16.07.2013 Views

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

imod ham <strong>og</strong> den dansk-norske Regering, var bleven skudt 1792 <strong>og</strong> derved død bort fra sine æventyrlige Planer<br />

om at føre an i et royalistisk Korst<strong>og</strong> imod Frankrig. Hertug Carl af Sødermanland, der efter hans Død overt<strong>og</strong><br />

Regentskabet for sin umyndige Brodersøn, Gustav IV, ønskede efter Tilskyndelse af sin altformaaende Raadgiver<br />

Reuterholm, i Modsætning til den afdøde Konge, blot at holde Sverige uden for Krigen. Der var saaledes givet et<br />

Grundlag for Overenskomst imellem Regeringerne i Stockholm <strong>og</strong> Kjøbenhavn, <strong>og</strong> hvor meget der end var levnet<br />

af gammel gjensidig Uvilje, hvor tilbøjelige Hertug Carl <strong>og</strong> Reuterholm end vare til at se skjævt til B., denne<br />

»Sansculotminister«, der i mistænkelig Grad var befængt med frisindede Meninger, kom det d<strong>og</strong> 27. Marts 1794<br />

til et væbnet Nevtralitetsforbund imellem de tvende skandinaviske Stater. De enedes om i Fællesskab at holde<br />

Eskadrer i Søen for i paakommende Tilfælde at kunne udøve Repressalier imod den af de krigførende Stater, der<br />

paa traktatstridig Maade forulempede deres Undersaatters Skibsfart. Uheldigvis skortede det ikke paa<br />

Uenigheder. B. var i Følge sin hele Natur en forsigtig Statsmand <strong>og</strong> søgte at styre imellem Skjærene, saaledes at<br />

han saa vidt muligt undgik store Konflikter. Han mente, at man saa meget, det lod sig gjøre, skulde opsætte at<br />

gribe til Repressalier imod Englænderne, der under denne Krig ligesom under tidligere Søkrige vare vanskeligst at<br />

have at gjøre med. Det svenske Regentskab, der hældede stærkt over imod Frankrig, havde langt mere Lyst til at<br />

byde England Spidsen. Men trods alt dette gjorde Forbundet god Nytte ved gjentagne Gange at bringe England til<br />

at holde inde med sine Overgreb, <strong>og</strong> det var den aldeles fremherskende Folkemening i den dansk-norske Stat, at<br />

B.s Politik var den rette, <strong>og</strong> at man skyldte ham Taknemmelighed, ikke blot fordi han holdt Staten uden for Krigen,<br />

men <strong>og</strong>saa for det Opsving, den udenrigske Handel t<strong>og</strong> i disse Aar. En Del Mænd i Kjøbenhavn gave denne<br />

Mening Udtryk ved at lade slaa en Medaille, der foruden hans Portræt havde i Præget en Kompasnaal med<br />

Underskrift: »Uden Misvisning«. De Rivninger, B. havde med den svenske Regering, hindrede ham heller ikke fra<br />

nu at se, at der burde arbejdes hen imod »en oprigtig <strong>og</strong> fuldstændig Harmoni« imellem de nordiske Stater.<br />

Fortidens Politik over for Sverige burde kastes helt over Bord. »Vi vilde«, skriver han 1795 i en Instrux for sin Søn<br />

som Statsafsending i Stockholm, »ikke have den ringeste Grund mere til enten at støtte Frankrig eller Rusland i<br />

Sverige, enhver fremmed Indflydelse skader den Venskabets <strong>og</strong> Fornuftens Indflydelse, der er den eneste, vi<br />

attraa at have .... Nu for Tiden har man mere <strong>og</strong> mere erkjendt det rigtige <strong>og</strong> hellige ved den Grundsætning, at<br />

ingen Magt har Ret til at blande sig i et andet Lands indre Forhold . . . Vort Ønske er, at Sverige maa blive<br />

lykkeligt, <strong>og</strong> det kan det ikke være, naar det er sønderrevet af Partier <strong>og</strong> uforsonlige Fjendskaber.«<br />

Det er et velgjørende Indtryk, man ved at overse B.s Løbebane har af en Personlighed, der stedse voxer sig<br />

større, <strong>og</strong> hos hvem med Aarene Mildhed <strong>og</strong> Humanitet i stigende Grad træde frem ved Siden af en kraftfuld<br />

Personlighed. Ikke mindre beundringsværdige vare hans Arbejdskraft <strong>og</strong> den Omhu, med hvilken han røgtede sin<br />

Statsmandsgjerning. Trods de Plager, Podagraen Aar for Aar hjemsøgte ham med i den senere Del af hans Liv,<br />

holdt han med Sjælsstyrke <strong>og</strong> kristelig Resignation ud, indtil Sygdommen faa Uger før hans Død omtaagede hans<br />

Forstand. Han døde 21. Juni 1797, ikke fuldt 62 Aar gammel. Der var Landesorg ved hans Død, <strong>og</strong> det med<br />

Grund; han var i lige Grad Gjenstand for Folkets Kiærlighed <strong>og</strong> Beundring.<br />

B. var 2 Gange gift, begge Gange med Søstre af de fra Tysklands Litteraturhistorie bekjendte Brødre Greverne<br />

Christian <strong>og</strong> Frederik Leopold Stolberg. Hans første Hustru, Henriette Frederikke Stolberg (f. 1747 død 1782),<br />

fødte ham 6 Sønner <strong>og</strong> 3 Døtre; Aaret efter hendes Død ægtede han Søsteren Augusta Louise, som fødte ham<br />

en Søn, der døde som Barn.<br />

Til: Indholdsfortegnelsen<br />

56/484

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!