Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

næppe har alkoholisk forklaring, så er ordet 'drikketing' ikke opstået pr. inspiration fra Viborg,
men det modsatte gælder også; 'drikketing' har ikke inspireret folkene på Viborg landsting til
at finde på deres eget udtryk.
At betegnelsen 'drikketing' findes allerede i 1400-tallet viser – når man følger Kalkar's meget
sandsynlige tydning - at 'snapsting' sagtens kunne have haft en alkoholisk betydning, hvis ikke
det havde været fordi det ikke synes at passe med den sproglige udvikling.
Tamperretten
Tamperretten 737 tog sig (på Holberg's tid) af sager vedrørende ægteskabsbrud. Retten blev sat
4 gange årligt, nemlig på tamperdagene (af latin: 'quatuor tempora'), oprindelig katolske
fastedage, der var henlagt til onsdag efter Askeonsdag, efter Pinsedag, efter Korsets Ophøjelse
og på Sankt Lucia Dag.
Ordet tamperretten har intet af gøre med 'tamp' (som nærmest betyder 'tovende') eller med
udtrykket 'trampen brænder'.
Tamperretterne blev etableret ved de såkaldte Ribe-artikler fra 1542 »efterdi der findes stor
Uskikkelighed i Ægteskabs- og Horsager«. Oprindelig bestod retten af Stiftslensmanden
(senere Stiftamtmanden) og en række præster eller gejstligt uddannede. På Sjælland var
retten først nedsat ved Roskilde Domkirke, men i 1681 overførtes opgaverne til Konsistorium
på Københavns Universitet. Holberg var derfor en tid medlem af tamperretten for Sjælland.
I 1771 overførtes sagerne til Hof- og Stadsretten og i 1797 afskaffedes tamperretterne,
hvorefter sagerne overførtes til de sædvanlige domstole.
736 Se dels Kalkar's »Ordbog til det Ældre Danske Sprog« (bd. 1, s. 383), dels »Jysk
Ordbog«: http://www.jyskordbog.dk/ordbog/, dels »ODS / ORDBOG over det DANSKE
SPROG«.
737 Kilde: »Salmonsens Konversations Leksikon«, 2. udgave. Se i øvrigt »Danske Lov« (se:
http://bjoerna.dk/DanskeLov/) 1-3-8: »I Egteskabs Sager dømmis paa de fire Tamperdage om
Aaret.« Se endvidere 2-9-4 om tamperdage.
318