Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Kall, Abraham, 1743—1821, Historiker
Af Johannes C.H.R. Steenstrup.
Abraham Kall var Søn af nedennævnte Professor J.C. K. og fødtes 2. Juli 1743 i Kjøbenhavn. Kun 13 Aar
gammel blev han Student og i sit 19. Aar theologisk Kandidat (1762). Derpaa rejste han i o. 4 Aar udenlands, men
opholdt sig kun i Tyskland, især i Gøttingen [Göttingen]. Under sin Rejse udnævntes han til
Universitetsbibliothekar (1765) og blev efter Hjemkomsten tillige Professor designatus i Græsk (1770). Da
imidlertid Professorposten i Historie og Geografi blev ledig, og ingen syntes mere værdig hertil end K., medens
den græske Professur lettere lod sig besætte, maatte K. 1781 overtage denne Stilling, som han beholdt i 40 Aar til
sin Død. S. A. blev han tillige Professor i Mythologi og Kunsthistorie ved Kunstakademiet.
K. havde en Hukommelse, der intet slap; han var end videre en overordentlig flittig Læser og Tilhører, og da
omtrent ethvert Fag faldt lige let for hans store Tilegnelsesevne, naaede han tidlig en overordentlig Viden. Han
havde i Ungdomsaarene haft størst Kjærlighed til Mathematik, men paavirket af sine Omgivelser skød han disse
Studier til Side for at kaste sig over den græske Filologi. Hans første Arbejder vare da ogsaa Udgaver af græske
eller romerske Forfattere eller Afhandlinger i disse Æmner, og selv efter at Historie var blevet hans Embedsfag,
kom han gjærne tilbage til de græske Studier og sine lexikalske Samlinger. Hans første historiske Arbejde var
»Den almindelige Verdenshistorie til Skolernes Brug« (1776), der skulde afløse Holbergs »Historia universalis« og
i mange Udgaver holde sig gjennem et halvt Aarhundrede som den almindelige Lærebog i de lærde Skoler. Det
var haard Kost, der bødes Disciplene; den med Enkeltheder overfyldte Bog meddelte paalidelig Kundskab i god
Aand, men den stræbte kun i ringe Grad efter at lette Tilegnelsen, de store Mænd og de betydelige Begivenheder
traadte ikke klart frem, og Fantasien kunde Bogen ikke sætte i Bevægelse.
K. har skrevet nogle faa Afhandlinger og udgivet en Del Aktstykker, men et større Arbejde foreligger ikke fra hans
Haand. Han besad ingen selvstændige Synspunkter og arbejdede mest efter ydre Opfordring; hans gode kritiske
Sans ledede ham ikke ud over Løsningen af de enkelte Spørgsmaal til videnskabelige Sætninger af større Vidde
eller til systematisk Behandling af almindeligere Opgaver. Der manglede K. Udholdenhed til at føre et selvvalgt
Maal til Ende; nye Interesser kvalte de ældre, og Ærgjerrighedens Drivefjeder besad han ikke. Hans Undervisning
fra Kathedret var efter alles Vidnesbyrd lidet beaandet, i formel Henseende mangelfuld. Ikke des mindre blev K. af
sin Samtid, til Dels med gode Grunde, opfattet som en af Universitetets største Prydelser, han var ogsaa en af de
sidste Repræsentanter for de gamle Tiders ubegrænsede Erudition. Den Viden, som bar saa liden Frugt for K.
selv, kom ved hans sjældne Redebonhed og Arbejdsvillighed til at tjene mangfoldige. Ikke blot Universitetet
benyttede i høj Grad hans Kundskaber ved Programmer og andre Skrifter — 1798 beregnede han endog
Almanakken —, enhver spørgende og søgende kunde være sikker paa hos K. at faa Hjælp og vejledende Vink.
Han paatog sig Udgaven af 8. og 9. Bind af Suhms Danmarkshistorie [se om Suhm i: Georg Brandes: »Ludvig
Holberg« [digital udgave]] og ledsagede dem med værdifulde kritiske Noter. I Videnskabernes Selskab, hvori han
optoges 1780, gav han nogle Meddelelser, og i Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, hvoraf han
blev Medlem 1793, og hvis Formand han var fra 1816, gav han en Række Bidrag til »Nye danske Magasin«.
Humanitet, Velvilje og Frimodighed vare Hovedegenskaber i K.s Karakter, og de lyste ud af hans venlige
Ansigtstræk; de bragte ham ogsaa til jævnlig at tage fat paa sociale Opgaver. Han var en af Stifterne af Selskabet
for Borgerdyd (1785), han skrev efter Branden 1795 om den kjøbenhavnske Brandkasse, efter Bombardementet
1807 om samme Æmne, 1802 om et Understøttelsesselskab for ugifte Fruentimmer, 1810 udgav han en Advarsel
mod Livrenteselskaber, og samtidig holdt han Forelæsning over Enkekassernes Theori.
K. var ualmindelig agtet og afholdt af sin Samtid. 1808 udnævntes han til Ordenshistoriograf, 1811 til Etatsraad,
1816 fritoges han for sin Forelæsningspligt. Universitetet fejrede 1817 med Program, Kantate og Tale hans 52
Aars Embedsjubilæum, og nogle Dage senere hyldedes han paa sin Fødselsdag af et stort Antal Borgere ved en
Fest paa Skydebanen, hvor man i Sang og Tale priste den lærdeste Mand siden Grams Dage [se om Gram i:
Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]]. — K. var gift med Marie Anna Sophie f. Rosenstand-Goiske
(gift 1774 død 1825), Datter af [teologen] Professor P. R.-G.; han døde 5. Dec. 1821. Han efterlod sig foruden et
stort Bibliothek en betydelig Formue. Hans Haandskriftsamling kjøbtes til det store kongl. Bibliothek og udgjør en
særlig Afdeling af dettes Manuskriptsamling.
Til: Indholdsfortegnelsen
243/484