Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

5. HOLBERG'S EPISTEL 179
I »Epistler« Tomus II der udkom i 1748 708 indgik 709
Epistola CLXXIX.
Til * *
Jeg haver ofte udi mine Skrifter tilkiendegivet, at jeg holder uskyldig Lyst lige
saa fornøden, for Sindet, som Mad og Drikke er for Legemet. De fornuftigste
Lovgivere have været af saadanne Tanker; og ere de besynderligen at
berømme, som have seet til, at det som kaldes dulce er mænged med utile 710 :
Det er, at Lystighederne ere ikke alle ene uskyldige, men end og saadanne, at
en Stad eller et Societet derved kand zires og undervises. Blant saadanne
Lystigheder regner jeg tvende, som for kort Tiid siden ere stiftede udi denne
Hoved-Stad, nemlig det Musicalske Societet 711 og de Danske Skuespill. Hvad
det første angaaer da bestaaer det af adskillige Liebhabere 712 og af alle Slags
Stands-Personer, henved 40 udi Tallet, naar de alle ere samlede. De samme
have udi en kort Tiid saaledes tiltaget udi Musiken, at mange af dem kand
passere for Mestere. Og, saasom dette Societet tiener til Konstens
Forfremmelse, og tillige med er en Zirath for Staden, ønske alle dets
Vedligeholdelse 713 , helst, saasom det kand skee ved en gandske maadelig
Bekostning. Hvad Comoedierne angaaer, da ere derom differente Meeninger.
Fanatici 714 have stedse regnet Skuespill blant syndige Lyster, og adskillige
andre have prædiket derimod, men ere kraftigen igiendrevne af de strængeste
og fornuftigste Moralister. De Argumenter som bruges pro og contra, vil jeg
her ikke anføre, saasom de ere alle bekiendte: Jeg vil ikkun alleene sige dette,
at vore Danske Skuespill have omstøbt disse Rigers Almue ligesom udi en
anden Form, og lært dem at raisonnere om Dyder og Lyder, hvorom mange
tilforn havde kun liden Idée, Hvis ikke andet var at sige til vore Skuespills
Forsvar, kunde man frit sige, at derved gives Middel til det Danske Sprogs
Forfremmelse, ja at Sproget, som uforskyldt lidet eller intet tales udi store
Huuse, med Tiden derved kand blive Hof-Sproget. Jeg siger at Sproget
uforskyldt er kommen af Brug paa store Steder, efterdi det sig selv haver alle
de Behageligheder, som noget Sprog kand bryste sig af. Thi det er letflydende,
708 Den Danske Skueplads genåbnede tidligt dét år efter den pietistiske »tørke«.
709 Tak til Niels D. som mindede om netop denne epistel.
710 Holberg taler om at forene det behagelige med det nyttige.
711 F.J. Billeskov Jansen oplyser nærmere om Holberg's forhold til musikken og om det
omtalte musikalske selskab i sine kommentarer til Epistel 373, se hans episteludgave, bd. VII,
s. 261 ff.
712 Her nærmest 'personer der var engageret i at spille god musik'.
713 Dvs. 'dets fortsættelse'.
714 Bemærkningen har adresse til præsterne Bluhme og Pontoppidan (se biografisk artikel s.
229), men også mod Frederik V's forgænger, Christian VI.
313