Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Fædder, Christian, 1710—93, Borgmester
Af O. Nielsen
Christian Fædder er født i Horsens 4. Okt. 1710; hans Fader hed Jørgen F.; hans Moder, Maren f. Høyer, havde
første Gang været gift med Christian Fischer til Lavindsgaard. F. kom i sin Ungdom til Kjøbenhavn som Tjener
hos to unge Mennesker, der gave ham Lejlighed til at »lægge sig efter Pennen«, og siden blev han kgl. Lakaj,
hvortil den Omstændighed formodentlig bidrog, at hans Halvbroder Mauritz Fischer var kgl. Livkarl. 1745 blev han
Hoffourér, 1746 Hofskriver og ved Grev A.G. Moltkes Indflydelse 1749 Viceborgmester i Kjøbenhavn. Som
Medlem af Magistraten blev han 1757 en af Direktørerne for Theatret, til hvis Bestyrelse han var aldeles uskikket,
saa man blev nødt til at lade ham trække sig tilbage 1762, efter at hans Forhold havde fremkaldt flere Skandaler,
ikke mindst paa Grund af hans Elskovsforbindelser med flere af det kvindelige Personale. Som Borgmester
afskedigedes han med den øvrige Magistrat af Struensee, men efter dennes Fald blev han Politimester 1772 med
Løfte om at blive virkelig Borgmester, naar hans Alder forbød ham længer at varetage Politimesterembedet,
hvilket skete 1788. Han døde som Borgmester 7. April 1793, efter at han allerede 1776 var bleven udnævnt til
Konferensraad. Hans Hustru, Johanne Marie f. v. Oste, Datter af Stadskapitajn Jan v. O., døde 1759. — F. er et
Exempel paa ældre Tiders ubehagelige Embedsmænd. Han skildres som lige saa ydmyg og indsmigrende over
for overordnede som hoven og opblæst imod undergivne. Som den, der intet havde lært og derfor maatte være
paa sin Post over for andre, udtalte han altid med største Selvtillid sin Dom om hvilket som helst Æmne og
affærdigede andres Meninger i en ringeagtende Tone. Den opblæste og bydende Maade, hvorpaa han optraadte i
sin Embedsstilling, gjorde ham almindelig forhadt, hvorfor han ogsaa blev Gjenstand for Haan i satiriske Blade.
Særlig ilde omtalt er hans Forhold til Litteraturen under Guldbergs Ministerium, som R. Nyerup karakteriserer
saaledes: »Politimester F. var Censor og Statssekretæren (Guldberg) Overcensor, og nu blev Tænke-, Tale- og
Samvittighedsfrihed lænkebundne. Gammeltorv, hvor F. i Højsædet med et Nik kunde ryste det danske Parnas,
fortjente med rette sit Navn af Geniets Gehenna.« [Gehenna af hebraisk: Ge hinnom) - det jødiske helvede].
Til: Indholdsfortegnelsen
156/484