Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Benstrup, Knud Nielsen, o. 1691—1742, Søofficer og Overfabrikmester
Af C. With
Knud Nielsen Benstrup var søn af en Byskriver i Ebeltoft; han blev Sekondlieutenant 1714, Premierlieutenant
1719, Kapitajnlieutenant 1723 og Kommandørkapitajn 1731. I sin Ungdom studerede han Skibsbyggeri i Frankrig
og blev efter sin Tilbagekomst 1729 ansat som Fabrikmester paa Holmen sammen med Lieutenant Bragenæs, 2
Aar efter at Admiral Judichær, der i en lang Aarrække havde ledet Skibsbyggeriet, var blevet afskediget som
Følge af en Krigsretsdom. Bragenæs døde imidlertid samme Aar, han var bleven ansat, og efterfulgtes af
Kapitajnlieutenant Thura, med B. som overordnet. I Modsætning til Judichærs brede og langsomt sejlende, men
stive Skibe lagde B. Hovedvægten paa skarpe, fine Linjer, hvorved Flaaden kom i Besiddelse af adskillige
velsejlende Orlogsskibe. Hans System billigedes dog ikke af alle Flaadens Officerer, navnlig ikke af de ældre.
Klagerne over hans Konstruktioner maa dog nu anses som ugrundede, thi Marinebestyrelsen bandt i for høj Grad
hans Hænder, i det den anviste alt for smaa Summer til hvert enkelt Skib, da den foretrak at have mange smaa i
Stedet for færre, men større Kampskibe. 1731 udnævntes B., samtidig med at han var bleven forfremmet til
Kommandørkapitajn, til Overfabrikmester. Af Karakter synes han at have været heftig og opfarende, om end ærlig
og rettænkende; det varede derfor heller ikke længe, inden han kom paa en spændt Fod med Marinens den Gang
altformaaende Overbestyrer, den dygtige, men herskesyge Grev F.C. Danneskjold-Samsøe, til hvilken
Kommandørkapitajnerne Suhm og Kragh samt Underfabrikmesteren Thura strax sluttede sig. I 1734 nedsattes en
kgl. Kommission med det Hverv at undersøge og bedømme B.s sidste Nybygning, Orlogsskibet »Christianus
Sixtus«, som efter Afløbningen var blevet lidt for dybt stikkende, og over hvilket den for øvrigt som
Skibskonstruktør uduelige Thura havde fremført Klage. Kommissionen bestod af Kommandørkapitajnerne Suhm,
Kragh, Neuspitzer og Coningh samt Kapitajnerne Thura, Lütken og Lützow; dens Flertal afgav en for B.
ufordelagtig Dom, hvorimod Lütken og Lützow toge ham kraftig i Forsvar. For at komme til Klarhed i Sagen lod
Kongen (Christian VI) dem alle møde for sig, og ved den Lejlighed udtalte Lütken sig saa djærvt, at han paadrog
sig saa vel Kongens som Danneskjolds Unaade, hvilket atter havde til Følge, at han Aaret efter blev afskediget
paa en lige saa uretfærdig som formløs Maade. B. selv fik senere Tilladelse til at forsvare sig mod de rejste
Beskyldninger, men gjorde dette i et saa heftigt og uærbødigt Sprog, at man lod ham stille for en Krigsret, der
dømte ham til at have sit Embede forbrudt og desuden til Fængsel i Kastellet. Her forblev han til Dokkens
Indvielsesdag, 26. Maj 1739, da han atter benaadedes og med en Pension af 800 Rdl. aarlig fik Tilladelse til at
tage Bopæl i Riget, hvor som helst uden for Kjøbenhavn. Han valgte Æbeltoft og levede der til sin Død, 26. Febr.
1742. I sin Funktionstid havde han konstrueret 14 Orlogsskibe og 1 Fregat. At Marinen var daarlig tjent med at
miste denne dygtige Mand, fremgik strax deraf, at man Aaret efter hans Bortfjærnelse saa sig nødt til at indkalde
den franske Konstruktør L. Barbe, i det hverken Kragh, Thura eller Overskibsbygmesteren Andr. Thuresen
formaaede at magte Skibsbyggeriet paa Holmen.
Til: Indholdsfortegnelsen
48/484