Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Martfelt, Christian, 1728—90, Nationaløkonom
Af H. Westergaard
Christian Martfelt blev født i Odense 8. Maj 1728. Hans Forældre vare August M., Borgmester i Odense, og
Elisabeth Marie f. Bendixen. Han kom i 1748 til Universitetet og tog næste Aar Philosophicum. I nogen Tid levede
han som Privatlærer i Kjøbenhavn og blev i 1758 Hovmester i Sorø for Hof- og Kammerjunker Carl Adolph
Linstow. Ved Sneedorffs Forelæsninger over Montesquieus Lære fik han Interesse for Statsvidenskaberne og
foretog i den Anledning med Understøttelse af den rige Grosserer Ryberg fra 1761—68 Rejser i Ind- og Udland,
der endte paa de vestindiske Øer. Efter sin Hjemkomst deltog han i Stiftelsen af det kongl. danske
Landhusholdningsselskab (1769), hvis Sekretær han ved sin hele Uddannelse, sin Iver for Selskabets Trivsel og
sin Interesse for Landøkonomi var selvskrevet til at blive. Han tilførte Selskabet en Mængde Medlemmer og
virkede i 18 Aar med rastløs Energi i dets Tjeneste, indtil han mod Slutningen af sit Liv hjemsøgtes af Sindssyge,
et religiøst Vanvid, der medførte, at han efterhaanden fjærnedes fra sine Forretninger.
Det var i Landhusholdningsselskabets Tjeneste, at M. i Aaret 1770 sammen med Bergraad Blichfeldt [Bjergråd
Blichfeldt] undersøgte Stenkulslejerne paa Bornholm; i Forening med denne afgav han s. A. en Beretning derom.
Det følgende Aar paafulgte en Afhandling om Irlands Handel med Fedevarer, der vakte en hel Del Opsigt og
indbragte ham Selskabets Guldmedaille. I 1772 fik han atter en Guldmedaille af Selskabet, for en Afhandling om
Aarsagerne til de høje Kornpriser, og fik s. A. kongelig Ordre til ved Toldstedernes Toldbøger og ved andre
Hjælpekilder at beregne Danmarks Handelsbalance for de sidste 9 Aar. Han afleverede allerede sin Beregning i
Slutningen af Aaret og blev belønnet med Fortjenstmedaillen i Guld. Disse Aar vare i det hele taget M.s
Glansperiode. Ogsaa som politisk Forfatter optraadte han i denne Tid i Ly af Trykkefriheden. Han angreb under
Mærket »Philocosmus« tidligere Regeringer i skarpe Udtryk og kritiserede ivrig Ove Guldbergs Udtalelser
(skrevne under Mærket »Philodanus«), medens han anerkjendte Struensees Regimente.
I Jan. 1773 udnævntes han til Chef for Kommercekollegiets danske Sekretariat og tillige til Kommitteret i dette
Kollegium, og et Par Uger derefter blev han gjort til Justitsraad (1770 var han bleven udnævnt til Kancelliraad);
men snart maatte hans friere Anskuelser komme i Konflikt med den konservative Retning, som nu var bleven
raadende. Allerede i 1774 entledigedes han fra sit Sæde i Kommercekollegiet og blev beskikket til
Kommercekonsulent, i hvilken Stilling han vistnok ikke blev synderlig benyttet, og hans Skrift »Bevis, at Danmarks
og Norges 40 Aar gamle Kornhandelsplan, lagt ved Forordning af 16. Sept. 1735, ikke naar sin Hensigt til
Tronens og Statens bedste«, som var færdigtrykt i 1774, blev holdt tilbage i 11 Aar til efter Guldbergs Fald. Efter
1774 skrev M. da ogsaa forholdsvis lidet.
M.s Navn er ikke mindst knyttet til det sidstnævnte Skrift, der sikkert har haft Betydning for den efterfølgende
liberalere Lovgivning. Han hævder Handelsfriheden som Princip, men han er dog enig med Guldberg i, at
Friheden skal være »ledsaget med Klogskab«, og hertil hører Ind- og Udførselstold, der skal være et Øje ved
Handelen, der vejleder uden at vildlede den. Helt fri for merkantilistiske Fejlsyn kan han dog næppe siges at have
været (jvfr. saaledes Falbe Hansen og Scharling, Danmarks Statistik III, 394), men i det hele vidne hans Skrifter
om en for hans Tid ualmindelig økonomisk Indsigt. — I 1779 udnævntes M. til Etatsraad. Han døde 8. Febr. 1790.
Uden Tvivl har han aldrig været gift.
Til: Indholdsfortegnelsen
270/484