Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

de behageligste Forhold, da Cunningham, med hvem han ofte maatte konferere, og hos hvem han en Tid lang
boede, var en raa og brutal Person. I Berlin sluttede han Venskab med den ældre Schadow og Chodowiecky og
hædredes med en Medlemsplads i Akademiet der, men havde den Sorg at miste sin Hustru, der blev bortrevet af
Brystsyge. Hans Stik efter Cunningham er godt — hvad der af Konturfejl kan være at paaanke ved det, bærer ikke
C., men Cunningham Skylden for —; da det var fuldført, gik C. med kgl. Tilladelse 1792 til London for at stikke
»Montgomerys Død« efter Amerikaneren Trumbull. Dette udmærkede Arbejde var han 3 paa 4. Aar om og fik det
betalt med 1.050 Guineer, en Pris, som uden at være høj dog stod i en skærende Modsætning til den kummerlige
Betaling, der ydedes her hjemme for Kunstværker af enhver Art.
I 1795 vendte C. tilbage til Danmark, ihvorvel han havde modtaget flere hædrende og fordelagtige Tilbud fra
Udlandet. Skjønt tysk af Fødsel og Herkomst var han dog dansk med Liv og Sjæl, om end det Land, hvor han var
opvoxet og havde vundet de første Palmer, og hvor han ogsaa vilde, at hans Støv skulde hvile, intet større havde
at byde ham. Hans Løn steg vel efterhaanden til 800 Rdl., og i 1797 fik han Fribolig paa Akademiet, men i 1810
maatte han døje den ufortjente Krænkelse, at Georg Haas, der bestandig havde været hans Uven og som
Kunstner stod langt under ham, blev foretrukken for ham til Professor ved Modelskolen, og først i 1813 blev C.
Professor i Kobberstikkerkunsten og i 1818 extraordinær Professor ved Modelskolen. Den Gang trykkede Alderen
ham allerede meget, hans Syn svækkedes Dag for Dag, og hans Stik fra denne sidste Del af hans Liv hæve sig
ikke over det almindelige.
Efter sin første Hustrus Død havde C. i England ægtet (1795) Ann Rees, Datter af en Bygmester i Wales; hun var
født 1768. Med hende førte C. et lykkeligt, om end tarveligt Familieliv. Den skjønneste Sommertid plejede han at
tilbringe hos sin Ven og Velynder Bülow paa Sanderumgaard. I 1804 havde han den Sorg at miste sin Søn, Johan
David C., en haabefuld 22-aarig Søofficer. Efter sin Hustrus Død i 1824 faldt han stærkt og hurtig sammen og
hensov endelig, legemlig og aandelig nedbrudt, 5. Nov. 1831.
Til: Indholdsfortegnelsen
96/484