Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Lütkens, Frantz Julius, 1650—1712, Præst
Af S.M. Gjellerup
Frantz Julius Lütkens er født 21. Okt. 1650 i Dellien i Hertugdømmet Lauenborg og Søn af Møller Frantz L. og
Anna Sophie Wolf. Efter at have fuldendt sin Skolegang paa Gymnasiet i Lüneburg studerede han fra 1668 af i
Wittenberg, Jena og Hamborg. Da han havde afsluttet sine Universitetsstudier, søgte han praktisk Vejledning hos
den bekjendte Bibeltheolog Superintendent Sandhagen i Lüneburg, den samme Mand, der fik saa stor Betydning
for Pietisten Speners Udvikling. 1676 blev L. Rektor ved den Saldernske Skole i Brandenburg, 1679 Diakon i
Magdeburg, 1685 første Præst, Provst og Prosuperintendent i Stargard og 1688 Provst og Kirkeraad i Berlin. Han
stod allerede højt paa Embedsstigen og nød stor Anseelse hos den preussiske Regering, da han 1702 blev
udnævnt til Medlem af et Konvent, der skulde forberede en Union imellem den lutherske og reformerte Kirke. Men
han nægtede at forhandle og gjorde Rede for sit Standpunkt i et Stridsskrift, der vakte stort Røre. Da han derved
tabte sin Anseelse, og hans Fremtid var usikker, modtog han 1704 en Kaldelse til Danmark som tysk
Hofprædikant, Assessor i Konsistoriet og Professor theologiæ ved det ridderlige Akademi i Kjøbenhavn. S. A. blev
han ved kongl. Diplom Dr. theol. L. var ikke Pietist, men stærkt paavirket af den filanthropiske Retning, der udgik
fra Pietisterne i Halle og særlig omfattede Hedningemission og Almuens Oplysning. Frederik IV, som ønskede at
grunde en Mission blandt de Hedninger, der fandtes inden for dansk Landomraade, fandt hos L. den Støtte, han
tidligere forgjæves havde søgt her hjemme. Ved Hjælp af Missionærer, L. fik indkaldt fra Halle, grundlagdes
Trankebarmissionen 1705, og L. førte Tilsynet med den til sin Død. At han ikke kunde udsende danske Mænd,
havde sin Grund i den Uvilje over for Missionstanken, han mødte fra orthodox Side, særlig hos Sjællands Biskop
H. Bornemann [...]. Samtidig hermed virkede han for Oprettelsen af Almueskoler i Kjøbenhavn og oprettede selv
2. Ligeledes indførte han Konfirmation i Petri tyske Menighed. Derimod tog han bestemt Afstand fra de egentlige
pietistiske Bevægelser, og i Forening med Biskop Bornemann udarbejdede han Forslag til Forordningen af 2. Okt.
1706, der forbød gudelige Forsamlinger og Udbredelsen af pietistiske Skrifter. Han var Medlem af den
Kommission, der forberedte Forordningen af 1. Avg. 1707 om en ny Form for den theologiske Embedsprøve. L.
døde 12. Avg. 1712. Han ægtede 1. Rosina Elisabeth Prætorius (død 1709), Datter af Andreas P., Superintendent
i Brandenburg, 2. (1711) Gertrud Stuve (død 1722), Datter af Stadshauptmand i Kjøbenhavn Barthel S. Hans
Skrifter, der paa faa Undtagelser nær udkom i Tyskland og paa Tysk, de fleste efter hans Død, havde ingen
Betydning for dansk Aandsliv.
Til: Indholdsfortegnelsen
262/484