Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Hielmstierne, Henrik, 1715—80, Gehejmeraad, Bogsamler
Af A. Jantzen
Henrik Hielmstierne, hvis borgerlige Navn var Henrik Henrichsen, blev født 1. Jan. 1715 i Kjøbenhavn, hvor hans
Fader, Niels Henrichsen, var en rig islandsk Kjøbmand, der blev Raadmand, senere Justitsraad og
Viceborgmester (død 9. Okt. 1745). Moderen hed Agnete Birgitte f. Finkenhagen (død 1763). Forældrene lode sig
det være magtpaaliggende at give deres Børn den bedste Opdragelse og Uddannelse. H. blev undervist i
Hjemmet, og H. Gram [se om Hans Gram i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]] og A. Hojer, der
vare Faderens Omgangsvenner (den sidste boede i Huset hos Faderen), vare ogsaa Raadgivere ved Valget af
Lærere. De bekjendte theologiske Professorer P. Holm og C. L. Leth underviste Drengen, der i sit 18. Aar
dimitteredes til Universitetet. Han studerede derpaa Theologi og tog Attestats 1736, skjønt han paatænkte at gaa
den diplomatiske Vej. Ved daglig Omgang med A. Hojer og en anden som Bogelsker og Samler bekjendt Mand,
Kapitajn Schulenburg (senere Generalavditør i Norge), som ogsaa boede i Faderens Gaard, blev hans Lyst til
historiske Studier yderligere vakt, og tidlig gav han sig selv til at samle Bøger og Kunstsager, særlig nordiske
Mønter. Allerede 1738 blev han Sekretær i det danske Kancelli. I denne Stilling begyndte han at gaa
Kornmissionen til Ordning og Beskrivelse af den kongelige Møntsamling til Haande og lagde ved dette Arbejde
god Indsigt og Kundskab for Dagen. Samtidig udarbejdede han en Fortegnelse over de ældste danske Bøger og
beskrev deres Forfatteres Levned samt beskæftigede sig med Studiet af de ældre oldenborgske Kongers Historie,
navnlig efter utrykte Kilder. I Begyndelsen af 1740 tiltraadte han en længere Udenlandsrejse til Tyskland, Frankrig
og England og opholdt sig navnlig i Strasburg, Paris og London. Overalt, hvor han kom hen, stiftede han
Bekjendtskab med fremragende lærde og Statsmænd og vedligeholdt Forbindelsen med adskillige af dem
gjennem Brevvexling efter sin Hjemkomst. Historikeren Schøpflin i Strasburg og den berømte svenske Statsmand
og Kunstkjender Grev C. G. Tessin, der paa den Tid var Gesandt i Paris, fortjene særlig at fremhæves blandt
disse, fordi de ved deres Studier og Interesser fik en stor Betydning for H.s hele Aandsretning. H. kom hjem i
Efteraaret 1742 med rige litterære og kunstneriske Skatte, men tillige aldeles inddrukket af franske Sæder og
fransk Levevis. »Mr. Anrison« vakte en Del Opsigt i Kjøbenhavn, just ikke til sin Fordel. Han holdt kostbare
Gjæstebud og samlede ved sit Bord Stadens fornemste og lærdeste Mænd. Allerede behøvede han én Sal til sit
Bibliothek, én til sin Malerisamling; og i en anden Etage i Huset havde han sine Dagligværelser. Det blev ham
foreslaaet at gaa som Legationssekretær til Madrid. Men da det kongl. danske Videnskabernes Selskab blev
stiftet i Nov. s. A., blev H. strax ved første Møde efter Gehejmeraad Holsteins Ønske Selskabets Sekretær og
maatte saaledes afslaa Tilbudet om den diplomatiske Post. Selskabets første Medlemmer vare foruden Præses,
Grev Holstein, H. Gram og Pontoppidan [se om Pontoppidan i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital
udgave]], med hvem H. derved kom i nær Forbindelse. Allerede i 1743 blev H. optaget som Medlem af det
londonske Videnskabers Societet. Sin Plads i Kancelliet bevarede han fremdeles -— fra 1750 som Assessor —
lige til sin Afskedigelse her fra 1771 under Struensees Regimente. 1744 blev han Assessor i Højesteret. Næppe
havde Langebek [se om Langebek i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]] 1745 stiftet Selskabet for
Fædrelandets Historie og Sprog (»det lille Selskab«), før H. lod sig forstaa med gjærne at ville optages som
Medlem i dette, og hans Ønske herom blev villig imødekommet; han var da et virksomt Medlem af Selskabet lige
til sin Død.
Da hans Fader ved Sygdom var forhindret i selv at styre sit store Gods Vesterbygaard ved Kalundborg, overtog H.
i Foraaret 1745 dets Bestyrelse og begyndte at lægge sig efter Landvæsenet. Ved Faderens Død s. A. blev han
Ejer af Godset. 3. Febr. 1747 ophøjedes han i Adelstanden med Navnet Hielmstierne, og 4. Avg. s. A. ægtede
han Andrea Kirstine Kjærulf af adelig Byrd (f. 19. Jan. 1730, død i Kjøbenhavn 19. Okt. 1806), Datter af
Kancelliraad Søren K. (død 1730) og Johanne Marie f. Bentzon. Ved dette Giftermaal blev H. Ejer af Mølgaard i
Aalborg Amt og Holmgaard i Viborg Amt, men solgte dem begge allerede Aaret efter. Han steg nu fra den ene
Værdighed til den anden. Ved Frederik V's Salving 1747 blev han Justitsraad, 1760 Etatsraad, 1766
Konferensraad, 1774 Ridder af Danebrog og tog til Symbolum: »Gloria in obseqvio«. 1776 blev han Justitiarius i
Højesteret, hvilket Embede han beklædte til sin Død, 1777 Gehejmeraad. I Videnskabernes Selskab blev han
Præses 1776 og Aaret efter Æresmedlem af Kunstakademiet. Han døde i Kjøbenhavn 18. Juli 1780.
I sine forskjellige Embedsstillinger vandt H. almindelig Højagtelse for Retsind, Dygtighed og utrættelig Flid.
Luxdorph [se om Luxdorph i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]] kaldte ham i det latinske
Epigram, han satte under hans Billede, »en uforfærdet Hævder af Sandhed, et Forbillede paa Dyd og en Mand,
som altid satte Fædrelandet over sin egen Person«. Suhm [se om Suhm i: Georg Brandes: »Ludvig
Holberg« [digital udgave]] fremhæver, ved Siden af hans Duelighed, hans Paalidelighed og Trofasthed. Jacobi
holdt Sørgetale over ham i Videnskabernes Selskab og stillede i denne »sin Velgjører og sin Ven« meget højt. H.
var ikke produktiv som Forfatter. Nogle enkelte haandskrevne Ungdomsarbejder ere nævnte ovenfor. Trykt haves
kun nogle Lejlighedstaler. Et Udkast til en Lovtale over Gram [se om Gram i: Georg Brandes: »Ludvig
Holberg« [digital udgave]] , oplæst i Videnskabernes Selskab, blev efter hans Død trykt i Suhms »Nye Samlinger«
IV, 165 ff. Sammen med Luxdorph og Langebek foranstaltede han Udgaven 1751 af O. Worms latinske
Brevvexling. Hans Haandskrift og Orthografi vare paafaldende slette og skjødesløse; men hans lærde Brevvexling
var meget vidtstrakt baade i yngre og ældre Aar. Det havde fra hans tidlige Ungdom været en Trang hos ham at
199/484