Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Forskål, Per, o. 1736—1763, Naturforsker
Af Eugen Warming
Per Forskål blev født 1736 (eller maaske allerede 1732), sandsynligvis i Helsingfors [Helsinki], hvor Faderen,
Johan F., af Fødsel en Finne, da var Præst. Han studerede først i Upsala [Uppsala], senere under Michaelis i
Gøttingen [Göttingen] Theologi, Filosofi og østerlandske Sprog med den Tanke at blive Præst, men var ved Siden
af en af Linnés Disciple. I Gøttingen disputerede han 1756 om et filosofisk Æmne for Doktorgraden. Efter sin
Hjemkomst til Upsala fik han, der var en kritisk og skeptisk Natur, en Række alvorlige Ubehageligheder i
Anledning af en frisindet Afhandling: »Tankar om den medborgerliga friheten« (1759); han blev stemplet som et
uroligt Hoved, der satte sig op mod den borgerlige Orden og bestaaende Indretninger, og da der fra Danmark i
Okt. 1759 kom Tilbud til ham om at følge en videnskabelig Expedition til Orienten som Naturforsker og sproglærd,
greb han, for hvem Udsigterne i Hjemmet til en Stilling i Statens Tjeneste vare blevne slette, med Glæde dette
Tilbud. Planen til Expeditionen stammede fra Michaelis, men var optagen af den ældre Bernstorff og gik ud paa
en Gjennemforskning af Orienten for at samle Materialier til Forstaaelse og kritisk Oversættelse af Bibelen.
Expeditionens Medlemmer skulde være: en orientalsk Sprogforsker, en Naturhistoriker, en Mathematiker og
Geograf, en Læge og en Tegner. F., der blev udnævnt til dansk Professor, opnaaede først hen paa Sommeren
1760 at faa sit Pas og rejste derpaa til Kjøbenhavn, hvor han udgav et nyt Oplag af sin Gøttinger-Disputats. 1761
tiltraadtes Rejsen med Orlogsskibet »Grønland«, og efter at have anløbet en Del Havne og Øer i Middelhavet (s.
hans »Flora Ægyptiaco-Arabica«) kom Expeditionen til Ægypten, hvor den forblev længere Tid. Derefter fortsattes
Rejsen over Suez til Lohaia i det sydvestlige Arabien. Rejsen her er aflagt paa Niebuhrs Kort i »Flora Ægypt-
Arab.«; den gik fra Lohaia syd paa ned til Mokka og der fra ind i Landet til Jerim, hvor F. døde 11. Juli 1763.
Klimaet, det anstrængende Arbejde paa den omtrent 6 Maaneders Rejse og de mange Hindringer og Ærgrelser,
som han var udsat for fra de arabiske Statholderes Side, havde indvirket nedbrydende paa hans Helbred.
Han havde særlig sluttet sig til Expeditionens Chef, Carsten Niebuhr, Ingeniørofficer i dansk Tjeneste, og denne
samlede efter hans Død hans paa o. 1.800 større og mindre Papirstykker nedskrevne videnskabelige, zoologiske
og botaniske, Optegnelser og udgav dem i Aarene 1775 og 1776 i 3 Værker (»Descriptiones animalium«, »Flora
Ægyptiaco-Arabica« og »Icones rerum naturalium«). Meget faa Naturforskere have siden F.s Tid berejst Jemen
[Yemen], og hans Værker ere fremdeles vigtige Kildeskrifter til Kundskab om dettes Dyr og Planter. Herom se
Schweinfurth i Verhandl. d. Gesellsch. für Erdkunde zu Berlin 1889.
Til: Indholdsfortegnelsen
153/484