Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Dage havde med Helbredelseskunsten at gøre, var Ignoranter eller
Markskrigere tilhobe. Hans Apoteker Gilbert i Gert Westphaler er en
Ubetydelighed. Vi lærer her en Apoteker at kende, der tog det saare alvorligt
med sit Fag, forberedte sig dertil med en Grundighed, som den man i vore
Dage anvender paa det lægevidenskabelige Studium, sad inde med sin Tids
Dannelse og havde set og oplevet saa meget, at vistnok faa Borgere i
Kjøbenhavn i hine Dage har overtruffet ham. Ikke desmindre aabenbarer han
sig i Alt, hvad han meddeler, som den stille ærbare Spidsborger, der i Grunden
aldrig har havt en oprindelig Følelse, aldrig tænkt en egen Tanke.
Claus Seidelin har set sig grundigt om i Verden, han har havt Tidsalderens hele
Rejselyst og Videbegærlighed. To Aar efter at han er bleven Svend rejser han
(1722) til Tyskland for at lære sin Profession, opholder sig et Aarstid under en
afskyeligt mistænksom og karrig Principal i Nordhausen i Thüringen, faar saa
en Plads i Berlin, besøger der det nysoprettede medicinsk-kirurgiske Kollegium,
studerer Kemi og Anatomi, tager Undervisning i Fransk og Fløjtespil, rejser saa
dernæst over Strassburg til Bern, hvor han paany faar sig en Stilling ved et
Apotek. Fra Bern af foretager han med Venner en anstrengende Fodrejse til
Milano og tilbage, senere tilhest og tilvogns Rejsen fra Bern til Paris, hvor han
paany med stor Flid hører videnskabelige Forelæsninger over Botanik, Kemi og
Medicin uden dog at forsømme sine Dansetimer. Herfra tager han over Calais
og Dover til London, hvor han med Udbytte opsøger naturvidenskabelige
Autoriteter. Saa rejser han over Holland og Nordtyskland tilbage til Nykjøbing
paa Falster. Efter sin seksaarige Fraværelse underkaster han sig i Kjøbenhavn
Apoteker-Prøven, holder Aaret derefter Bryllup og tilbringer nu mere end 50
Aar som rolig og velmeriteret Apoteker i sin Fødeby, Nykjøbing.
Der er ingen Tvivl om at denne Mand ikke har været nogen almindelig
Plastersmører. Han har været en oprigtigt religiøs, meget musikalsk,
naturvidenskabeligt dannet Mand, et alvorligt Gemyt, en god Familiefader. I
sin Ungdom optegner han mest hvad han ser og oplever den store Verden
angaaende; i hans senere Aar bliver hans egen Familie hans Verden og han
noterer Fadderstads og Konfirmation, Giftermaal og Dødsfald i Familien, som
skrev han udelukkende for Slægtninge. I Virkeligheden opfatter han imidlertid i
sin Ungdom det Mægtige og Verdenshistoriske ligesaa smaaligt og
spidsborgerligt som i sin modnere Alder det Private.
Han har det Held, at han i Løbet af sit Livs første Halvdel kommer til at se en
forbavsende Mængde fyrstelige Personer paa nært Hold, ikke blot de danske
Monarker Christian den Femte med Sophia Amalia, Frederik den Fjerde med
hans Dronninger, Christian den Sjette og Sophia Magdalene. Frederik den
Femte og hans Louise; men han ser Peter den Store og Kejserinden af
Rusland, Kong Friedrich Wilhelm I. af Prøjsen, Kong August af Sachsen, Georg
den Første og Georg den Anden af England, Ludvig den Femtende af Frankrig
og Dronning Marie Leczinska. Det er skrevet i hans Skæbnes Bog at hvor der
er en Hoffest, en kongelig Middagsspisning for Tilskuere, et Fyrstebesøg, en
Prinsesses Brudefærd, en Kronings- eller Salvingshøjtidelighed, der er han
netop tilstede. Undtagelsesvis kan han slumpe til at give et levende Billede af
de mange Fyrster han kommer til at tage i Øjesyn. Efter en Skildring af,
42