Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Baggesen, Jens (Immanuel), 1764—1826, Digter
Af P. Hansen
Jens Baggesen's »Comiske Fortællinger«, 1785
Jens Baggesen [Jens Immanuel Baggesen]: Kun i Omrids kan denne mærkelige danske Forfatters stærkt
bevægede ydre Livsførelse og lige saa urolig springende aandelige Udviklingsgang skildres her. Han kom til
Verden 15. Febr. 1764 i den fattige lille Bæltstad Korsør, hvor Faderen, Bagge B., var Kornmaaler ved
Fæstningens Oplagshus og Skriver ved Amtstuen; med sin et Aar ældre Hustru, en Skipperdatter der fra Byen,
havde han ikke mindre end 10 Børn. Jens var en svagelig, stille og indesluttet Dreng, der uhyggelig tidlig blev
hjemsøgt af religiøse og erotiske Anfægtelser, saa han allerede inden sit 9. Aar havde gjort flere Forsøg paa at
tage sig af Dage; under »den strænge, tragisk religiøse Moders« Førelse voxede Børneflokken op »ligesom i
bestandig Bøn til Gud«. Modvægten til denne Kuelse dannede i Drengens Sind hans romantiske Trang til
Vovestykker, om hvilken han skriver i et Brev fra sine sidste Leveaar, at »det øverste af Master og Taarne alt som
Barn var hans Yndlingsopholdssted«. Det tarvelige Liv i Hjemmet gav saaledes dog i visse Maader de extreme
Elementer i hans Natur Næring, uden at nogen Ballast af regelbundet Arbejde tilvejebragte den fornødne
Ligevægt, thi den paa én Gang umodne og overmodne Dreng nød indtil sit 13. Aar kun en højst nødtørftig, af
alskens tilfældig Læsning suppleret Undervisning, medens hans smukke Haandskrift, tagen i Tjeneste af
Postmesteren og Amtsforvalteren, bidrog sin Del til hans Underhold. 1777 kom han i Slagelse Latinskole. Han
fandt her Tid baade til at forelske sig, at føre Dagbog over sine exalterede Stemninger og ensformige Oplevelser
og at skrive Digte saa vel af munter som af alvorlig Art, og nogle af disse poetiske Forsøg, som uden hans
Vidende kom Ewald for Øje, indbragte ham »et med Blyant skrevet apollonisk Opmuntringsvink« fra den
dødssyge Digter. 18 Aar gammel dimitteredes B. fra Latinskolen med et meget godt Testimonium, i hvilket ogsaa
hans digteriske Begavelse var omtalt. Skjønt yderst svag af Helbred maatte han i Kjøbenhavn føre den fattigste
Students Tilværelse, løbe lange Veje for at ernære sig ved Timeinformationer og stundum, af Mangel paa egen
Bolig, søge Nattely hos en Ven eller endog under aaben Himmel. Men hverken hans livlige Hoved eller hans let
bevægelige Følelse tog Skade af disse Gjenvordigheder, og den usædvanlige Opvakthed, som var over ham,
skaffede ham desuden snart Venner og Velyndere. Pram, som alt paa den Tid var en afholdt Digter og indtog en
betrygget Stilling i Samfundet, aabnede sit nystiftede Hjem for B., hvem han i et Brev til Rahbek [se om Rahbek i:
Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]] betegnede som »en Dreng, der har alle mulige Talenter til at
blive en god og stor Digter,« og karakteriserede som »en underlig, enthusiastisk, melankolsk, ubeskrivelig én«. I
et Par af Pram udgivne Nytaarsgaver for 1783 og 1784 debuterede B. som Lyriker og vandt saa meget Bifald for
en den Gang sjælden Fylde og Lethed i Udtrykket, at Bebudelsen af et større Arbejde fra den 20-aarige Forfatters
Haand samlede det højst usædvanlige Antal af 1.200 Subskribenter. I Begyndelsen af 1785 saa dette Værk Lyset
under Titelen »Komiske Fortællinger«, indeholdende »Poesiens Oprindelse«, en Wesselsk Behandling af
Eddamythen om Suttungsmjøden, »Katten eller Elskovs Magt«, første Afsnit af »Deukalion og Pyrrha«, en
Travestering af Ovid, samt »Jeppe«, hvor der over Motiver fra Holbergs Komedie og et gammelt Æventyr er
bygget en Skildring af Bondens Trællestand og udtalt Tanker om hans Frigjørelse i Overens stemmelse med
Tidsalderens emancipatoriske Stræben.
34/484