Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Harboe, Ludvig, 1709—1783, Biskop, Kirkehistoriker
Af A. Jantzen
Ludvig Harboe var en slesvigsk Præstesøn fra Broager i Sundeved, hvor han fødtes 16. Avg. 1709. Hans Fader,
Provst Johannes H., døde som Jubellærer 1757; Moderen hed Marie f. Petersen og var selv barnefødt i Broager
Præstegaard. Efter en grundig Hjemmeundervisning blev H., 18 Aar gammel, sendt til Gymnasiet i Hamborg, hvor
han opholdt sig i 2 Aar, studerede derefter ved Universiteterne i Rostock, Wittenberg og Jena og kom efter en
videre Udenlandsrejse hjem til Broager 1732. Her fortsatte han sine theologiske Studier, indtil han 1735 rejste
over til Kjøbenhavn. Hele H.s Dannelse og hans akademiske Studier havde været tyske; men snart efter sin
Ankomst til Kjøbenhavn satte han sig med Iver ind i Studiet af Danmarks Historie og blev dens grundige Kjender
og Dyrker. Han vandt den lærde H. Grams [se om Hans Gram i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital
udgave]] Yndest og blev Huslærer hos Præsten Rohn ved St. Petri Kirke. Til Dels efter Grams Opfordring
begyndte han 1738 i Forening med Langebek [se om Langebek i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital
udgave]] at udgive »Dänische Bibliothek od. Sammlung von alten u. neuen gelehrten Sachen aus Dannemark«.
Øjemedet var dels at give Udlandet fornøden Efterretning om de litterære Forhold i Danmark, dels at levere
Biografier af afdøde og dalevende lærde. H. og Langebek naaede at faa udgivet 3 Bind; men Samlingen fortsattes
derefter af Flensborgeren O. H. Moller, medens dog ogsaa de følgende Bind indeholde flere Afhandlinger af H.,
som kun ved sin Bortrejse fra Danmark forhindredes i selv at fortsætte Udgivelsen. Det var ogsaa i Aaret 1738, at
H. begyndte sin Gjerning som Præst, i det han udnævntes til tysk Kapellan ved Garnisonskirken i Kjøbenhavn. Da
Kastelskirken sammesteds paa denne Tid blev opført, blev han tillige den første Præst ved denne et halvt Aar
efter (1739).
General-Kirkeinspektionskollegiet havde imidlertid ønsket, at der skulde sendes en Visitator til Island for at skaffe
paalidelig Oplysning om Landets kirkelige Forhold og for at fremme det kirkelige Liv paa Øen ved at bringe
Katekisationer i Gang, indføre Konfirmationen og Pontoppidans Forklaring m. m. Til dette Embede blev H. udset.
Han tiltraadte Rejsen i Sommeren 1741, forsynet med Fuldmagt som Landets øverste gejstlige Øvrighed og med
en udførlig Instrux fra Kirkekollegiet. Efter 8 Ugers Sejlads kom han til Holum, hvor Bispestolen den Gang var
ledig. Han holdt strax Provstemøde for at sætte, sig ind i Forholdene, og saa snart Aarstiden tillod det det
følgende Foraar, begyndte han flittig at visitere. Det havde fra Begyndelsen kun været Tanken, at hans Ophold
paa Island skulde vare højst et Par Aar; men da Biskoppen i Skalholt døde 1743, ønskede han selv at udstrække
Visitatsen ogsaa til Skalholt Stift, hvad der gjærne tilstodes ham. Den tidligere Rektor i Skalholt Jón Thorkelsson,
som muligvis havde givet Anledning til hele Foretagendet ved under sit Ophold i Kjøbenhavn at henlede
Kirkekollegiets Opmærksomhed paa de sørgelige Forhold i hans Hjem, tjente som Tolk og Notar under hele
Rejsen. H. blev — hvad der ikke er at undres over — ved sin Ankomst til Island modtaget med Mistro og ikke
synderlig Velvilje; men lidt efter lidt vandt han baade Præsters og Menigheders Tillid, og det lykkedes ham at faa
afskaffet adskillige Misbrug og indført Forbedringer; en Række Forordninger 1742—45 om Kirke- og
Skolevæsenet i Island (om Skriftemaal, Hustugt, Ægteskab m. m.) vidner om det flittige Arbejde, han fik udrettet;
de skylde alle H. deres Fremkomst. Hans Navn har den Dag i Dag en god Klang i Island. I sit senere Liv viste han
sig ogsaa altid som Islændernes Velynder og ydede dem Tjenester, naar Lejlighed gaves. Reskriptet af 4. Maj
1759 til Islands Biskopper, at der aarlig fra hvert Stift skulde sendes et ungt Menneske til Danmark for at
uddannes i en af Sjællands Latinskoler og der understøttes med Stipendier, har ogsaa H. til Ophavsmand.
H.s Ophold paa Island kom til at vare over 4 Aar. Men allerede 1743 var han bleven udnævnt til Biskop i
Throndhjem [Trondheim], dog saaledes, at Visitatsen paa Island hverken skulde fremskyndes eller afkortes af den
Grund. Han kom først tilbage til Kjøbenhavn i Efteraaret 1745 og havde med sig en ung Islænder, der var bleven
hans Yndling og Plejesøn, den senere Konferensraad, Dr. juris Jon Erichsen [...]. Efter at være bleven bispeviet
drog han afsted til Throndhjem, hvortil han ankom i Juli 1746, men allerede forinden han naaede Stiftsstaden,
havde han visiteret i adskillige Bygder. H. var ivrig for at faa indført de nye Bestemmelser om
Almueskolevæsenet, men mødte stærk Modstand og mange Bryderier hos Befolkningen. I sine Indberetninger til
Kirkekollegiet paataler han ogsaa flere usømmelige Folkeskikke, som gik i Svang, og som han havde Møje med
at faa bekæmpet. Kun 2 Aar virkede H. i Throndhjems Stift, men fik dog berejst den største Del af Stiftet og
naaede helt op til Vardøhus. 1748 drog han tilbage til Kjøbenhavn og ægtede 11. Sept. s. A. Biskop Herslebs
Datter Frederikke Louise H. (f. 20. Juli 1720 død 24. Dec. 1780 [...]. Nogle Maaneder forinden var han bleven
adjungeret sin Svigerfader som Medhjælper i Sjællands Stift, og ved hans Død 1757 blev han hans Efterfølger
som Sjællands Biskop; 1756 var han bleven Generalkirkeinspektør. 1766 udnævntes han til Konfessionarius og
viede 8. Nov. s. A. Kong Christian VII og Caroline Mathilde, hvem han ogsaa salvede 1. Maj 1767. Paa Grund af
Svagelighed fik han 1782 sin Svigersøn N. E. Balle adjungeret i Bispeembedet, hvorfor Folkevittigheden talte om
Arons Sorg over, at Ypperstepræsteembedet var blevet arveligt paa Spindesiden. Men H. var allerede stærkt
bøjet af Sygdom, og han naaede ikke selv at bispevie Balle, men døde 15. Juni 1783 efter en lang og hæderlig
Virksomhed.
H. faar almindelig Ros for sit milde, velvillige og rettænkende Væsen; men hans Bispetid indeholder for Kirkens
Vedkommende ingen store Begivenheder eller Kampe; det er ligesom Vindstille forud for den kommende Storm.
177/484