Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Abildgaard, Nicolai Abraham, 1743—1809, Maler
Af Jul. Lange
Nicolai Abildgaard tegnede de fleste af illustrationerne til Jens Baggesen's oversættelse af »Niels Klim«. En enkelt blev dog tegnet af
Jens Juel. Alle illustrationerne blev stukket af Clemens.
Nicolai Abraham Abildgaard, 1743—1809, Maler. A. er født i Kjøbenhavn (døbt 11. Sept. 1743); hans Fader var
Arkivtegneren Søren A.. Da han som Dreng ansaas for at have ringe Evner, sattes han i Lære hos en
Malermester; men det maa erindres, at hans Hjem og Omgivelser samtidig bøde hans, da den en Gang var
vaagnet, ualmindelige Trang til Dannelse Næring. Som Malersvend arbejdede han paa Dekorationer under Prof.
J.E. Mandelberg og besøgte nu ogsaa det nye Kunstakademi, hvor han fra 1764 til 1767 vandt Medaillerne. Tre
Konkursarbejder [dvs. Konkurrencearbejder] af ham (Malerier over gammeltestamentariske Æmner) bevares paa
Kunstakademiet; de vise tydelig, at det, som Akademiet paa hin Tid meddelte sine Elever og atter krævede af
dem, kun var en aldeles overfladisk Praxis i at lave et Billede i en Manér, som for den, der ikke saa nøjere til,
kunde minde om Nic. Poussin, le Brun og de øvrige franske Malere. Naturen kastede man kun et flygtigt Blik paa
gjennem en tankeløst overleveret Kunststils Briller. Det blev senere A. selv, som først indlagde sig Fortjeneste af
at højne Niveauet for Akademiets Malerskole meget betydelig; dog maa det her strax bemærkes, at hans
Stræben ingensinde gik i Retning af at sætte Kunsten i noget nærmere, mere direkte Forhold til Naturen og
Virkeligheden. Han var bestandig erklæret Idealist, endog i den Grad, at han ikke gav sig af med at male
Portrætter; han øste Kunsten i alt væsentligt op af den ældre, klassiske Kunsts Kilder. Selv hvor han i et eller
andet satirisk Æmne tegner eller maler noget, som skal forestille den samtidige Virkelighed, er Stilen i hans
Fremstilling alligevel ikke formet over Virkeligheden, men over den store Kunsts Traditioner.
For en dansk Maler af denne Retning er Udenlandsrejsen den vigtigste Sag af alle. Den store Guldmedaille, som
han havde vundet, gav ham Adkomst til et Stipendium; men han maatte vente paa det i 5 Aar (til 1772). Medens
det tidligere havde været det almindeligste, at de rejsende Kunstnere først gik til Paris, begav A. sig lige til Rom
og forblev der, med Udflugter til Neapel osv., i 5 Aar, ivrig beflittet paa at udvide og uddybe sin kunstneriske
8/484