Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Udtrykket 'snapstinget' eller 'Viborg snapsting' er brugt allerede i den sene
Middelalder, men tilsyneladende kun om det første ting i året 727 ; tilsvarende kendes et
udtryk som 'snapsmandag'. Tidligste forekomst er fra omkring midten af 1400-tallet 728 :
»aar efter Guds byrd 1442 dend søndag næst efter 12 dag iuul som kaldes snapsthing«
En tilsvarende, lidt senere kilde skriver ordet med 'b', altså: 'snabsthing'.
Snapsetinget omtales flere gange i dokumenter og domme fra slutningen af 1500-tallet 729 .
Måske kommer udtrykket 'snapsting' – som nogle mener - af 'Snabeshøj' eller
'Snabesbanker', nogle lokaliteter uden for Viborg, nær Hald, men der kan være tale om det
rene gætteri, for hvorfor er det (tilsyneladende) kun det første ting i året der bærer navnet?
Der er dog én forfatter der mener at Landstinget i ældre tid blev holdt på Snabeshøj, men om
denne formodning er begrundet ud fra ordet 'Snapsting' (og derfor er en slags cirkelslutning)
eller ud fra arkæologiske eller andre undersøgelser ved jeg ikke pt.
Aage Houken skriver om 'snabe', at ordet oprindelig har betydet 'kile, fremspring', 'spids af
ager', osv. 730 Desuden giver han forskellige eksempler på lokaliteter, fx 'Horsnap', der kan
betyde 'fremspringende højdedrag'. »Trap Danmark« omtaler tilsvarende adskillige lokaliteter
hvor 'snabe' eller 'snap' indgår.
Mig forekommer det ikke overbevisende at man engang skulle have fundet på at kalde netop
dette ting i Viborg, det første i året, 'snapsting' fordi tinget fandt sted på Snabeshøj eller
tilsvarende, og jeg kan ikke umiddelbart komme på en tilsvarende navngivning af en
begivenhed eller en 'institution' fra dén periode.
Bynavnet 'Viborg' er i øvrigt meget gammelt; det kendes muligvis fra mønter i 1000-årene,
men i hvert fald findes det på latin hos Saxo ('Wibergum') og på dansk i 1231 som
'Vvibiærgh' 731 .
727 Tidspunktet for snapstinget i Viborg er flyttet flere gange, i 1600-tallet til marts, i 1778
juni af hensyn til salg og køb af stude. På Holberg's tid (frem til 1751) lå snapstinget efter
Påske og varede én uge. Fra 1751 varede snapstinget ca. 2 uger, fra 1778 ca. 2 1/2.
'Snapsting' er ikke omtalt hverken i »Jyske Lov« (1241), se:
eller i »Danske Lov«, se:
http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/41/
http://bjoerna.dk/DanskeLov/
Derimod står i 3-1-6 - men tidspunktet er 1683, dvs. meget sent ift 1400-tallet: »Alle
Landsting skulle holdis om Onsdagen, eller, om da hellig Dag indfalder, paa næste Søgnedag
derefter, een gang hver maanet i det mindste, med mindre Fornødenhed det udkræver, da een
gang hver fiortende Dag. De skulle settis om Sommeren ved syv Slet, og om Vinteren ved otte
Slet.«
728 Kilden er yngre end det nævnte '1442'. Hvornår udtrykket er opstået vides ikke, det kan
være en del tidligere, men senest omkring 1462. Jf. Kalkar's »Ordbog til det Ældre Danske
Sprog«, der kan findes på:
http://www.hist.uib.no/kalkar/
729 Se fx i Ditlev Tamm (red.): »Kongens Retterting 1537-1660 BIND II Rettertingsdommene«,
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2003. Bd. II (dommene) findes
både i en trykt udgave og som gratis og søgbar PDF-fil, se:
http://www.djoef-forlag.dk/images/pdf/8757401624/ps0162_bd2.pdf
Snapstinget omtales under # 1797 (sag fra 1590), # 1852 (sag fra 1591) og # 2091 (sag fra
1590, 1598)
730 Aage Houken: »Håndbog i Danske Stednavne«, Rosenkilde og Bagger, København 1956,
s. 153.
731 Ifølge Bent Jørgensen: »Stednavneordbog« 2. udgave, Gyldendal, København 1994.
Tilsvarende på latin på et bysegl fra 1200-tallet, se »Middelalderbyen Viborg«, Forlaget
Centrum, 1987, s. 90b.
316