Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Carøe, Johan Frederik, 1742—1819, Borgmester
Af O. Nielsen
Johan Frederik Carøe, født i Randers 2. Nov. 1742 og Søn af Kjøbmand Hans C. og Maren f. Schnell. Han tog
dansk-juridisk Examen 1767, blev 1769 Raadmand i sin Fødeby og 1773 Borgmester. Samtidig havde han flere
andre Embeder, i det han 1769—72 var konstitueret Byfoged samt Herredsfoged i Sønder Hald, Øster Lisbjærg
og Rugsø Herreder og fra 1775 til sin Død Birkedommer og Skriver i Dronningborg Birk, medens han 1804 gik af
som Borgmester. I de 50 Aar, i hvilke han var Embedsmand, og af hvilke han i de 35 var Medlem af Magistraten,
opnaaede han en Indflydelse og Anseelse, hvoraf næppe nogen før eller siden har været i Besiddelse i Randers.
Han ophjalp Kommunens slette økonomiske Tilstand, i det han 1772 udarbejdede en Vedtægt, i Følge hvilken
Byens Jorder bleve opdyrkede og ved Udleje kunde indbringe betydelige Summer, saa ikke alene Gjælden kunde
afbetales, men der blev Raad til mange store Udgifter; et nyt Raadhus blev opført 1778, St. Mortens Kirke fik et
nyt Taarn 1796, et Sprøjtehus byggedes 1800. Med store Bekostninger ryddedes Havnen for Sten, og den
opmudredes saaledes, at efter 13 Aars Arbejde Aar 1.800 større Fartøjer kunde lægge til ved Byen. Det skyldtes
ogsaa ham, at Landevejen mod Syd, der hidtil ofte havde staaet under Vand, nu blev farbar. Han oprettede en
Spindeskole for fattige Pigebørn, der 1789 forandredes til en almindelig Arbejdsanstalt, hvorved alt Tiggeri blev
afskaffet, hvorom han selv skriver, at dette skete i Randers førend i nogen anden By. Det var ogsaa ham, der
bevirkede, at det gamle Helligaandshus blev indrettet til Latinskole og Rektorbolig, hvorved han reddede Skolen
fra at blive nedlagt. I det hele tog Randers et stort Opsving i hans Tid baade i Henseende til Handel og Industri.
Om hans Interesse for denne sidste vidner en trykt Indberetning fra ham til Selskabet for indenlandsk Kunstflid, af
hvilket han var korresponderende Medlem. Han karakteriseres som en udmærket dygtig, men tillige højst myndig
Mand. Regeringen paaskjønnede hans Fortjenester ved 1790 at udnævne ham til Justitsraad og 1805 til
Etatsraad, og Randers By lod hans Portræt ophænge i Raadhussalen. Han blev 1771 gift med Anne Marie
Hansen, en Halvsøsterdatter til Legatstifteren Niels Brock. Han døde 24. Okt. 1819.
Til: Indholdsfortegnelsen
91/484