Barn efter det andet. Han attraaede derfor blot at faa en nogenlunde god Stilling som
Amtmand paa Møen, og han fik ogsaa Tilsagn om at blive det; men da overraskede Christian VI ham ved (1743)
at gjøre ham til Hofmarskal hos Prinsen, det følgende Aar stillede han ham som Overkæmmerér i Spidsen for
Sønnens Hofstat, og snart efter gjorde han ham til hvid Ridder (1745). Et betydningsfuldt Vidnesbyrd om, hvilken
Tillid han havde til M., gav han, da han frygtede for, at Sønnen var ved at skeje ud i sædelig Henseende, og da
han saa i Fortrolighed søgte M.s Hjælp for at faa Klarhed herpaa og for at faa daarlige Elementer fjærnede fra
Sønnens Omgivelser.
Næppe var Frederik V bleven Konge 1746, førend han overvældede M. med Naadesbevisninger; han gjorde ham
til Overhofmarskal (13. Sept. 1746), forærede ham Godset Bregentved og udnævnte ham til Gehejmeraad (1747).
Faa Aar efter (31. Marts 1750) ophøjede han Bregentved tillige med flere Godser, som M. imidlertid havde kjøbt,
til et Lensgrevskab.
274/484