Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Hemert, Peter van, 1734—1810, Handelsmand
Af G.L. Grove
Peter van Hemert, Peter, Søn af Joost van Hemert i hans andet Ægteskab, gik tidlig i Kompagni med Faderen,
blev 1763 udnævnt til Agent med Justitsraads Rang og tog 1765 Borgerskab som Grosserer i Kjøbenhavn.
Medens Faderen havde delt sine Interesser mellem de mange da bestaaende monopoliserede Handelsselskaber,
var Sønnen navnlig interesseret i det asiatiske Kompagni, hvor han f. Ex. ejede over 50 Aktier i den gunstige
Periode 1772—81, der bragte Aktiernes Værdi op fra 500 til 1.900 Rdl. Stykket. Tillige deltog han, da Handelen
paa Ostindien ved den nye Oktroi for Kompagniet af 1772 gaves fri, for egen Regning og med egne Skibe i de
følgende Aars opblomstrende Handel. Ogsaa paa Rangstigen steg v. H. i disse Aar, i det han 1776 udnævntes til
Etatsraad, og hans Formue ansloges 1782 til o. 500.000 Rdl. Den Krise, der indtraadte for Danmarks Handel ved
Udsigten til den amerikanske Krigs Ophør, bragte imidlertid ogsaa hans Hus til at vakle, skjønt Bankbestyrelsen
endnu ved samme Tid benævner det et »af Landets ældste og mest akkrediterede Handelshuse«. Situationen
klaredes dog den Gang, da Staten traadte hjælpende til og 1783 ydede først et Laan paa 100.000 Rdl. mod
Sikkerhed i 6 Ostindiefarere og derefter et paa 200.000 Rdl. mod Sikkerhed i nogle vestindiske Fordringer. S. A.
havde v. H., der sad i Direktionen for Asiatisk Kompagni, ogsaa her Uheld med sig, i det der opdagedes en
Kassesvig paa over 1/3 Mill. Rdl., begaaet af den juridiske Direktør i Forbindelse med Kassereren og
Bogholderen, hvilket foranledigede den øvrige Direktion baade Pengetab og andre Ubehageligheder.
Om end Huset atter hævede sig, i alt Fald i ydre Anseelse, blandt Landets første, havde det allerede faaet et
Grundstød. Dets og v. H.s private Gjæld til Banken og Kongens Kasse var i 1792 over 500.000 Rdl. Det kneb
med at betale de stipulerede betydelige Afdrag til Staten, og Aktiverne, Wodrofs Sejldugsfabrik, kjøbt 1783 for
40.000 Rdl., og Kobber- og Messingværkerne ved Brede, Nymølle og Fuglevad, som Faderen med flere af
Hovedstadens større handlende havde kjøbt af Badstubers Fallitbo 1746 og Sønnen betydelig udvidet, saa vel
som de endnu betydeligere vestindiske Fordringer, vare vanskelige at realisere. Den Skæbne, der havde truet
1783, var nok forhalet, men ikke afvendt. 1805 maatte v. H. gjøre Opbud, og hans Bo blev taget under Behandling
af en Kommission. Resultatet af denne Behandling, der endnu 1822 ikke var sluttet, naaede v. H. dog ikke at se,
da han 20. Maj 1810 døde i Huset hos sin Søn Jost Johan v. H., hvor han og hans Hustru imidlertid havde faaet
deres Underhold. — Ved sine Ægteskaber var han traadt i Forbindelse med to andre i Handelsverdenen vel
ansete tysk-reformerte Familier, i det han 3. Avg. 1763 havde ægtet Charlotte Fabritius (f. 2. Dec. 1745 død 17.
Okt. 1766), Datter af Etatsraad Gotthilf Just F., og 11. Sept. 1769 Agatha Hooglandt (f. 5. Jan. 1746 død 11. Nov.
1823), Datter af Admiral H.
Til: Indholdsfortegnelsen
194/484