Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Gyllembourg, Carl Frederik (Ehrensvärd), 1767—1815, Politiker og landøkonomisk Forfatter
Af H. Schwanenflügel
Carl Frederik Ehrensvärd Gyllembourg blev født 7. Jan. 1767. Hans Forældre vare Carl Friherre Ehrensvärd,
General og Chef for det svenske Artilleri (død 1770) og Anna Antoinette f. Gyllenborg. Som landflygtig antog G.
Moderens Navn, kun lidt anderledes bogstaveret. — Den unge G.s Uvilje mod Gustav III's
Regeringsforanstaltninger næredes ved Enkedronningens Hof, hvor han var bleven antagen som Page, og
forøgedes, da han efter endt Officersexamen kom til at gjøre Tjeneste i Artilleriet, blandt hvis Befalingsmænd
Kongen havde nogle af sine ivrigste Modstandere. Den Del af Oppositionen, som mente, at Kongens Død var den
eneste Frelse for Fædrelandet, fandt derfor et af sine villigste Redskaber i den unge politiske Enthusiast G.
Sammensværgelsen var slet forberedt, men den førte dog til, at Gustav III 16. Marts 1792 saaredes dødelig. G.
dømtes af Svea Hofret til at miste Ære, Gods og Livet ved Halshugning; men Højesteret formildede Dommen til
Landsforvisning og Tab af Adelskab og alle borgerlige Rettigheder, en Straf, der sikkert var alt for haard i Forhold
til G.s Brøde, der kun bestod i, at han havde maattet love Oberst Liljehorn at bringe ham Melding om Kongens
Død og var rede til at parere Ordre fra sin foresatte, Major Hartmansdorff, som ogsaa var impliceret i
Sammensværgelsen. G. forlod nu sit Fødeland med den Beslutning at træde i fransk Krigstjeneste; men den
jakobinske Revolution af 10. Avg. 1792 og navnlig Septembermyrderierne holdt ham tilbage. Efter at G. en Tid
havde styret en Gaard, en af hans Venner havde kjøbt i Holsten, og i Direktoriets Periode atter gjort en forgjæves
Rejse til Frankrig for at blive ansat i Militærtjenesten, besluttede han at bosætte sig i Danmark. I Kjøbenhavn
traadte han i venskabeligt Forhold til flere frisindede Forfattere som Rahbek [se om Rahbek i: Georg Brandes:
»Ludvig Holberg« [digital udgave]] og P.A. Heiberg og blev af den sidste indført i hans Hus. Dette skulde dog faa
skæbnesvanger Betydning [...]. Da G. i Dec. 1801 var bleven viet til Heibergs fraskilte Hustru, bosatte Ægteparret
sig paa den lille Gaard Ruhedal (Gyrstinge Sogn, Sorø Amt), som G., der altid havde haft Lyst til og Interesse for
Landvæsenet, havde kjøbt. Da Ruhedal nogle Aar efter brændte, flyttede de til Hovedstaden. Her var det, at G.
efter Modtagelsen af en Præmie fra det kgl. Landhusholdningsselskab søgte Avdiens hos dettes Præses,
Kronprinsen, rimeligvis for samtidig at anbefale sig. Da imidlertid Kronprinsen paa sin ligefremme, barske Vis
svarede G., at »den, som havde været utro mod én Herre, ogsaa kunde være det mod en anden«, indleverede G.
en Memoire, hvori han gjennem en udførlig Beretning om Begivenhederne i Stockholm 1792 søgte at forsvare og
undskylde sit Forhold i Katastrofen. Efter den Tid synes G. at være stegen i den unge Fyrstes Gunst, og da
Gustav IV's afsindige Regimente under Napoleonskrigene i Aarhundredets Begyndelse havde bragt Sverige til
Undergangens Rand, og et Tronskifte af alle fornuftige Svenskere ansaas for aldeles nødvendigt, var G. en af
Frederik VI's ivrigste Agenter. Skandinaviske Sympathier, der den Gang begyndte at røre sig i begge Landene, og
Lyst til at tjene sit nye Fædrelands Herre turde her have været lige virksomme hos G., og det var ham en stor
Skuffelse, at den danske Tronkandidatur blev forkastet af det svenske Statsraad og Rigsdagens hemmelige
Udvalg. Ogsaa for Norges nye Konstitution nærede G. megen Interesse, og han var den første, der i 1814
foreslog at gjøre »Dagen for Norges nye Skabelse til en national Højtidsdag«. — Som Ægtemand og Fader har
han faaet det bedste Lov af sin Hustru og Stifsøn. Den Tone for Anstand og Høviskhed, som paa G.s Tid har
været raadende i de svenske Adelskredse, skal (efter Traditionen) i ikke ringe Grad have meddelt sig baade til
Fru Gyllembourg og J.L. Heiberg. G. døde 1815.
Til: Indholdsfortegnelsen
168/484