Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

6. FORKLARINGER OG NOTER
I almindelighed gives der forklaringer i fodnoter på den pågældende side. Hér placeres enkelte
længere forklaringer, når der refereres til dem flere gange.
Nogle fodnoter – fx med flg. indhold: 'Biografisk artikel vil blive tilføjet i en senere udgave, se
»Dansk Biografisk Lexicon« på: http://runeberg.org/dbl/.' - kan findes to eller flere gange på
samme side (også selv om det er samme person der henvises til). Grunden er at de er anbragt
automatisk ud fra devisen: Hellere én gang for meget end én for lidt, »prisen« er den samme
– og derved bliver det også lidt nemmere at springe frem og tilbage i bogen (når man skal
tilbage, kan man med fordel bruge Adobe Reader's 'tilbage-til-det-forrige-sted-funktion').
Assessor
Assessor = dommer; evt. medlem af Konsistorium på Københavns Universitet; evt. titel for
medlemmerne af visse særlige regeringsorganer. Konsistorium pådømte på Holberg's tid sager
der skulle for tamperretten 723 på Sjælland, dvs. sager vedrørende ægteskabsbrud.
Betegnelsen 'assessor' var ude af brug i mange år, men blev genindført i midten af 1960'erne i
sammensætningerne 'politiassessor' og 'retsassessor', der skulle betegne seniore
politifuldmægtige og retsfuldmægtige.
Bogformater
Et papirark i A0 kan foldes 1, 2, 3, 4, 5 gange til henholdsvis A1, A2, A3, A4, A5. Nogle, men
langt fra alle, bøger produceres i disse formater.
I ældre tid gik man ud fra trykark i varierende format og foldede 1, 2, 3 gange til henholdsvis
folioformat (2 blade, 4 sider ofte over 35 cm i højden), kvartformat (4 blade, 8 sider måske
20 cm i højden) eller oktavformat (8 blade, 16 tryksider måske 15-17 cm i højden). Et
populært format var det endnu mindre duodez (12 blade, 24 sider).
Holberg leger med formaterne i »Barselstuen«, II.6.
Snapsting, omslag
Snapsting (gammeldansk 724 : 'snabsthing') er især brugt om landstinget i Viborg 725 . Men det er
også, men formentlig først senere, brugt om andre jyske ting 726 . Snapsting blev gerne holdt
kort efter Helligtrekonger, og der blev ofte samtidig holdt marked eller 'omslag'; det sidste er
et udtryk der også kendes fra 'Kieler Omslag'.
Ordets oprindelse er gammel og uvis, og der kendes ikke gamle kilder der antyder en
forklaring. Når man leder efter oprindelsen til et ord som 'snapsting' kunne man lede efter
noget der havde at gøre med lokaliteten (fx 'Viborg landsting'), med tidspunktet (fx
'Helligtrekongersting') eller evt. med den konge eller meget fremstående adelsmand der
havde kaldt til tinge. 'Viborg landsting' kendes, 'Helligtrekongersting' kendes (mig bekendt)
ikke, ej heller et navn som fx 'Kong Valdemar's ting'.
723 Se s. 318.
724 Gammeldansk taltes fra ca. 1100 frem til omkring Reformationen.
725 Se evt. om Viborg's historie: http://www.viborghistorie.dk/post.asp?m=6&id=128
726 Der kendes fx – ifølge Otto Kalkar - et Hanherred Snapsting i slutningen af 1500-tallet,
dvs. over 100 år senere end den første forekomst i forbindelse med Viborg.
315