Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Bibliothek, da dette ved Kjøbenhavns Brand 1728 truedes med fuldstændig Undergang. Først i sidste Øjeblik
besluttede han sig til at flytte, hans Samling af trykte Bøger maatte da ofres, hvorimod Haandskriftsamlingen —
afvigende fra, hvad man tidligere har troet — i det væsentlige reddedes; dog bleve bl.a. mange af hans
egenhændige Optegnelser et Rov for Luerne, og han naaede aldrig mere ret at faa ordnet sin Samling. Denne
Ulykke tilføjede ham et Knæk, som han ikke forvandt. Ved Juletid 1729 kastedes han paa Sygelejet, og 7. Jan.
1730 døde han. Dagen forud havde han ladet gjøre Udkast til et Testamente, hvorved hans Bibliothek og
efterladte Midler skjænkedes til det offentlige til hans Studiums Fremme og til Hjælp for islandske studerende. I
Henhold hertil udarbejdedes en Fundats for det efter ham benævnte Amamagnæanske Legat (»Arnæ Magnæi
Stiftelse«), hvorefter Renterne af Legatkapitalen (der nu er o. 64.000 Kr.) skulde anvendes dels til Lønning af 2
islandske Stipendiarer, mod Arbejde i Legatets Tjeneste, dels til Udgivelse af Samlingens Haandskrifter og lign.
Stiftelsen, der er knyttet til Kjøbenhavns Universitet, bestyres af en Kommission paa 5 Mand.
Til denne Samling — nu o. 2.000 Haandskrifter og 6.000 Diplomer — havde Á. M. allerede før Islandsrejsen
tilvejebragt et anseligt Grundlag ad privat Vej eller ved Avktionsindkjøb, og ogsaa i den følgende Tid fik han
betydningsfulde Erhvervelser uden for Island. Men særlig karakteristisk er den Indsamling, han under sit 10aarige
Ophold paa Øen formaaede at gjennemføre. De fleste af de store Skindbøger vare i Løbet af det 17.
Aarhundrede sendte ud af Landet, eller de vare paa Island selv faldne fra hinanden i usammenhængende
Fragmenter eller skudte til Side for de lettere læselige Papirshaandskrifter og i Massevis ødelagte. Hvad Á. M. fik
af Skindbøger, var sædvanlig defekt og vanrøgtet; til disses Supplering blev ethvert Blad ham dyrebart, hvad
enten det slidt og sværtet fandtes som Omslag om Bøger og Hæfter eller ituskaaret til Mønstre og
Brugsgjenstande. Til yderligere Vejledning anstilledes de omhyggeligste Efterforskninger over Haandskriftets
Historie, enhver Notits angaaende dette optegnedes, og Forespørgslerne fortsattes, saa længe der var mindste
Haab om selv de ubetydeligste Rester. Selvfølgelig har Á. M.s Stilling som islandsk Landkommissær med de
dertil knyttede Rejser og hans Tilstedeværelse ved de aarlige Alting, der frembøde den bekvemmeste Lejlighed til
at faa fjærnerestaaende i Tale, i høj Grad støttet hans Indsamling og til en vis Grad været en nødvendig
Betingelse for dennes Gjennemførelse, men efter hvad der af de talrige Seddelnotitser kan sluttes, var det
væsentlig Slægtninge og Venner, fra hvem de store Bidrag ere komne, ligesom det ogsaa vides, at Á. M. var en
særdeles villig Betaler, hvor det gjaldt Indkjøb af Oldskrifter. Hvad han i sin Stilling som Embedsmand krævede
sig tilstillet til Undersøgelse, var Gaardenes Ejendomsbreve; og de Klager, der senere kom til Orde, gjaldt ogsaa
nærmest saadanne Dokumenters Tilbageholdelse. Fra Bispestolene fik han adskilligt, navnlig fra Skalholt, hvor
han boede under sit Ophold paa Island. Da Á. M. forlod Island, havde han, halvvejs mod Forventning, gjort en
smuk Høst eller Efterhøst, og senere modtog han jævnlig Tilsendelser, om end af mindre Betydning. Da hans
Livsgjerning afsluttedes, var der saa godt som intet tilbage; det lidet, der levnedes, er til Dels senere forsvundet.
Á. M. var som ægte Samler langsom til at tilbagesende laante Sager, og ved hans Død fandtes adskillige
saadanne Ting i hans Samling, som man under Boets Behandling registrerede sammen med det øvrige, og som
saaledes faktisk indlemmedes i Hovedsamlingen. Det mærkeligste af disse Laan ere de til norske Stiftsarkiver
hørende Diplomer og Jordebøger. Hvad danske Sager angaar, kan mærkes, at en Del af Diplomerne (St. Clara
Klosters Breve) oprindelig er laant Á. M. af Konsistorium. Derimod er der ingen Grund til at antage, at Á. M. i
øvrigt ad retsstridig Vej skulde være kommen i Besiddelse af sin danske Diplomsamling. De islandske Sager
foranledigede Admiral Raben 1720 ved Ankomsten her til beslaglagte [= blev beslaglagte], for at det kunde
undersøges, hvorvidt det medbragte burde tilbageleveres Ejerne eller indlemmes i Gehejmearkivet, men i Følge
kongl. Befaling udleveredes det hele til Á. M.
Uagtet Á. M. hele Livet igjennem, saa vidt hans praktiske Forretninger tillode det, studerede, optegnede og kritisk
sigtede det indsamlede, er han dog saa at sige ikke optraadt som Forfatter. 2 smaa latinske Texter, henholdsvis til
Belysning af Danmarks og Norges Historie (»Incerti autoris chronica Danorum et præcipue Sialandiæ«, 1695, og
»Testamentum Magni regis Norvegiæ«, 1719;, ere alt, hvad Litteraturlexikonnerne af egentlige Publikationer vide
at anføre under hans Navn. Hertil kan føjes en anonym, men af ham efter Moths Opfordring 1699 besørget
Beretning om Besættelsen i Thisted (paa ny udg. af A. Ipsen 1891), der giver en god Forestilling om hans køligironiske
Opfattelse af Samtidens Overtro, som han ogsaa over for sine særlige Landsmænd med Styrke gjorde
gjældende. Han havde betydelig Andel i Bartholins »Antiqvitates Danicæ« og tog sig ivrig af Torfæus' Skrifters
Udgivelse, men selv var han utilbøjelig til Publikation og havde vanskelig ved at afslutte et Arbejde. Forholdsvis
vidt naaede han i sine (bevarede) Forarbejder til en kommenteret Udgave af »Islendingabók«; en hertil hørende
latinsk Biografi af Sæmund frode er senere trykt i 1. Bind af «Sæmundar Edda». Mangfoldige Seddelnotitser har
han efterladt sig, indlagte i de paagjældende Haandskrifter. Saa vel af disse som af andre Optegnelser og
Privatmeddelelser til samtidige lærde fremgaar som videnskabelige Karaktermærker hos ham kritisk Sans og
sundt Judicium.
Á. M., der baade ved de ham betroede Embeder og sin pekuniære Uafhængighed indtog en anset Stilling, var en
Mand med Selvfølelse og værdig Fremtræden. Han var af Naturen myndig og har aabenbart forstaaet at gjøre sig
gjældende. Paa-faldende tidlig havde han et grundfæstet Ry for Indsigt i nordisk Sprog og Litteratur, og hertil kom
senere et indgaaende Kjendskab til Islands Forhold og Befolkningens Vilkaar, saa at han, trods
Landkommissionens utilfredsstillende Forløb, vedblivende var Regeringens Konsulent i islandske Handelssager
og lignende Anliggender. Han var langsom og med Sky for at fatte afgjørende Beslutninger, men tillige noget
268/484