Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Måske er forklaringen på 'snapsting' derfor af en ganske anden art?
Der kendes en sådan anden fortolkning af 'snap' = 'sessio novi anni prima' = 'det første ting
i det nye år', men denne latinske fortolkning forekommer mig at være en sen 'konstruktion'
der er anvendt på et meget ældre og oprindeligt dansk navn (som endda muligvis var skrevet
med finalt -b, dvs.: 'snab' i stedet for 'snap').
En tilsvarende fortolkning – men uden brug af latinsk »konstruktion« - gives af Hans
Krongaard Kristensen 732 : »Årets første tingmøde kaldtes snapstinget. Flere forskere har villet
aflede dette navn af stednavnet Snabe i Almind sogn ca. 8 km syd for Viborg og har ment, at
landstinget oprindelig blev afholdt her. Nu brugtes ordet snapsting også om det første
tingmøde ved forskellige lokale ting i Jylland, så der er næppe hold i den ovennævnte
antagelse, og det forekommer rimeligere at sætte ordet snap i forbindelse med årets eller
kalenderstavens begyndelse.«
Den sidste forklaring synes at snerpe, men heller ikke mere, og der er ikke bevaret andre ord
hvor 'snap(s)' har tilsvarende funktion.
I betragtning af at ordet 'snaps' formentlig først er kommet ind i dansk fra tysk i slutningen af
1700-tallet 733 - evt. lidt tidligere i købstæderne som havde forbindelse til Tyskland - er det ikke
sandsynligt at forklaringen er af alkoholisk art, selv om der givetvis blev drukket en hel del i
forbindelse med tinget, ligesom der formentlig altid blev drukket lidkøb i forbindelse med salg
og køb af kvæg - på det tilstødende marked - og også med køb og salg af ejendom som
formentlig blev bekræftet på tinge (især måske på herredstingene). Viggo Sørensen fra »Jysk
Ordbog« 734 minder desuden om at man i Jylland brugte ordet 'dram' for nutidens 'snaps'.
Opsummering: Hvis forklaringen ikke skal søges i en bestemt lokalitet eller i noget alkoholisk
eller i en latinsk 'konstruktion', er den måske den temmelig simple – som svarer en hel del til
Krongaard Kristensen's - at 'snapsting' var dén af tingsamlingerne der fulgte 'snap' (eller
'snabbt') efter jul, umiddelbart efter Helligtrekonger? Men Viggo Sørensen indvender –
givetvis med rette – at 's'-et mellem 'snap' og 'ting' ikke passer særlig godt med den
almindelige orddannelse og lydudvikling.
Men så kunne forklaringen måske i stedet være at snapstinget – oprindelig - var en
tingsamling af kortere varighed end samlingerne senere på året? For denne sidste
tolkning kunne tale at tingsamlingerne – oprindelig - foregik udendørs, og at der ofte var
temmelig koldt ved Helligtrekonger, hvad der nok kunne begrænse lysten til langvarige
drøftelser.
Holberg brugte – men det er oppe i 1700-tallet - ordet 'snapsting' et par gange, således i
»Jean de France«, IV,7, i øvrigt i en replik hvor også 'Kieler Omslag' nævnes 735 .
Ordet har nu om stunder fået en anden og mere humoristisk og alkoholisk betydning end den
formentligt oprindelige, nemlig som navn på Folketingets restaurant; så er det ikke i alkohol at
ordet 'snapsting' har sin oprindelse, så er det tilsyneladende i dén at det har sin finale.
Fra Flensborg-området kendes betegnelsen 'allemandsting' ('up allmannsdinge') om årets
første ting. En senere betegnelse - 'almænnings thing' – kendes også.
Forskellige steder i Jylland, muligvis især i den sydlige og den sydvestlige del, har man ret
tidligt brugt betegnelsen 'drikting' eller 'drikketing'; der kendes fx en gammeldansk udgave
heraf: 'dregtingh' fra omkring 1480 736 . Otto Kalkar skriver at ordet 'drikketing' formentlig
havde sin oprindelse i dét drikkeri, tingsamlingen gav anledning til. Eftersom ordet 'snapsting'
732 Hans Krongaard Kristensen: »Middelalderbyen Viborg«, Forlaget Centrum, 1987, s. 89.
733 Det er hvad man antager i »ODS / ORDBOG over det DANSKE SPROG«.
734 Tak til Viggo Sørensen for meget nyttige oplysninger. Se i øvrigt »Jysk Ordbog«:
http://www.jyskordbog.dk/hjemmesider/index.html
735 Jf. Aage Hansen (red.): »Holberg-Ordbog« bd. IV, Det danske Sprog- og
Litteraturselskab, København 1986, sp. 1423 f. I bd. I kan man fx finde 'Drikke-Broder',
'Drikke-Laug' og 'Drikke-Penge', men ikke 'Drikke-Ting'. I bd. III kan man finde 'Lands-Ting'
og herunder Viborg Landsting og Siællandsfars Landsting.
317