Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Brorson, Broder, 1692—1778, Biskop
Af A. Jantzen
Broder Brorson var den mellemste af det bekjendte Trekløverblad fra Randrup Præstegaard (s. nedenanførte
Nicolai B. og Hans Adolf B.). Han blev født 12. Sept. 1692 og bar samme Navn som Faderen. 12 Aar gammel
mistede han denne, men fik snart en omhyggelig Stiffader i Eftermanden i Præsteembedet, Oluf Holbek, der
læste med sine Stifsønner, til de kunde optages i Ribe Skole. Sammen med sin yngste Broder, den senere
bekjendte Salmedigter, dimitteredes han til Universitetet 1712, tog Attestats 1714 og studerede derpaa et Aar i
Kiel. Her fra tog han hjem til Randrup og blev Huslærer hos Biskop Thura i Ribe. Af denne blev han kaldet til
Rektor i Lemvig 1719. Her virkede han i 3 Aar, til han af Trøjborgs Ejer blev kaldet til Præst i Mjolden i Ribe Amt,
altsaa i umiddelbar Nærhed af sit Hjem og sine Slægtninger, og derefter sammen med sin Broder Hans Adolf, der
ved Stiffaderens Død var bleven dennes Eftermand i Randrup, ved Paasketid 1722 ordineret af Biskop Thura.
Begge Brødrene bleve ligeledes paa samme Dag indsatte i deres Embeder af deres Farbroder, der var Herredets
Provst. B. var ligesom sine Brødre en nidkjær Præst, der ganske levede i sin Embedsgjerning, og besad derhos
megen Veltalenhed. Da Christian VI 1736 foretog en Rejse til Hertugdømmerne, havde Bluhme henledet Kongens
Opmærksomhed paa B. Han maatte da prædike for Kongen paa Koldinghus, vandt Bifald og var nu udset til at
beklæde højere Embede. Strax efter Kongens Hjemkomst fra Rejsen udnævntes B. til Stiftsprovst i Ribe; og da
Biskop Mumme døde i Aalborg 1737, blev han dennes Eftermand. Da han i Anledning af Bispevielsen opholdt sig
i Kjøbenhavn, prædikede han atter for Kongen, der i høj Grad blev bevæget ved hans Forkyndelse og næsten
syntes, det var Skade, den Mand skulde være Biskop; »thi saa har ingen Nytte af den Gave« (Mnemosyne IV,
401). Men Chr. Worm, som skulde have bispeviet ham, døde netop i de Dage, og B. rejste hjem til Ribe og
modtog Bispevielsen i Ribe af M. Anchersen. I samfulde 41 Aar sad han nu som Biskop i Aalborg og var i sin
kraftfulde Alder højt anset for sin Dygtighed; hans Betænkning tillagdes særlig Vægt ved vanskelige Sagers
Afgjørelse. Ved Jubelfesten 1749 tilbød det theologiske Fakultet ham Doktorværdigheden, men han frabad sig
Æren; først ved næste Jubelfest, 1760, disputerede han og modtog Graden. Ved Christian VII's Salvingsfest 1766
fungerede den gamle Biskop og prædikede. Aaret før hans Død blev Stiftsprovsten, Professor Studsgaard, ham
adjungeret, men B. forrettede dog som oftest selv alle Embedsgjerninger lige til sin Død, 29. Avg. 1778. Hans
Hustru, en Provstedatter fra Agerskov, Antonette Margrethe f. Riise, overlevede ham i 2 Aar. De havde talrige
Børn og Børnebørn. Foruden sin Doktordisputats har han kun udgivet Prædikener. En enkelt Salme af ham findes
i Tillægget til Broderens »Troens rare Klenodie« (udg. 1742).
Til: Indholdsfortegnelsen
80/484