Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Drengens Skjød«; Tanken giver et lignende Billede som i Rimbrevet »Noureddin til Aladdin«, med hvilket den
lange Kamp oprindelig indvarsledes ved dets Fremhævelse af Modsætningen mellem de to Digternaturer.
B., der allerede 1814 var bleven entlediget fra sit Professorat i Kiel, forlod for sidste Gang Danmark i Efteraaret
1820 og drog med Familie til Paris. En Del af Vinteren maatte han her tilbringe i Gjældsfængsel, og Sygdom,
hans stadige Svøbe fra Ungdommen af, tærede alt mere og mere paa hans Kraft. I et og samme Aar — 1822 —
døde hans Hustru Fanny og hans Søn af Ægteskabet med hende, den usædvanlig begavede Paul. Efter deres
Død opholdt han sig mest i Schweits [Schweiz], altid lidende, men ogsaa altid sysselsat, dels med filosofiske
Studier og religiøs Tænkning, dels med Arbejdet paa sit store humoristiske Epos »Adam und Eva oder die
Geschichte des Sündenfalls«, der udkom efter hans Død. I Somrene 1825 og 26 brugte han Badekure i Karlsbad
og Teplitz, men uden at hans Sygdom, en haardnakket og farlig Nyrelidelse, bedredes i nogen væsentlig Grad. I
Avg. 1826 prøvedes end ydermere Marienbad, hvorfra B. dødssyg naaede Dresden. Her kom hans Søn August til
ham, og B. gik gjærne ind paa hans Forslag, at forsøge paa at naa tilbage til Fædrelandet. I Sygevogn og
Bærestol transporteredes Patienten langsomt den vidtstrakte Vej, saa medtagen, at man ventede Døden den ene
Dag lige saa godt som den anden. Da man naaede Hamborg, maatte Hjem vandringen standse — ved Grænsen
af Fædrelandet. Døende blev B. bragt til Frimurer-Hospitalet, hvor han udaandede ved Daggry 3. Okt. 1826. Hans
Sønner bragte Liget til Kiel, hvor den afdøde efter sit Ønske jordedes hos sin første Hustru. I Danmark vakte
Efterretningen om B.s Bortgang megen Deltagelse, men kaldte ogsaa for en lille Stund de hadefulde Røster til
Orde igjen, indtil Forargelsen standsedes med Myndighed af den Digter og Kritiker, der tog B.s smagshævdende
Gjerning i Arv: J.L. Heiberg. Til det kgl. Theaters Sørgefest havde Oehlenschläger skrevet Mindedigtet og
saaledes paa den smukkeste Maade formanet al tidligere Modstand til at forsones ved den bortgangne Digters
Grav.
»Jens Baggesens danske Værker« udkom 1827—32 i 12 Bind, udgivne af Forfatterens Sønner og C.J. Boye; 2.
Udgave saa Lyset allerede 1845—47. »Jens Baggesens poetische Werke in deutscher Sprache«, ligeledes
udgivne af Karl og August B., udkom i 5 Bind 1836. Hans Biografi, »udarbejdet fornemmeligen efter hans egne
Haandskrifter og efterladte litterære Arbejder«, udgaves i 4 Bind af Aug. Baggesen 1843—56 men er ingenlunde
nøjagtig i sine Angivelser, lige saa lidt som den samlede Udgave af de danske Skrifter er behandlet med den
ønskelige Omhyggelighed. 1831 udkom »Aus Jens Baggesens Briefwechsel mit K.L. Reinhold und F.H. Jacobi« i
2 Dele, 1855 »Fragmente«, 1858 og 1863 »Philosophischer Nachlass« i 2 Bind. Den paalideligste og bedst
orienterende Fremstilling af B.s Liv og Digtning har Kr. Arentzen givet i sit store litteraturhistoriske Værk
»Baggesen og Oehlenschläger«, 8 Bind, 1870—78.
Til: Indholdsfortegnelsen
40/484