Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Klopstock, Friedrich Gottlieb, 1724—1803, tysk Digter
Af C.A. Nissen
Friedrich Gottlob Klopstock, Søn af Gottlieb Heinrich K. og Anna Maria f. Schmidt, fødtes i Quedlinburg 2. Juli
1724. Efter at have gaaet i Gymnasiet i sin Fødeby kom han 1739 paa den bekjendte Opdragelsesanstalt
Schulpforta ved Naumburg, og her fattede han allerede i sine sidste Skoleaar Planen til sit Hovedværk,
»Messias«. I 1745 kom K. paa Universitetet i Jena, og Aaret efter drog han til Leipzig, hvor han studerede
Theologi, men brugte den største Del af sin Tid til litterære Sysler; her forfattede han sine første Oder og de første
Sange af »Messias«. I 1748 forlod K. Universitetet og tog en Huslærerplads i Langensalza, hvor han forelskede
sig i sin Kusine Sophia Schmidt, som han forevigede i flere Oder under Navnet »Fanny«, uden at hun dog
gjengjældte hans Tilbedelse. Han opgav nu sin Plads og saa sig om efter en Stilling, der kunde tillade ham at
følge sit Digterkald, og fik ogsaa flere Tilbud, bl.a. fra Grev J.H.E. Bernstorff, som lovede at skaffe ham Pension i
Danmark. Imidlertid foretrak K. en hjærtelig Indbydelse fra Schweitserdigternes Fører, Bodmer i Zürich, og rejste i
1750 til Schweits [Schweiz], hvor han blev modtagen med aabne Arme og stærkt feteret. Det kom imidlertid snart
til et Brud med Bodmer, og da Bernstorff paa ny indbød ham og meddelte ham, at Kong Frederik V vilde tilstaa
ham en Digtergage paa 400 Rdl., for at han kunde fuldende sin Digtning, samt Rejsepenge, for at han strax kunde
efterkomme Kaldelsen, saa tøvede K. ikke længere, men begav sig i Febr. 1751 paa Vej til sit nye Hjem. Paa
Gjennemrejsen tog han Afsked med sine Forældre og gjorde i Hamborg Bekjendtskab med en livlig ung Pige,
Meta Moller, som nærede dyb Beundring for hans Digtning og Person, og som han strax forelskede sig i.
I April kom K. til Kjøbenhavn, hvor han blev særdeles venlig modtagen, og hvor han fandt to varme Velyndere i
Grev Bernstorff og Overhofmarskal A.G. Moltke. Kongen, hvem han allerede havde bragt sin Hyldest i
Dedikationsoden til »Messias«, modtog ham meget naadig og smigrende og lod ham indbyde til at tage med
Hoffet til Fredensborg. Her levede K. meget behagelig og utvungent; han havde frit Ophold og kunde rekvirere Vin
fra Kongens Kjælder, og han kunde tage til Kjøbenhavn, naar han lystede. Han udtaler sig ogsaa i Breve med stor
Begejstring om den gode Modtagelse, det behagelige Ophold og den dejlige Natur, som han forherligede i Oden
»Friedensburg«. Hos Kongen havde han en høj Stjærne, og paa hans Anbefaling blev hans Svoger H. Rahn
indkaldt for at anlægge en Silkefabrik ved Mølleaaen. For Dronning Louise følte han stor Hengivenhed og
Højagtelse; han blev dybt greben af hendes haarde Lidelser og tidlige Død, 19. Dec. 1751, og gav sine egne og
Folkets Følelser Luft i Oden »An den König« (senere kaldet »Die Königin Louise«). K.s Forhold til Bernstorff blev
mere og mere intimt; han spiste hos Ministeren én Gang om Ugen og havde fri Adgang til hans udmærkede
Bibliothek, hvor han studerede Engelsk og især Tysklands Oldhistorie og nordisk Mythologi. Vinteren og Foraaret
1752 boede K. dels paa Bernstorff, dels hos sin Svoger Rahn i Lyngby. I Maj rejste han til Hamborg for at trolove
sig med sin Meta, men i Eftersommeren kom han tilbage til Kjøbenhavn og blev her hele det næste Aar, i det han
stadig udvidede sin Kreds og ved sin Anbefaling fik flere af sine Landsmænd kaldede til Danmark; saaledes fik
Pædagogen Basedow Ansættelse ved Sorø Akademi, og K.s Ven og Beundrer J.A. Cramer blev udnævnt til
Hofpræst, ligesom senere Resewitz blev Præst ved Petri Kirke. I Foraaret 1754 tog K. til Hamborg og holdt
Bryllup; derpaa rejste de nygifte til Quedlinburg, hvor K. blev syg og maatte blive hele Sommeren, saaledes at
han først i Okt. kunde vende tilbage til Kjøbenhavn. Her tilbragte han nu nogle lykkelige Aar i sit Hjem og i sin
Vennekreds, beskæftiget med sin ideale Livsopgave. I 1755 blev den første Halvdel af Messiaden trykt i
Kjøbenhavn paa Kongens Bekostning; i 1756 skrev K. sit første religiøse Drama, »Abels Tod«, og i disse Aar
fremkom ogsaa nogle gudelige Oder og aandelige Sange, som vistnok vare bestemte til Kirkebrug, men de vare
for højt anlagte for Menigmand og næppe heller rigtig sangbare. I Nov. 1758 mistede K. sin elskede Hustru Meta,
som han har foreviget i flere Oder og især i Messiaden som »Cidli«; hun døde i Barselseng paa et Besøg hos sin
Slægt i Hamborg, og K., som selv var syg, blev ved daarligt Vejr forhindret fra at være tilstede ved hendes
Dødsleje. I 1759 og Begyndelsen af 1760 var K. igjen i Tyskland; i 1762 se vi ham atter i hans Fødeland, og
denne Gang for længere Tid; han opholdt sig mest i Blankenburg, Quedlinburg og i Halberstadt hos sin Ven
Gleim, hvor han skrev 2 nye religiøse Dramer, »Salomo« og »David«, lige saa tarvelige som det første. I 1764
kom K. tilbage til Kjøbenhavn og levede i sin sædvanlige Kreds, som dog forøgedes med Bernstorffs Svigerfader,
Overhofmester, Grev Stolberg, der ved sin Død 1765 betroede sine Sønners Opdragelse til K. og Cramer, samt
med Gerstenberg [...]. I 1767 skrev K. sine første tysk-patriotiske Dramer (»Bardiete«): »Hermanns Schlacht« og
»Hermann u. die Fürsten«. I dette Aar falder hans ejendommelige anonyme Brevvexling med Anna Cäcilie
Ambrosius (senere Fabricius [...]) i Flensborg [Flensburg], en Veninde af hans afdøde Meta.
I Jan. 1766 døde Frederik V, og det varede ikke længe, inden Bernstorffs Stilling blev prekær, og da hans Stjærne
blegnede for den opgaaende Sol Struensee, forlod K. Danmark med sin Velynder. I 1771 blev K.s Stilling i
Danmark ogsaa truet; paa en Rejse i Sydtyskland fik han en Skrivelse fra Danmark med Forespørgsel om, paa
Grund af hvilke Fortjenester han nød Understøttelse af den danske Konge; K. havde først ikke ringe Lyst til at
frasige sig Pensionen, men han betænkte sig dog, og der blev heller ikke fra dansk Side gjort Skridt til at
unddrage ham den. Efter Bernstorffs Død 1772 blev K. efter Enkegrevindens Ønske i Nærheden af Hamborg,
hvor han desuden følte sig fængslet ved Erindringen om sin Meta, som laa begravet i Ottensen. I Sept. 1772
stiftedes i Gøttingen [Göttingen] den saakaldte »Hainbund« under stærk Forgudelse af K. og blev samme Efteraar
ved de unge Grever Stolberg bragt i skriftlig Forbindelse med K., som kun var alt for henrykt over den Virak, disse
248/484