Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Jessen, Juliane Marie, 1760—1832, Forfatterinde
Af Nic. Bøgh
Juliane Marie Jessen, er Datter af nedenstaaende Etatsraad Nic. Jac. J. (død 1800) og fødtes 11. Febr. 1760 i
Kjøbenhavn. Tidlig paavirkedes hun af hin Tids nationale Digtere og Skribenter, mest af Jacob Baden og af sin
Morbroder og Lærer C.F. Jacobi [...], der mente, at hun havde Evne til at dyrke Muserne. Enkedronning Juliane
Marie valgte hende til sin Lektrice, hvilken Stilling hun beklædte fra sit 27.—30. Aar, da hun maatte tage Afsked
paa Grund af en Mavegigt, som i 8 Aar holdt hende paa Sygelejet, hvorefter hun stadig var svag og aflukket fra
Verden. Efter Jacobis Død (1810) blev Rasmus Nyerup hendes litterære Vejleder. Tidlig havde hun angrebet
Baggesen for at hævne hans Udfald mod Jacobi. I 1816 sendte hun ham imidlertid et Forsøg paa at løse hans
Gaade »Det evige Sindbillede«, og fra nu af blev han hendes Ven, samtidig med at hun stillede sig skarpt imod
Oehlenschläger. Mest bekjendt blev hun ved, at hun (1819) vandt den af Selskabet til de skjønne Videnskabers
Fremme udsatte Præmie for en Nationalsang. Af 59 Besvarelser — deriblandt Jetsmarks »Duftende Enge« og
Chr. Wilsters senere noget omarbejdede »Hvor Bølgen larmer højt fra Sø« — vandt Frk. J.s Prisen, skjønt hendes
Sang »Dannemark, Dannemark, hellige Lyd!« er temmelig uheldig og affødte en Mængde berettigede Parodier.
Det var Weyses Musik til den, som bevirkede, at den blev sungen. Hun har for øvrigt udgivet mange Digte, en
Komedie osv. Agtet for sin ædle Karakter døde hun efter et fleraarigt Sygeleje i Frederiksberg By 6. Okt. 1832.
Til: Indholdsfortegnelsen
234/484