Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

gode Egenskaber, han var en forstandig Mand, tillige forsigtig og ikke let at overliste, og han havde en vis Sejhed,
som undertiden var paa rette Plads ved de meget trælsomme Forhandlinger af forskjellig Slags, som der den
Gang var fuldt op med, blandt andet netop over for de franske Diplomater. I personlig Omgang var han behagelig
og venlig; en engelsk Diplomat, der havde meget med ham at gjøre, har endog karakteriseret ham som en meget
god Mand, og han førte et gjæstfrit Hus.
Den Kjendsgjerning, at hans Hustru var en Halvsøster til Dronning Anna Sophie, virkede, som ovfr. antydet,
ubestridelig til at styrke hans Stilling. Men ogsaa hendes egne personlige Egenskaber havde deres Betydning.
Hun, hvis Pigenavn var Christine Sophie Komtesse Reventlow, var en Datter af Storkansler, Grev Conrad R. og
Anna Margrethe Gabel, og hun var født 30. Okt. 1672. 16 Aar gammel blev hun gift med Grev Niels Friis til
Frijsenborg [...], og da han døde 1699, ægtede hun det følgende Aar (24. Dec. 1700) H. Ogsaa denne sin anden
Mand overlevede hun; hun døde først i sin høje Alderdom 27. Juni 1757, og efter at hun i sin Ungdom havde set
Christian V i sit Hus, kunde hun som gammel Kone opleve at have dennes Sønnesøns Sønnesøn Christian VII,
der den Gang var Dreng, som Gjæst hos sig. Foruden som U. A. H.s Hustru at være Lensgrevinde paa
Holsteinborg bevarede hun stedse efter sin første Mands Død Indtægterne af de med Frijsenborg forenede
Godser Boller og Møgelkjær.
Det var en imponerende Stilling, denne Kvinde indtog i det selskabelige Liv. Hendes Skjønhed lovprises i
samtidige Beretninger i de stærkeste Udtryk, og hun forstod at forøge Virkningen deraf ved en ædel Anstand og
en behagelig Talestemme. Hertil kom endelig ypperlige Evner, der satte hende i Stand til at udøve en betydelig
Indflydelse paa sin Mand, om hvem det blev fortalt, at han betroede hende alle sine Hemmeligheder. Samtidig
dermed gjaldt hendes Ord meget hos Halvsøsteren Dronning Anna Sophie, og derved i adskillige Tilfælde ogsaa
hos selve Kongen. Da hun var gjæstfri ligesom hendes Mand, var det intet Under, at hendes Salon blev den
første i Kjøbenhavn og i adskillige Aar Samlingsstedet for den fine Verden og de fremmede Diplomater. Lige saa
lidt kan man undres over at se, hvorledes forskjellige Mænd i høje Stillinger søgte at vinde hendes Velvilje.
Statens Diplomater vare ivrige for at udføre Smaahverv for hende i Udlandet, og de fremmede Statsafsendinger i
Danmark satte Pris paa at staa paa en god Fod med hende. Hun var deres Tilflugt, naar det gjaldt om at fjærne
forskjellige Vanskeligheder, som Etikettevæsen voldte, eller om at bryde igjennem det smaalige og pedantiske,
der var ved Manden. For saa vidt det er sandsynligt, at hun har begunstiget Søsterens Forbindelse med Frederik
IV, falder der en vis Skygge over hende; men ellers hører man ikke noget ufordelagtigt om hende, og hun synes
som gammel Kone i sin egen Slægt at have været Gjenstand for stor Pietet. Et afgjort tiltalende Træk hos hende
var den varme Interesse, hun viste de danske Skuespil i Frederik IV's Tid. I hendes og Storkanslerens Ægteskab
fødtes 6 Børn.
Til: Indholdsfortegnelsen
211/484