Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Høyer, Cornelius, 1741—1804, Miniaturmaler
Af F.J. Meier
Cornelius Høyer, Bror til Christian Fædder Høyer, var født paa Hammermøllen og var allerede som Dreng Elev af
det under Eigtveds Avspicier reorganiserede Akademi, hvor han lagde sig efter Malerkunsten. Det var navnlig
Miniaturmaleriet, han følte Kald for, og under en dygtig, ældre Mesters, Andreas Thornborgs, Vejledning gjorde
han hurtige og store Fremskridt. Ved Akademiet vandt han dettes Præses Grev Moltkes og Direktøren Salys
Velvilje ved sin Flid og Duelighed og fik begge Sølvmedaillerne, den store endogsaa 2 Gange. Med
Understøttelse af Kongens Kasse drog han til Udlandet, først til Paris, hvor Bekjendtskabet med J.B. Massé blev
af Betydning for ham, der fra til Rom og saa til Dresden, hvor han blev i 9 Maaneder, og hvor han blev Medlem af
Akademiet paa en sovende Eros og Psyche med Lampen. I 1768 kom H. tilbage til Danmark, blev det næste Aar
agreeret og 1770 Medlem af Akademiet. Det varede dog noget, inden denne fremragende Kunstner ret slog an
her, og det var egentlig først fra Udstillingen 1778 at regne, at han ret blev vurderet for, hvad han var. Ogsaa i
Udlandet nød han stor Anseelse, besøgte flere af Evropas Hovedstæder og fik navnlig en smigrende Modtagelse
ved det kunstelskende Hof i Weimar (1788). Her hjemme var H. imidlertid efterhaanden bleven kgl.
Hofminiaturmaler, Akademiets Sekretær, Kancelliraad, Professor og Justitsraad og havde faaet Embedsbolig paa
Charlottenborg, men trods al denne Medbør og trods den store Anseelse, han med rette nød som Kunstner, vare
hans Kaar kun smaa og hans hele Situation kun lidet misundelsesværdig. Af Karakter var han rethaverisk,
trættekjær og mundgjæv og laa derfor jævnlig i Strid med sine Kunstbrødre, særlig med den lige saa rethaveriske,
trættekjære og mundgjæve Abildgaard; med sin Hustru kunde han heller ikke forliges, og i 1786 drog hver sine
Veje. Til al Lykke slog al denne Modgang ikke Penselen ud af Haanden paa ham, og mange fortræffelige Arbejder
af ham, Miniaturer og Pasteller, ere bevarede og ville stedse sikre ham et anset Kunstnernavn. H. døde i
Kjøbenhavn 2. juni 1804. Han havde 15. Okt. 1773 ægtet en af Hovedstadens største Skjønheder, Harsdorffs
Svigerske, Frederikke Christiane Fortling, Datter af Hofbygmester J. F. [...]. Efter Skilsmissen fra hendes Mand og
særlig efter hans Død bleve hendes Kaar trange; langt om længe kom hun i det Harboeske Fruekloster og døde
der i 1829.
Til: Indholdsfortegnelsen
224/484