Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Amthor, Christoff Heinrich, o. 1678-1721, Historiograf
Af A.D. Jørgensen
Christoff Heinrich Amthor, Søn af den grevelig Stolbergske Kansler Joachim Huldrich A., var født i Stolberg (i
Thüringen) ved Aar 1678. Han kom som Dreng i Huset hos sin Farbroder Ehrenfried Amthor, dansk Etatsraad og
Over-Krigs- og Land-Kommissær i Hertugdømmerne, der levede i barnløst Ægteskab med sin Hustru Anna
Sabine f. Claudi. De boede i den kongelige Del af Holsten, først i Glückstadt, senere i Rensborg [Rendsborg;
Rendsburg]. I Aaret 1694 dimitteredes han til Universitetet i Kiel, hvorefter han gik til andre tyske Højskoler
[Universiteter]. Han lagde sig efter Lovkyndighed, Statsvidenskab og Historie og blev en Discipel af Thomasius,
hvis Iver for den nationale Ret og Modersmaalet han tilegnede sig. Ligeledes optraadte han som Digter i Tidens
legende, dels fade, dels svulstige Maner.
Allerede i Aaret 1702 blev han Enkemand; hans første Hustru var Anna Gørritzen. Aaret efter, i sit 26. Aar,
ansattes han som ordentlig Professor i Statsvidenskab og Privatret i Kiel, hvor han ægtede en Datter af den
ældste Professor i Fakultetet, Prokansler og Justitsraad Nicolaus Martini. Som Professor optraadte han med
megen Iver for den nye Tids Ideer; han brugte endog Modersmaalet ved enkelte af sine Forelæsninger og udgav
Skrifter i det. Han søgte at fremkalde et alvorligt Selvarbejde hos de studerende, større videnskabelig Sans og
jævnlig Indøvelse af det lærte. 1712 blev han Professor i national (den slesvigske og holstenske) Ret, som han
særlig havde dyrket. I de samme Aar skrev han i eget og andres Navn en stor Mængde Lejlighedsdigte og
Festsange.
Men imidlertid droges han ind i de samtidige politiske Begivenheder. Som opdragen af en kongelig Embedsmand
fulgte han den danske Sag med sin fulde Sympathi og skrev bl.a. Hædersdigte til Kongen i Anledning af hans
Sejrvindinger. Da det afgjørende Brud med Gottorp derefter indtraadte, modtog han Udnævnelse til dansk
Kancelliraad (21. Avg. 1713) og søgte strax efter sin Afsked af den hertugelige Tjeneste uden dog at kunne faa
den. Han forlod derfor Kiel og modtog Udnævnelse til Medlem af den under 4. Nov. s. A. oprettede Overret for det
gjenforenede Hertugdømme Slesvig. Aaret efter blev han desuden kongelig Historiograf og Præsident i Staden
Rensborg [Rendsborg; Rendsburg].
Han udfoldede nu en betydningsfuld Forfattervirksomhed til Oplysning af Hertugdømmernes, særlig
Sønderjyllands offentlige Ret, ligesom han kastede sig ind i den samtidige litterære Strid med Sverige og Gottorp
for at retfærdiggjøre den danske Politik og paavise dens Nødvendighed. Af størst Betydning ere hans Skrifter om
Ridderskabet og om Sønderjyllands historiske Forhold til Kronen, der begge fik Betydning for den følgende Tids
politiske Omvæltninger (»Historischer Bericht von dem vormaligen und gegenwärtigen Zustande der Schleswig-
Holsteinischen Ritterschaft und ihrer Privilegien.« 1714. »In jure et facto gegründeter Beweis der vielfältigen
Treulosigkeiten, so das jetzt regierende konigl. dähnische Haus von dem fürsti. Holstein-Gottorpischen bisher
erlitten, worin . . . gezeiget wird, dass das Herzogthum Schleswig durch offenbare Rebellionen und böse Intriguen
der damahligen Holsteiner von der Krohne Dänemark zum erstenmal abgerissen etc. Auf allergnädigstem
Befehl.« 1715). I Aaret 1717 udgav han i Flensborg [Flensburg] en betydelig Samling af sine Digte (»Poetischer
Versuch einiger teutschen Gedichte»). 1719 kaldtes han til Kjøbenhavn, hvor der anvistes ham Bolig paa
Rosenborg. Han sysselsattes nu med at skrive den regerende Konges Aarbøger efter Aktstykker i Arkiverne, men
naaede kun til i to Folianter at faa det første Aar (1699—1700) gjort færdigt. Efter Fredens Ratifikation i Efteraaret
1720 henvendte det tyske Kancelli sig til ham for at konferere med ham om de fremtidige Former for
Sønderjyllands Styrelse, men han oplevede ikke at se Indlemmelsen fuldbyrdet. Han døde 21. Febr. 1721 paa
Rosenborg, kun et Par og 40 Aar gammel. Vistnok maa han henregnes til de mest nidkjære og begavede Mænd,
som stode paa dansk Side i den lange og vanskelige Kamp med Huset Gottorp.
Til: Indholdsfortegnelsen
23/484