Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Danmark. Som det er fat med denne Højskoles Videnskabelighed, saaledes er
det fat med hele Folkets Dannelse. Hvad betyder al denne Lærdom for Folket,
der i Sygdomstilfælde tyr til Signekærlinger, i Retstrætter tyr til Lovtrækkere
og som oplyses af overtroiske Præster, plyndres af Fogder og faar sin Poesi og
Musik gennem Degne?
Hvilken Skolegang, hvor Barnet, endnu før Ammen ret har faaet Afsked,
overgives til en Skolemester, der garver dets fine Hud med Ris og Ferle, mens
han pløjer og harver dets Hjærne for at udsaa Gloser i Skæppevis! Hvilken
Rettergang, hvor den Bestikkelse, Dommeren selv er for klog til at modtage, i
al Mag indkasseres af hans Frue! Hvilken Kirkegang den, hvor Manden søger
Kirken baade til Froprædiken, Højmesse og Aftensang, stadigt bedende om
Forladelse for de samme Synder, han mellem hver Gudstjeneste begaar paany!
Hvilket Land overhovedet, hvor man har slaaet sig til Ro ved lutter forældede
Skikke, Sæder, Meninger og Begreber, som man uden Hovedbrud holder sig til,
og i Kraft af hvilke man møder alt Nyt og usædvanligt med Uvilje!
Jeg fød i Norge er, er Paarses Lands-Mand ey.
Lysten til at latterliggøre Omgivelserne vokser ham over Hovedet.
Han var bleven henved 35 Aar gammel og havde aldrig skrevet Vers, ja han
gabede over Digte. Han havde dyrket den latinske Poesi som et nødvendigt
Onde, for Sprogets Skyld, for at lære Latin, som syge Folk tager Mikstur, fordi
Lægen siger, det er sundt. Nu, da han søger sig en satirisk Form og da
poetiske Satirer netop er paa Moden, da han ogsaa selv har Juvenal og Boileau
til daglig Læsning, begynder han med til Penneprøve — efter Juvenals blodige
sjette Satire som Forbillede — at skrive sin uskyldige og lidt tamme Advarsel til
en Olding mod at gifte sig, og giver sig derefter dristigt i Lag med et stort
komisk Digt i episk Heltestil.
For ikke at faa de Samtidige paa Halsen skyder han Tiden over hundrede Aar
tilbage og indskrænker Handlingens Skueplads til den mindste, ringest
befolkede danske Ø, han kan finde.
Men dette Anholt, det er det Rhodus, hvorpaa han kan danse; det er Danmark,
set gennem Spottens omvendte Kikkert.
Vistnok fik Digtet Form af en Parodi paa de fortællende Heltedigte; det var en
Kunstart, Tiden yndede, og som med Rette for stedse er forladt, eftersom den
søger det Komiske ikke i Karaktererne og Situationerne, men i deres Forhold til
noget Fremmed, Uvedkommende, der bringes til, Gude-Maskineriet i græsk og
romersk Heltedigtning; vistnok har det moret Holberg at sætte den filologiske
Dannelse i Raseri ved at drive Gæk med dens Klenodier Homer og Vergil — i
Samtiden var jo den over Aarhundreder sig strækkende Strid om den antike
eller den moderne Kulturs større Værd brudt ud mellem Perrault og Boileau
som Querelle des anciens et des modernes, og der kan ingen Tvivl være om, at
han i sit stille Sind sympatiserede med den moderne Kundskabs Talsmænd.
54