Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Gunnerus, Johan Ernst, 1718—73, Biskop, Naturforsker
Af D. Thrap, Jonas Collin og E. Rostrup
Johan Ernst Gunnerus er født i Christiania [Kristiania] 26. Febr. 1718. Faderen, Erasmus G. (død 20. Nov. 1732
som Stadsfysikus), synes at have været Nordmand; Moderen, Anna f. Gerhard, var fra Skotland. G. kom 1729 i
Christiania [Kristiania] Skole, hvorfra han dimitteredes 1737. Han glimrede ved Examen artium, og det kan ikke
undre, naar der — efter hans egne Ord — næppe var nogen klassisk Avtor, han ikke allerede i Skolen havde læst
foruden en hel Del ældre filologiske Skrifter. Hans dygtige Lærere, Rektor Jacob Raseri og Konrektor E. N.
Arbien, fritoge ham for at læse den Tids »usle filosofiske Lærebøger«, og allerede som Skolediscipel kunde han
holde filologiske Forelæsninger for Kammerater. I Kjøbenhavn blev han kun kort, da han snart maatte vende
tilbage til sin fattige Moder, informere, prædike og paa egen Haand studere Filosofi og Theologi til 1740, da han
atter drog til Kjøbenhavn og blev Baccalaureus. Han blev her nu i 2 Aar, fik da et kongeligt Stipendium og rejste til
Halle, hvor han i 2 Aar studerede de forskjelligste Videnskaber, medens han tillige var Hovmester hos en liflandsk
Adelsmand, v. Stahl. Da denne gik i fransk Tjeneste, drog han med 2 kurlandske Herrer, v. Medem, til Jena.
Maaske det var Forholdet til disse, der strax ved Ankomsten 18. Dec. 1745 bekostede G.s Magisterpromotion,
som førte ham til dette paa hin Tid ikke blomstrende Universitet. Her var imidlertid en Størrelse som Joachim
Darjes, der kan have tiltrukket G., som slog sig ned her og i 2 Aar fortsatte sine Studier i de forskjelligste
Retninger.
Han var tidlig bleven bekjendt som en af de dybere Wolfianere, man satte ham i Klasse med Baumgarten,
Reusch, Meier o. fl., og man tør efter hans litterære Produktion antage, at det er de filosofiske Studier, der have
fængslet ham her i de mange Aar, og at han maaske har haabet paa denne Vej at gjøre Lykke. Her har vel
imidlertid Fattigdommen været ham en Hindring, da det ellers er vanskeligt at forstaa, at han ikke tog
Doktorgraden. 1747 optraadte han som Forfatter med 2 latinske Traktater, hvori han vilde bevise, at de nyere
Filosofers Lære om Friheden stemte overens med Theologernes. Forelæsninger havde han hidtil ikke holdt, men i
Begyndelsen af 1748 blev J. E. Schubert, Præst i Stadthagen og Privatdocent i Jena, kaldet til Professor i
Helmstedt, og G. paatog sig da at tilendebringe et af ham paabegyndt Kollegium. Efter at have disputeret pro
venia docendi begyndte han da at holde Forelæsninger og synes her at være kommen paa sin rette Plads. Han
tog derhos fat paa det betydelige Arbejde over Natur- og Folkeretten, som han tilendebragte i 4 Aar, i dét han
læste [underviste] 8 Timer ugentlig hvert Semester og saa ved Siden heraf i 8 Bind (1748—52) udgav sit Arbejde
som Fortolkning af Darjes' Kompendium (»Erklärung des Natur- und Völkerrechts nach den Grundsätzen des
Herrn Darjes«), fra hvilket han i enkelte Punkter afveg. Har han nu ved dette Arbejde skaffet sig Venner og
Beundrere inden den akademiske Ungdom, saa fik han ogsaa føle, hvor farligt det var at optræde mod en
Størrelse som Darjes. Denne optraadte i et Skrift mod G., efter at den 1. Del af hans Værk var udkommen, og
snart løftede flere sin Røst. G. blev ikke sine Modstandere Svar skyldig, men synes ikke at have befæstet sit Ry
ved denne Strid, da de lærde Tidsskrifter, der med Velvilje havde omtalt hans tidligere Arbejder, forbigik dette
hans betydeligste Værk med Tavshed. Om noget Avancement blev der ikke Tale for G. i Jena, men hans
Dygtighed maatte erkjendes, og han blev mod Slutningen af sit Ophold her (1753) Adjunctus designatus ved det
filosofiske Fakultet og begyndte at foredrage »Mathematikken og alle Filosofiens Dele«. Ved denne Tid blev han
ogsaa optagen i det latinske Selskab, og dette var da alt, hvad han her opnaaede. Noget egentlig nyt og stort kan
G. ikke siges at have baaret frem under sin ihærdige filosofiske Virksomhed i Tyskland, medens han vel maa
betragtes som en dygtig Bearbejder af de Ideer, som bevægede Tiden inden det Leibnitz-Wolfske Systems
Ramme. At han befæstede sit Ry inden den Kreds, hvor han arbejdede og stred, er rimeligt nok, om det end ikke
er kommet saa vidt, som man senere antog (Suhm, Saml. Skr. VII, 50). Til hans Fædreland kan det næppe være
naaet, da han ikke nævnes i »Kjøbenhavns lærde Tidender« alle de Aar, han var i Tyskland.
G. var ikke længer ung, og hvor vel han end befandt sig ved det tyske Studenterliv, med hvis Duelvæsen og
ubundne Levemaade han ikke var ukjendt, maatte han dog nu tænke paa sin Fremtid. Maaske har en saadan
Tanke ligget i Tilegnelsen af hans store Værk om Natur- og Folkeretten til Kong Frederik V. Muligens har man
ogsaa nu søgt at finde en Plads til ham i Danmark, og da Herlufsholms Kald i Nov. 1754 blev ledigt, kaldedes han
hertil, hvorhos han fik Titel af Professor og blev Lector lingvæ Hebraicæ ved Skolen 13. Dec. s. A. At han i Jena
fik Tilbud om et Professorat, som Brodersønnen N. D. G. fortæller, er lidet rimeligt, medens det tør anses sikkert,
at man der vilde have ham til Rektor ved Latinskolen. Herlufsholms Kald har han næppe søgt, da han ikke havde
Attestats, og ingen Ansøgning fra ham er funden. Ved Paasketid 1755 kom han til Kjøbenhavn, hvor han snart fik
Anledning til at optræde ved en af Professor Obelitz afholdt Disputats og vakte Opsigt, men ikke ubetinget
Anerkjendelse. 12. Juni 1755 blev han ordineret efter at være fritagen for Attestats. Til Herlufsholm kom han
imidlertid ikke, og som Præst kom han aldrig til at virke. Der blev indledet Forhandlinger med
Kommunitetsprovsten N. Nannestad om at bytte Embede, og det lykkedes, saa G. 10. Sept. 1755 kunde
udnævnes til Kommunitetsprovst, hvorhos han blev Biskoppens Vikar ved Universitetet. Han forlovede sig med en
Jomfru Hagen, Søster til Professorinde Kratzenstein, men hævede snart Forbindelsen, gav sin forlovede
Erstatning i Penge og paadrog sig ubehagelig Omtale. Det anfægtede ham dog ikke, og han begyndte strax en
Forelæsningsvirksomhed, som vistnok paa den Tid var enestaaende i Kjøbenhavn. Han læste over Theologi,
Logik, Metafysik, Natur- og Folkeret, — holdt 4 Kollegier om Dagen foruden sine akademiske Forelæsninger. Det
164/484