Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Coninck, Frédéric de, 1740—1811, Handelsmand
Af Jul. Schovelin
Frédéric de Coninck var af gammel brabantsk Æt [Brabant i Nederlandene], der i det 18. Aarhundrede havde
nedsat sig i Holland, hvor C. fødtes 5. Dec. 1740 i Haag. Han var Søn af Jean de C. og Susanne Esther f. de
Rapin. Som 23-aarig kom han til Kjøbenhavn og tog i 1765 Borgerskab som Grosserer. Med Held og Dygtighed
forstod han at udnytte de glimrende Konjunkturer, som just den følgende Periode skabte for Danmarks oversøiske
Handel, beskyttet af den væbnede Nevtralitet. Navnlig tjente han i Slutningen af i78oerne med sine 5
Ostindiefarere store Penge og skabte en, selv efter Datidens Kjøbmandsforhold, betydelig Formue. Af nu
bekjendte Bygninger ejede han bl.a. det Moltkeske Palais i Bredgade og Dronninggaard i Nordsjælland. I 1790
var han Medstifter af »Groshandlernes nøjere Forening«, der senere udviklede sig til det nuværende
Grosserersocietet, og i det hele indtog han stadig en fremskudt Plads i Handelsstanden, ligesom han ogsaa blev
udnævnt til Etatsraad. Da Krigen brød ud i 1807, led han ikke alene kolossale Tab, mistede Skibe og Varer osv.,
men blev tillige indviklet i en højst ubehagelig Retssag. Da Kjøbenhavns Amt under Hovedstadens Belejring var
blottet for Embedsmænd, paatog han sig nemlig sammen med tvende andre Engelskhærens Forsyning for at befri
Amtets Beboere for Plyndring og Vold. For dette sit Forhold blev han anklaget for Forræderi, en Beskyldning, han
til Trods for en fuldstændig og ærefuld Frikjendelse tog sig meget nær, og som vistnok har bidraget til at
fremskynde hans Død. Han døde 4. Sept. 1811. Hans sjældne personlige Egenskaber og store Godgjørenhed
gjorde ham til en ualmindelig afholdt og efter sin Død savnet Mand. — 7. Jan. 1770 ægtede han Marie de
Joncourt (f. 1747 død 1821), med hvem han havde flere Børn.
Til: Indholdsfortegnelsen
104/484