Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Als, Peder, 1725 (ell. 26) —76, Maler
Af F.J. Meier
Peder Als var Broder til ovfr. nævnte Iver A. og født i Kjøbenhavn 16. Maj 1725 (ell. 1726). Han lærte under Pilo
og var den første, som vandt Kunstskolens store Guldmedaille (1755) for »Loths Udgang fra Sodoma«. Dette
Billede kjøbtes af Kong Frederik V, som for det og for et Portræt af sig selv, Legemsstørrelse, som Ordensherre
og i »romansk« Dragt, udført 1756, betalte Kunstneren 300 Rdl. Ved kongelig Resolution af 22. Dec. 1755 var der
tilstaaet A. et Rejsestipendium paa 400 Rdl. aarlig i 6 Aar. Midt i 1756 drog han til Rom. Her synes Als — ligesom
Tilfældet var med flere andre af Akademiets første Pensionærer, som Almer og Antonius Müller, der døde som
Munk i Rom, — at have følt sig tiltalt af det katholske Væsen og af den romerske Gudstjenestes sanselige Pragt
og Glans; her hjemme beskyldte man ham endog, skjønt uden Grund, for at have apostaseret. Det lykkedes ham
hurtig at faa Plads i Rafael Mengs' Værksted. Hos denne eller hos Wiedewelt, der ogsaa var i Rom paa den Tid,
lærte han den store Winckelmann at kjende og malede hans Portræt, som efter Winckelmanns egen Dom var et
fortræffeligt Billede og meget lignende, hvad der ikke altid skal have været Tilfældet med Portrætter fra A.s
Haand. Skjønt A., som der meldes, hos Mengs først maatte lære at glemme alt, hvad han havde lært her hjemme,
arbejdede og studerede han dog flittig og gjorde adskillige Kopier efter gode Mestre som Correggio, le Lorrain og
Raphael Sanzio. Han kunde uden Tvivl være bleven en respektabel Historiemaler, hvis man her hjemme havde
undet ham Tid til at blive det, men hans Ansøgning om at blive borte og nyde sit knappe Stipendium i 8 i Steden
for i 6 Aar, blev afslaaet, skjønt Mengs havde givet den den Paategning, at et forlænget Ophold udenlands var
nødvendigt for A., hvis han skulde være Historiemaler; han maatte saaledes vende hjem, 1762, som
Portrætmaler, og som saadan agreeredes han 1763 af det samme Akademi, hvis Stipendium han havde nydt som
Historiemaler. Det følgende Aar blev han Medlem af Akademiet. Han var ligeledes Medlem af Academia
Clementina i Bologna; naar og hvor han var bleven det, vides ikke. I 1765 fik A. en kgl. Gave af 400 Rdl. og blev
næste Aar Professor ved Akademiet og »kongelig Hof-Historie(!)- og Portrætmaler« med 800 Rdl. C. aarlig. Han
blev nu meget sysselsat, og skjønt den Betaling, der den Gang ydedes for Kunstværker, kun var saare ringe —
Portrætter i fuld Legemsstørrelse til Hest 600 Rdl., helt Korpus 100—500 Rdl., yderst sjældent derover,
Knæstykke 50 Rdl., Brystbillede 20 Rdl. —, levede A., der ikke var gift, dog sorgfrit, ja endog paa en større Fod,
end Tilfældet ellers var med de danske Kunstnere, der næsten alle vare fattige: han havde Embedsbolig paa
Charlottenborg, holdt Tyende og havde Loge hos Scalabrinis Italienere. A. var en smuk, anselig Mand, men
besværet af Fedme. Han tog sig faderlig af sin afdøde Broders uforsørgede Døtre og erklærede dem i sit
Testamente for sine Hovedarvinger. Han døde paa Charlottenborg 8. Juli 1776.
Af hans Arbejder kan nævnes: Wiedewelts Portræt i Akademiet, sammes paa Rosenborg, Jardins og Preislers,
hvilke han malede for Receptionen, Akademiets Æresmedlem Grev Schmettaus, ligeledes i Akademiet, Caroline
Mathildes i Oberstuniform (1771), af Kongen skjænket til Grev Rantzau-Ascheberg, og Christian VII i
Legemsstørrelse, hvilket var hans sidste Arbejde, og som han ikke naaede at faa fuldendt. Hans Portrætter ere
ret vakre, men Koloriten i dem som Helhed mørk og mat, Karnationen er noget jordagtig, og de tilbagetrædende
Partier, som Underansigt og Hals, lide af uheldige graagrønne Toner. A. malede ogsaa Miniaturbilleder, saaledes
flere Gange Christian VII.
Til: Indholdsfortegnelsen
22/484