Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Eickstedt, Hans Henrik von, 1715—1801, Officer
Af S.A. Sørensen
Hans Henrik von Eickstedt er født 14. Juli 1715 og en Søn af [...] Valentin v. E. og dennes 2. Hustru. Efter først at
have nydt Undervisning i Hjemmet og derpaa studeret i Kjøbenhavn blev E. 1732 Kornet ved 5. jyske
Kavalleriregiment, 1737 Kapitajnlieutenant ved 2. jyske Kavalleriregiment, 1738 Ritmester, 1746 Major, 1754
Oberstlieutenant, 1759 Oberst, 1766 Chef for Regimentet, der nu hed sjællanske Dragonregiment, og 1769
Generalmajor. E. var paa dette Tidspunkt den opadgaaende Sol i Hæren. Fra begge Lejre havde de ledende i det
politiske Drama, der nu snart skulde begynde at spille, Øjnene henvendte paa ham som en Mand, man vist
maatte søge at sikre sig. Hans Regimentschef, Grev Holck, havde 1763 i Konduitelisten til Saint-Germain banet
ham Vejen med følgende Karakteristik: »Ein Däne; vornehmer Extraction; ein habiler Mann; von ihm kan nicht zu
viel Gutes gesagt werden«, og E.s hofmandsmæssige Optræden, hans legemlige Kraft og Styrke og Ry som
Idrætsmand gjorde Resten. Men Holcks Dom var misvisende, for saa vidt der var taget Sigte paa andet end det
rent ydre; thi E. var uden aandelig Energi og Dannelse, af en svag og uselvstændig Karakter, vellystig og
usædelig indtil Skandale.
1771 blev han med sine Dragoner kaldt fra Næstved til Kjøbenhavn af Struensee for at være denne til Støtte
under den voxende Gjæring, men det lykkedes Juliane Marie at drage ham over til sit Parti, og det var som
bekjendt E. og Chefen for falsterske Regiment, Oberst Køller, i hvis Hænder den praktiske Udførelse af
Hofrevolutionen af 17. Jan. 1772 blev lagt. De nye Magthaveres Taknemmelighed mod E. kjendte ingen Grænse.
Han overvældedes med Smiger, der tildeltes ham en stor Pengebelønning, og han udnævntes samme Dag,
Omvæltningen fandt Sted, eller i den nærmeste Tid derefter til hvid Ridder (Valgsprog: »Gud, Kongen og Landet
tro«), Statsminister, General af Kavalleriet, Kommandør for Livgarden til Hest, Kommandant i Kjøbenhavn,
Deputeret i Generalitets- og Kommissariatskollegiet. Det følgende Aar fritoges han for de to sidstnævnte Stillinger,
men blev i det Sted Kavalleriinspektør i Sjælland og Fyn og fik overdraget det ansvarsfulde Hverv som
Overhofmester hos Kronprins Frederik. 1776 udnævntes han til Ridder af Elefanten. 1777 stilledes han i Spidsen
for Overtilsynskommissionen ved det kgl. Theater, 1783 blev han Medlem af Overbankdirektionen. Flere af disse
Embeder savnede han Indsigt og Alvor til at bestride, og i ingen af dem lagde han Dygtighed for Dagen. Mest
bekjendt er han bleven for sin Theaterstyrelse, i hvilken, som paa andre Omraader, han lod sig lede af en af sine
mange Elskerinder, den kapriciøse Skuespillerinde Jfr. Møller, senere Mad. Frydendahl, - hende, om hvem der
blev sunget:
»Af Jomfru X.s Strømpebaand
Fik Officererne Kokarder«,
da E. 1780 ved kgl. Resolution havde udvirket, at Landetaten, og kun den alene, skulde bære røde og gule
Kokarder paa Hattene. Til sidst blev man dog ved Hove kjed af E.; om en Bagatel synes der at være kommen en
Kurre paa Traaden mellem ham og Guldberg, der hidtil gjensidig havde støttet og ladet sig beundre af hinanden,
og paa Kronprinsens Konfirmationsdag, 4. April 1784, blev E. ved kongelig Haandskrivelse, i hvilken han først
komplimenteredes for sine Fortjenester og udnævntes til Overkammerherre, afskediget fra alle sine Embeder og i
lempelige Udtryk forvist Hoffet.
E. var gift med Marie Lucie f. Krakewitz, f. o. 1728, død 24. Avg. 1800 i Rostock, Datter af meklenborgsk
Kammerjunker Ernst Gustav v. K. og Louise Amalie f. Kosboth. Efter sin Fader arvede han Godserne Hohenholz
og Glasow, men afstod dem 1741 til Broderen Alexander Ernst E.; gjennem Moderens Slægt kom han i
Besiddelse af Boltinggaard i Fyn; han ejede desuden Louisenlund i Sjælland. Han havde som Herremand ingen
Interesse af Godsbestyrelsen, men overlod den til Forpagteres og Forvalteres eget Tykke, og det siges, at en
smuk Kone eller Datter i Regelen maatte skikkes forud, hvis hans Bønder skulde kunne vente, at han vilde tage
sig af deres Anliggender. Han har stiftet et Legat for fattige paa Boltinggaards Gods. Døde 13. Avg. 1801 paa
Boltinggaard og ligger begravet i et af ham 1776 i kunstnerisk og yndefuld Stil indrettet Kapel i Ringe Kirke.
Til: Indholdsfortegnelsen
134/484