16.07.2013 Views

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

esad, <strong>og</strong> Prof. theol. Cl. Frees Horneman, B.s ældre Omgangsven, maatte høre ilde for, at han ikke havde holdt<br />

sin yngre Ven tilbage fra den oppositionelle Journalistiks Afveje. — B. kunde d<strong>og</strong> ikke holde sig rolig. I Anledning<br />

af, at Assessor Peter Collett havde faaet sin Afsked, fordi han i en litterær Anmeldelse havde udtalt, »at den<br />

dydige Atheist synes ham i sin Person at realisere det højeste Ideal af menneskelig Fuldkommenhed«, udgav B. 3<br />

Smaaskrifter: »Tria juncta in uno« (1797), hvoraf de to sidste ere forfattede af ham. I det ene erklærer han, at den<br />

Regering, der bruger Magt for at undertrykke andres Tanker, handler mod Guds Indretning <strong>og</strong> opfordrer til<br />

Opstand; thi naar Tanken ikke længer er fri, naar en Regering ikke længer vil høre Grunde, saa »bør man bruge<br />

Kugler <strong>og</strong> Dolke«. I det andet, »En besynderlig Trykkefrihedslov i Abessinien«, haaner han den formentlige<br />

Modsigelse mellem Trykkefrihedsreskriptet af 1790 <strong>og</strong> Regeringens Optræden mod de liberale Publicister. — For<br />

disse to Smaaskrifter blev der atter af Generalfiskalen anlagt Sag mod B. Han flygtede atter til Hven <strong>og</strong> der fra til<br />

Sverige, men blev som mistænkelig snart udvist her fra. Imidlertid vare hans Sager ikke blevne forbedrede i<br />

Hjemmet ved hans Udgivelse af en spydig Piece: »Bevis for, at en monarkisk Regering ikke er forbunden til at<br />

bortgive Embeder efter de søgendes Duelighed« (1798); <strong>og</strong>saa denne blev nu inddraget i hans Proces <strong>og</strong>, hvad<br />

der var det værste, Sagen angaaende »Aristokraternes Katekismus« optagen paa ny. I Slutningen af Aaret 1800<br />

faldt Højesteretsdommen i B.s Sag; den lød paa »Forvisning fra Kongens Riger <strong>og</strong> Lande«. Men da var B.<br />

allerede langt borte.<br />

B. t<strong>og</strong> nu Ophold i Paris. Men her fandt han ved sin Ankomst den revolutionære Begejstring stærkt afsvalet:<br />

Napoleon Bonapartes Sejre beskæftigede alle Gemytter. Denne Stemning havde <strong>og</strong>saa sin Virkning paa B.s<br />

kamæleontiske Naturel, <strong>og</strong> i 1806 finde vi ham som ivrig Medarbejder af det Napoleonistiske Organ »Journal<br />

d'empire«. Da »Kongen af Rom« blev født 1811, stemte han sin Lyre i Anledning af denne lykkelige Begivenhed i<br />

Kejserens Familie. Efter Slaget ved Waterloo blev han derimod Medarbejder af »Quotidienne«, et Blad, som var<br />

en erklæret Modstander af den faldne Kejser, <strong>og</strong> udgav en Apol<strong>og</strong>i for den hjemvendte Bourbon Ludvig XVIII. For<br />

dette politiske Vendekaaberis Skyld maatte B. da <strong>og</strong>saa i den satiriske »Dictionnaire des girouettes« se sit Navn<br />

betegnet med flere Vejrhaner.<br />

Trods sit poetiske Talent, sit hurtige Hoved <strong>og</strong> sin sjældne Skrivefærdighed hører B. d<strong>og</strong> kun med til Skummet<br />

paa Tidens Bølger; <strong>og</strong> dette viser sig saa meget mere, som han i den historiske Situation har en Mand som P.A.<br />

Heiberg ved sin Side, en stolt Karakter, der alle Dage stod, hvor han stod. Forholdet mellem de to Skæbnefæller<br />

var da heller ikke det bedste. Faa den anden Side tør det ikke nægtes, at B. ved sin publicistiske Virksomhed i sit<br />

Fædreland har gavnet dettes Frihedsudvikling. Højesteretsdommens Virkning blev, paa B.s Ansøgning, hævet 18.<br />

Jan. 1826. Enkelte af hans gamle Venner, som J.P. Mynster, glædede sig ved Tanken om atter at gjense ham i<br />

Fødelandet. Men allerede 14. Dec. s. A. døde B. i Paris.<br />

- - -<br />

— Under Navnet Malte-Brun virkede Malthe Conrad Bruun i Paris især som ge<strong>og</strong>rafisk Forfatter <strong>og</strong> var 1821 en af<br />

Stifterne af det ge<strong>og</strong>rafiske Selskab i Paris <strong>og</strong> derefter dets Hovedsekretær. I Frankrig gjaldt han for Evropas<br />

første Ge<strong>og</strong>raf; men hans Betydning bestaar d<strong>og</strong> mere i, at han bidr<strong>og</strong> til Udbredelsen af ge<strong>og</strong>rafiske Kundskaber<br />

i Frankrig, end i, at han har ydet n<strong>og</strong>et væsentligt til den ge<strong>og</strong>rafiske Videnskabs Udvikling. Blandt hans Skrifter<br />

maa fremhæves: »Gé<strong>og</strong>raphie mathématique, physique et politique de toutes les parties du monde« (16 Bind,<br />

1803—7, i Forening med flere), »Annales des voyages« (24 Bind, 1808—15), »Nouvelles annales des<br />

voyages« (30 Bind, 1819—26), »Précis de la gé<strong>og</strong>raphie universelle« (8 Bind, 1810—29), »Tableau historique et<br />

physique de la Pol<strong>og</strong>ne« (1807). Af blandet Indhold er »Le Spectateur«, som han udgav 1814—15. Flere af hans<br />

Afhandlinger ere efter hans Død samlede <strong>og</strong> udgivne af Nachet: »Melanges scientifiques et littéraires de Malte-<br />

Brun«, 1828.<br />

Til: Indholdsfortegnelsen<br />

85/484

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!