Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Lütken, Otto Diderik, 1713—88, økonomisk Forfatter, Præst
Af H. Westergaard
Otto Diderik Lütken, som er en Broder til forannævnte F. C. L., blev født i Nordrup ved Slagelse 17. Marts 1713.
Efter at være blevet Student i Sorø 1732 tog han 1737 theologisk Examen og ernærede sig derefter i nogle Aar
som Huslærer, indtil han 1743 blev Sognepræst i Skjellerup og Ellinge paa Fyn. Her blev han nu til sin Død, 25.
Jan. 1788, trods gjentagne fordelagtige Tilbud om Forflyttelse. Han var 3 Gange gift: 1. (1743) med Anna f.
Pedersen (død 1751), Datter af Kancelliraad L. P. til Brolykke, 2. (1752) med Anna f. Aabye (død 1754), Datter af
Rektor i Odense Th. A., 3. (1755) med Margrethe Schandorff f. Suhr (død 1778), Datter af Sognepræst i Utterslev
P. S.
L. optraadte som Forfatter i Pontoppidans »Økonomisk Magasin« [se om Erik Pontoppidan i: Georg Brandes:
»Ludvig Holberg« [digital udgave]]], der udkom i Aarene 1757—64; en Del af Afhandlingerne i dette Tidsskrift blev
optagen i hans »Undersøgninger angaaende Statens almindelige Økonomi« I—II (Sorø 1760), der er et
Hovedværk i den danske nationaløkonomiske Litteratur. Hertil slutter sig bl.a. en »Undersøgning om Hindringer
for Folkemængden« (1761). Uden at han synes at kjende synderlig meget til den samtidige fremmede Litteratur,
som i øvrigt ogsaa endnu var forholdsvis uudviklet, behandler han en Række Spørgsmaal med en
Skarpsindighed, som ikke er almindelig. De fleste økonomiske Forfattere paa hans Tid betragtede det som en
Selvfølge, at Folkemængden ikke kunde være stor nok, og Litteraturen vrimlede af Forslag til Folkemængdens
Forøgelse, Skat paa Pebersvende, Brudeudstyrsforsikringer osv. Imod dette Befolkningssværmeri optræder L.
samtidig med den fysiokratiske Skole i Frankrig og vistnok ganske uafhængig af den. Han kommer til den samme
Slutning som en Menneskealder senere Englænderen Malthus, at Folkemængden afhænger af Mængden af
Næringsmidler, og at Menneskeslægten vil formere sig, indtil Næringsmidlernes Knaphed sætter Bom derfor.
Ogsaa med Hensyn til Spørgsmaalet om Luxus hæver han sig højt over en Mængde samtidige, navnlig i
Tyskland, som vare hildede i merkantilistiske Forestillinger. En særlig Interesse viser han Landboforholdene, dels
Landbrugspolitikken, f. Ex. Spørgsmaalet om Ophævelse af Jordfællesskabet, dels det praktiske Landbrug, som f.
Ex. ved Afhandlinger om «De saakaldede onde Urter eller Morgenfruer og om Midler til at ophjælpe Stutterier.
Lejlighedsvis forsøgte L. sig som Digter, bl.a. ved »Sørgetanker over Enkesocieteter« og ved et Par
prisbelønnede Pinse- og Julesalmer, skrevne i hans Ungdom; disse Frembringelser ville dog næppe falde i
Nutidens Smag.
Til: Indholdsfortegnelsen
261/484