Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

han sig ved at gribe et Blad Papir og lette sit Hjærte. Kunde vi se ham over
Skuldren, vilde vi læse:
Man saae den hele Sal af Syllogismer bæve,
Nu saae man udstrakt Haand, nu saae man knyttet Næve:
Den salte Svede af de lærde Pander rand,
Sær strømmeviis paa en bedaget gammel Mand,
Som paa Cathedra stoed. Man Græsk-Latinske Pile
Med Iver mod ham skiød.
Det Spørgsmaal, der uddebateres, er om Venus i den trojanske Krig blev
saaret i den højre Haand, i venstre Arm eller i Laaret. Og vi læser videre om
den Overraskelse, som Gudinden Avind selv maatte føle ved at se en gammel
skaldet Mand
Med slig Haardnakkethed sin Mening at forfægte,
At stride for en Ting, som var ey værd en Hægte.
Det er et Blad af første Bog af Peder Paars.
Holberg var neppe ene om at se Universitetets Tilstand som den var; men
indenfor det selv holdt man tæt sammen: Professorerne havde i en 20 til 30
Aars Tid været indbyrdes besvogrede og fordelte i Regelen de akademiske
Stipendier mellem deres egne Børn. Alt dette fik endda være, som det var;
Hovedaarsagen til Universitetets Slethed var dog den, som en af de Mænd, der
besad Tidens Hofdannelse og Verdensdannelse, Christian a Møinichen i Aaret
1725 i en Indberetning til Dronning Anna Sophie betegner med de følgende
kraftige Ord: Men dette, som Publicum lider under, og gjør voris Academie hos
fremmede og andre Stæders Academier, der sandelig iche med half saa gode
beneficia ere forsiuvnede som dette, forachtit og for voris Ungdom unyttig er
dette: Voris Herrer Professores beflitter dem intet paa at lære Ungdommen det
som disse tiders fornødne Videnskaber udfordrer, men bliver ved det Gamle og
dem for over 100de Aar siden foreskrevne Methode, som da var got, men
siden Videnskaber og Menniskerne self tiid efter anden meere og meere
rafineris, bør Lærerne og dertil anføre Ungdommen, om de ellers skal passere
for Mennisker og begaa sig iblant andre Mennisker; som for Exempel om een
Militaire Person nu skulle anføris effter dend Maade, som i Keiser Carls tider
var brugelig, hvor lidet vilde det nytte ham! her læsis aldrig paa voris
Academie nogit, som kand opvæche Gemytterne til een ærekiær Ambition eller
Industrie, de hører aldrig et ord nævne om Tidernis eller Fædrenelandets
historier, ingen Politica eller Moralia bliver her nogensinde tracterit men endeel
Skolemester Gloser og sandelig det, børn burde vide førend de komme af
Skolerne, er det Eneste her handlis af nogle faa, som læser«. (Danske
Samlinger III.)
Dog for Holberg med hans vide Blik er det gaaet op, at dette Universitets
golde, stagnerede Liv kun er et Billede i det Mindre af det hele Liv, som føres i
53