Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

gjøre orden Lig Brug af Kompasset, der paa Grund af Jollens Lethed løb rundt
saasnart der gik mindste Sø, langs Estlands Kyst til Kronstadt. Han træffer dog
først Czaren i Helsingfors, overværer en Træfning mellem Russere og Svenske,
og har, da han atter kommer tilbage til Kjøbenhavn, rejst Dag og Nat i tre
Maaneder og to Dage i Træk tillands og tilvands omtrent 800 Mile. Han
opregner i sin naive (i dette Punkt om Steen Blicher erindrende) Skildring ikke
mindre end 24 Tilfælde, i hvilke han har været i overhængende Livsfare.
Man belønnede ham efter Tidens Skik med det første, det bedste Embede, der
blev ledigt, skønt han ved Overtagelsen ikke forstod det Ringeste deraf. Han
blev Notarius publicus i Kjøbenhavn, passede sit Embede fortrinligt, førte et
stille og ærbart Liv. stadig plaget af Fjender og Misundere, levede først i ét
»ærligt, kjærligt og oprigtigt« Ægteskab, saa efter sin Hustrus Død i et andet
»ærligt, kjærligt og kristeligt« Ægteskab, og blev, da han 59 Aar gammel
døde, ledsaget til sit sidste Hvilested af et talrigt Følge.
En smidig, kæk og udholdende Natur. Han har Evne til at lempe sig efter de
forskelligste Livsforhold og gøre Fyldest i dem alle. Men han har tillige det rette
Tjenestemands- eller Embedsmands-Naturel, det, som efter Suverænitetens
Indførelse synes fælles for alle Danske. Som han aldrig lader til at have læst
en Bog af anden Grund end for Sprogets Skyld, saaledes tykkes han aldrig at
have set sig selv fra andet Synspunkt end det, at han er først Gesandtens,
senere Kongens paapasselige Tjener. Det er ejendommeligt for ham som for
saa mange Andre paa hin Tid, at han har intet Kald. Han, vælger ikke selv sin
Syssel. Og hermed hænger det sammen, at han i Grunden snarere stræber at
gjøre sin Stand eller Stilling Ære end at indlægge sig Ære for sin egen Person.
Den dristige Eventyrer ender som en stille Jeronimus i Kjøbenhavn. Der var
Frøet til en Jeronimus i ham som i saa mange andre af de Dristigste og Bedste.
Vi kan forfølge en beslægtet Dygtighed og Kjækhed forenet med en lignende
Indskrænkning hos en Mand af langt højere Stand og i en langt betydeligere
Livsstilling.
Som bekendt tog Frederik den Fjerde trods sine egne Krige ikke i Betænkning
at fylde sit Skatkammer ved at give danske Hære i fremmed Krigstjeneste. De
ved denne Soldaterhandel afhændede danske Tropper vandt jo Navnkundighed
ved den Udmærkelse, med hvilken de deltog i den spanske Arvefølgekrig mod
de Franske. Vi har en Selvbiografi, forfattet af en tapper dansk Adelsmand, der
fra Kadet forfremmedes til General og som fra sit attende Aar deltog i alle de
Slag, i hvilke de Danske fægtede med. Hans Navn er Henrik Bjelke Kaas. Hans
Fader var Stiftsbefalingsmand i Trondhjem Stift, hans Moder Datter af en
Rigens Admiral.
Han begynder i Brabant med at gøre simpel Rytter- og Underofficers-Tjeneste,
sover i Telt med Hestedækkenet under sig, Kappen over sig, Sadlen til
Hovedpude, lærer saaledes »hvor stor Agtelse den gemene Mand fortiener« og
at man ikke maa gøre ham misfornøjet ved Haardhed og Tvang.
I det første store Slag, hvori han kommer, det ved Höchstädt, faar han talrige
Saar. Først bliver hans Hest skudt under ham, saa bliver han. mens han ligger
paa Jorden, fire Gange overreden af fjendtlige Ryttere, saa faar han paa
38