Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Juel, Jens, 1745—1802, Maler
Af F.J. Meier
Nicolai Abildgaard tegnede de fleste af illustrationerne til Jens Baggesen's oversættelse af »Niels Klim«. En enkelt blev dog tegnet af
Jens Juel. Alle illustrationerne blev stukket af Clemens.
Jens Juel var uægte Søn af Vilhelmine Elisabeth Juel, Husjomfru paa Wedellsborg, og »en velfornemme Herre«,
en Wedell eller Kammerherre Jens Juel (f. 1707 død 1775). Moderen, som var født i Jan. 1725 og døde i Marts
1799, var Søster til Degnen Johan Jørgensen J. i Balslev paa Fyen, og det var uden Tvivl i dennes Degnebolig
(derimod ikke i Gamborg), at J.J. fødtes til Verden 12. Maj 1745. Moderen ægtede det følgende Aar »Studiosus«
Jørgen Jørgensen (f. 1724 død 4. Juni 1796), som var bleven Degn og Skoleholder i Gamborg, en Mils Vej fra
Balslev, og det staar derfor vel til at antage, at han har modtaget ikke alene Kald og Brød, men ogsaa Kone og
Barn af hin »velfornemme Herres« Haand. I Gamborg Degnebolig henrandt J. s Barndom sorgfrit og rolig. Han
ytrede tidlig Lyst til Malerkunsten, og Forældrene satte ham efter hans Konfirmation i Lære hos Maleren
Gehrmann i Hamborg, hvor J. i 5—6 Aar mellem Stolper og Paneler sled sig frem til Malersvend, medens han
samtidig dermed gjorde saa stor Fremgang i Malerkunsten, at han snart overfløjede sin ikke ganske uhabile
Læremester og var godt paa Veje til at vinde sig et Navn som Kunstmaler (Portrætter, smaa Genrebilleder,
Natstykker, Landskaber, af hvilke 2 bevares i Hamborgs Musæum, osv.). Noget over en Snes Aar gammel kom
han til Kjøbenhavn, hvor han strax med ungdommelig Suffisance [selvsikkerhed] optraadte som Portrætmaler og
virkelig ogsaa opnaaede baade Sysselsættelse og Anerkjendelse. Denne Medbør synes at have gjort den unge
Mand meget selvtillidsfuld, og der fortælles, at da Als [...] tilbød ham sin Vejledning i Kunsten, modtog han ikke
dette velvillige Tilbud »af Mangel paa Tid«. Et og andet kunde han dog den Gang nok have lært af Als, om han
end snart overfløjede denne langt.
Han slap for at konkurrere om Sølvmedaillerne og vandt 1767 med Lethed Akademiets lille Guldmedaille. Nogen
mere Møje kostede det ham at opnaa den store: i 1770 tilstedes den hverken ham eller nogen anden af de
238/484