Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Ancher, Peder Kofod, 1710—88, Retslærd
Af H. Matzen
Peder Kofod Ancher er født 14. Juni 1710 i Østerlarsker paa Bornholm, Søn af Sognepræst Jørgen A. og Hustru
Johanne f. Kofod. 1722 sattes han i Sorø Skole under Rektor Sneedorf og dimitteredes derfra i 1726 til
Kjøbenhavns Universitet. Aaret efter bestod han den filosofiske Prøve med Udmærkelse i Logik, Arithmetik og
Geometri, men maadelig i Metafysik. Derpaa studerede han Theologi og bestod i 1730 den theologiske
Embedsexamen med laudabilis. Hans Lyst og Evne laa dog i anden Retning og fik Lejlighed til at udfolde sig, efter
at den retsvidenskabelige Examen var bleven indført i 1736. A. bestod den 1738 som den sjette i Rækken og
konkurrerede i Aaret 1740 om det ved Scheidts Oprykning i afdøde Hojers Post ledigblevne andet juridiske
Professorat. Efter Konkurrencens Slutning udvalgtes A., H. Stampe [se om Stampe i: Georg Brandes: »Ludvig
Holberg« [digital udgave]] og B. Møllmann til at holde Prøveforelæsninger i et halvt Aar, og saa sejrede endelig
den første, i det han 19. Maj 1741 udnævntes til Professor juris. Aaret efter disputerede han for den juridiske
Doktorgrad og indgik Ægteskab med Sophie Amalie Bildsøe, en Præstedatter fra Kjettinge, med hvem han blev
Fader til [...] Professor, Dr. theol. L. Ancher. Efter denne Hustrus Død i 1746 giftede han sig i 1751 paa ny med
Johanne Maria Sevel, som overlevede ham, og ved hvem han blev Fader til en Datter, Ane Sophie, gift med
Justitsraad H. H. de Kløcker i Arendal.
Efter Scheidts Bortrejse i 1748 rykkede A. op til første Professor og Dekanus i Fakultetet, i hvilken Egenskab han
kreerede en Række Doktorer i den hurtig fremblomstrende Retsvidenskab, hvoriblandt Obelitz, Dons og J. E.
Colbjørnsen. Sin regelmæssige Lærervirksomhed vedblev han indtil 1756. I den Tid disputerede han og holdt
Forelæsninger over dansk Civilret, dansk og romersk Retshistorie, Strafferet, Proces, Kirkeret og dansk-norsk
Statsret m. fl., af hvilke Forelæsninger de fleste endnu findes i Haandskrift paa det kgl. Bibliothek og Christiania
[Kristiania] Universitets Bibliothek. Men da han havde et svagt Bryst og ikke kunde taale at holde mange
Forelæsninger, i Særdeleshed fordi han havde den Vane at tale »fort, hidsigt og stærkt«, blev han adskillige
Gange syg af for megen Talen og faldt 1756 i en svær Sygdom, der i 8 Maaneder fængslede ham til Sygelejet.
Med kgl. Understøttelse gjorde han i det følgende Aar ligesom et Par Gange senere en Baderejse til Pyrmont,
men naaede dog ikke at blive rask nok til atter at kunne holde offentlige Forelæsninger. Disse lod han derfor efter
Datidens Skik besørge af Vikarer, hvoriblandt Sevel og J. Erichsen, medens han selv vedblev at beklæde
Professoratet og varetog de øvrige dertil hørende Forretninger, endog private Forelæsninger, indtil han døde som
Universitetets Senior 5. Juli 1788. Ligeledes holdt han Sædet i Konsistorium, beklædte efter Omgang 4 Gange
Rektoratet og udførte akademiske Hverv, som Eforatet for Borchs Kollegium. I 1776 varetog han tillige med H.
Stampe [se om Stampe i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]] som Universitetets delegerede
dettes Tarv mod Guldbergs snilde Forsøg paa at overliste Universitetet ved et foreslaaet Mageskifte.
Med sit Professorat forenede han endnu andre Embeder, i det han i 1753 var bleven udnævnt til Assessor i
Overadmiralitetsretten og Generalavditør i Søetaten, hvilket Embede han dog ligeledes i 1764 fik Tilladelse til at
lade forrette ved sin Svoger, Sevel, og da han i 1776 efter Ansøgning afskedigedes derfra, beholdt han Gagen,
500 Rdl., sin Livstid, medens Efterfølgerne, først J. E. Colbjørnsen, derefter J. Nørregaard,- saa længe nøjedes
med de andre Indtægter. End videre udnævntes han i 1753 til virkelig Justitsraad, hvilket i Datiden var det samme
som Assessor i Højesteret, hvor han gjorde Tjeneste efter Tilsigelse i vigtige og vidtløftige Sager. I 1766 blev han
Etatsraad, 1770 virkelig Etatsraad, 1774 tillige Konferensraad. Efter Overleveringen af hans Udgave af Jyske Lov
i Aaret 1783 modtog han fra Kongen gjennem Guldberg en med Kongens Navnetræk og Omskriften »merito«
prydet Brillantring samt Tilsagn om en Pension for hans Enke paa 300 Rdl. af Kongens Kasse.
Den Frihed for Embedsforretninger, der var indrømmet A., muliggjorde ham Overtagelse af en Række særlige
Hverv. I sine Levnedsoptegnelser skildrer han udførlig, hvorledes han i 1770 sendtes til sin Fødeø for at mægle
mellem Regeringen og Bornholmerne, der i Henhold til deres Privilegier nægtede at betale de da paalagte
Skatter. Det lykkedes A. fuldstændig at bilægge Konflikten og tilvejebringe Forstaaelse baade om Skatterne og
om Privilegierne. Samme Aar var han Medlem af en Kommission, der paadømte en Ægteskabssag mellem
Herman Løvenskiold og Ingeborg Akeleye, og 1772 sad han i den Kommission, der dømte Struensee og Brandt, i
hvilken Sag han efter Anmodning forfattede species facti. Endnu i 1784 udnævntes han paa Foranledning af
Hertugen af Augustenborg til Medlem af den Kommission, der dømte i den Laurvigske Arvesag, men det
Mindretals-Votum, A. selv anden afgav til Fordel for Hertugen, underkjendtes i Højesteret.
Blandt de Lovkommissioner, i hvilke A. havde Sæde, nævner han selv i sine Optegnelser forskjellige vedrørende
Undervisningsvæsenet, hvorom dog ingen Oplysninger have kunnet findes. Derimod var han med til at udarbejde
Krigsartikelsbrevet for Landtjenesten ved Søetaten af 29. Juli 1756 og havde Sæde i den Kommission, der var
nedsat til at gjennemse Landsloven. Den sad fra 1737 indtil sin stille Bortgang i 1772 og udarbejdede nogle
særlige Love, hvoriblandt Lov af 14. Okt. 1773 om Selvejergaardes Arv paa Bornholm, hvilken A. er Forfatter af;
men til at gjennemse Landsloven naaede den ikke. A. var Medlem af Kommissionen fra 1743, men først efter at
Etatsraad Lousen var død, paatog han sig i 1758 efter forudgaaende Forhandling med Grev J. L. Holstein
gjennem Prokansler Pontoppidan [se om Erik Pontoppidan i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]]
24/484