Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Hvor ivrig Holberg var efter at komme Hojer 57 tillivs og straffe ham, viste sig
især tydeligt, da Hojer Aaret efter gav sig en Blottelse ved Afhandlingen
Diagramma de nuptiis propinquorum jure divino non prohibitis, i hvilken han
dumdristigt negter, at Ægteskaber mellem Personer i første opstigende og
nedstigende Linje dvs: mellem Forældre og Børn, er forbudte ved Naturens
Lov. En Sætning som denne var ganske i Tidens oppositionelle Dannelses Stil,
hvis Hovedøjemed det var at ærgre de gamle teologisk dannede
Universitetslærde, »Pedanterne«, ved upedantisk Tænkemaade. Den Haan,
som Skolefilosoferne 200 Aar tidligere havde lidt af Humanisterne, blev nu
hævnet paa disse samme Humanisters vanslægtede Efterkommere af
Fremskridtsmændene, som ud fra den nye, fra Hofferne udgaaende Dannelse
saa' dybt ned paa de gammeldags Højskoler. Hojer befandt sig i Kølvandet af
ganske samme Strøm, som Holberg fulgte, ja havde her nøjagtigt samme
Forbillede. Som Thomasius havde vakt Forargelse ved at betræde Katedret i
broget Modedragt med Kaarde (og som hans Hustru paa Grund af sin Luksus i
Klædedragt af Pietisten Francke var bleven udelukket fra Nadveren), saaledes
havde han ogsaa forarget ved at sætte sin hele kolossale Lærdom ind paa
Forfægtelsen af skandaløse Sandheder. Hans Disputats De concubinatu gaar
ud paa, at Frilleforholdet aldrig før i de sidste Aarhundreder og kun paa Grund
af papistiske Beregninger er bleven belagt med Vanære, og hans Kirkerets-
Lære indeholder i sit sidste Kapitel om Ægteskabssager lutter Tanker og
Paastande, der efter Tidens Opfattelse neppe var mindre stridende mod god
Teologi end Hojers Paradoks. Slige Tanker vakte og udfordrede Tidens
Dannede, omtrent som det nutildags vækker og udæsker, naar i et Drama
Spørgsmaalet om Muligheden af brødefri Sødskende-Elskov berøres.
Hojers 58 Bevisførelse gik ud paa, at den positive Morallov, som med Hensyn til
det omskrevne Punkt var givet Jøderne, gjaldt dem alene og ikke strakte sig til
Menneskeslægten; Tidens Dannelse derimod udledede det skammelige ved
slige Ægteskaber mellem Nærbeslægtede af den naturlige Afsky, af
Blufærdighed, af den Forvirring, som vilde opstaa mellem Pligterne. (Ægter En
sin Moder, bliver de fælles Børn Faderens Brødre og Moderens Børnebørn).
Holberg, hvis sunde Fornuft stod paa den Side, hvorhen hans personlige Uvilje
drog ham, rettede paa Latin og under Navneskjulet Olaf Pedersen Nordmand et
heftigt Angreb paa Hojer. Han beraaber sig paa Grotius og Pufendorf imod
ham. Hojer tager fejl, hvis han tror, det er Tegn paa Geni at vige fra den
almindelige Mening; det er meget ofte netop et Kendemærke paa Daarskab.
Det nytter ikke Hojer at efterabe Thomasius, thi en Thomasius bliver han ikke,
om han saa blæser sig op, til han brister, lig Fabelens Frø. Han ligner den tapre
Don Quijote de la Mancha, Ridder af den bedrøvelige Skikkelse, idet han fører
Krig med hele den lærde Verden. Først gik det ud over Lægerne, saa over
Historikerne, nu staar vel snart Astronomerne for Tur; om føje Tid udkommer
nok et Paradoks enten om Solens Indbyggere eller om, at Maanen er gjort af
en Ost. Og Holberg ender med at overantvorde ham til Teologerne, med en
Appel til den teologiske Agtpaagivenhed, som var ganske overflødig; thi
57 Se biografisk artikel s. 208.
58 Se biografisk artikel s. 208.
48