Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Lodberg, Jacob, 1672—1731, Biskop
Af S.M. Gjellerup
Jacob Lodberg er født i Roskilde 27. Sept. 1672 og Søn af [...] Biskop C. J. L. Han gik i Skole i Ribe og senere i
Fredericia, hvorfra han blev Student 1687. Efter at have fuldendt sine theologiske Studier var han en kort Tid
Hører i Ribe, men rejste siden i Udlandet. Han opholdt sig 2 Aar i England, hvor han fik Adgang til den danske
Prins Jørgen, der anbefalede ham til Christian V, som gav ham et Kanonikat i Ribe og Løfte paa et Professorat i
Filosofi ved Universitetet, men førend et saadant blev ledigt, blev han 1699 Lektor ved Aarhus Skole, 1701
Sognepræst og Stiftsprovst i Christiania [Kristiania], 1706 Præst ved Nicolai Kirke i Kjøbenhavn og 1711 Præst
ved Frue Kirke sammesteds og Stiftsprovst. Under sin Embedsvirksomhed i Kjøbenhavn traadte han i
Venskabsforhold til Hofpræst F. J. Lütkens. Uden at være Pietister optraadte de dog meget frisindet over for
denne Retning, hvis filanthropiske Bestræbelser de søgte at fremme. Da L. af de orthodoxe blev mistænkt for at
være Pietist, kom han til at træde i skarp Modsætning til dem, især til Professor H. Bartholin [...] og Præsten M.
Reenberg. Den sidstnævnte stiklede paa hans Ægteskab og lod ham høre, at dersom han havde taget en
Trappetøs ligesom L., havde han ventelig været en større Mand. 1702 havde L. nemlig ægtet Maria Dorothea
Schobel (død 1731), Datter af en tysk Kammerfrue hos Dronning Louise, der maaske nok har haft nogen
Indflydelse paa hans senere Forfremmelse og i ethvert Tilfælde rigelig støttede hans filanthropiske Bestræbelser,
især hans Oprettelse af Friskoler i Frue Sogn. 1714 blev han Medlem af Missionskollegiet og tog sig ihærdig af
Missionen i Trankebar og Finmarken, ligesom han virkede for en Skærpelse af Kirkedisciplinen og en Forbedring
af Kirkeritualet. 1716 kom han i Strid med Kjøbenhavns Fattigdirektion, der i Henhold til en kongelig Forordning
forbød at give Tiggere Almisse. Han prædikede skarpt imod denne Bestemmelse, og da Biskop Worm krævede
ham til Regnskab derfor, søgte han til Kongen, der gav ham Lov til at prædike om denne Sag, som han hidtil
havde gjort, uden at nogen skulde kunne drage ham til Ansvar derfor. 1718 blev han Biskop i Fyn, hvor han
oprettede en gejstlig Enkekasse og fortsatte sine Bestræbelser for at ophjælpe Skolevæsenet (Fundatsen for
Mulernes Skole i Odense). For at fremme Ensartetheden i Katekisationen udgav han 1720 en
Katekismusforklaring, som han dog maatte omarbejde paa Grund af nogle mindre vel overvejede Udtryk (man
beskyldte ham for, at han uden tilstrækkeligt Forbehold havde henregnet Ridefogeder til Tyve). I sine sidste Aar
led han af Fedtsyge, der til sidst næsten lukkede hans Øjne. Han døde 31. Dec. 1731.
Foruden en Række Disputatser har han udgivet en Ligprædiken over Manderup Due (1711) og efterladt sig i
Haandskrift et Forslag om Skolevæsenets Forbedring, som vistnok har haft sin Betydning, men nu synes tabt.
Til: Indholdsfortegnelsen
255/484