Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

gjennem de i Hovedværkerne givne Typer give Tiden dens Præg og afsløre dens Psykologi, og
hans omfattende og prompte Viden gjorde ham det muligt at finde og fremstille den
genetiske 701 Sammenhæng mellem det beslægtede og belyse Typerne ved Sammenstillinger og
Sammenligninger, der naa ind til fine Nuancer. Men i de første Bind traadte Hensynet til den
kunstneriske Frembringer tilbage for Følelsernes og Ideernes almindelige Bevægelse, og
Vurderingen med dens Fordeling af Lys og Skygge bestemtes ud fra det radikale Syn paa
Frihed og Fremskridt, Samfundsliv, Religion og Politik, B. selv hyldede, og det gjaldt for ham
om gjennem Fremstillingen af de fremmede Forfattere at ramme vore hjemlige Forhold.
»Opfattelsen af Poesi og Kunst var«, som B. aabent indrømmer, »betinget ved Tendensen 702 .«
Først da B. fra Værkets Typer førtes til Forfatterens Type, og det blev hans Opgave
psykologisk at forstaa, hvorledes Forfatterens Produktion fremgik af hans Liv, fandt han fuldt
ud sig selv. Dette nye æsthetisk-psykologiske Synspunkt traadte allerede tydelig frem i
Fremstillingen af Byron (»Naturalismen i England«), viste sig slaaende i »Søren Kierkegaard«,
til Dels i de fortrinlige psykologiske Analyser i »Danske Digtere«, i den fra svensk Side stærkt
kritiserede »Esaias Tegner« og i »Den romantiske Skole i Frankrig«. Nye Udgaver af de første
Bind af »Hovedstrømninger« bleve reviderede fra dette nye Standpunkt, der ogsaa indvirkede
paa B.s Opfattelse af Poesien overhovedet. Det er dette nye Synspunkt, der giver B.s
Karakterbilleder deres fængslende Tiltrækning og stiller »Hovedstrømningerne« som et
Hovedværk i dansk Litteratur, ligesom det ogsaa ved talrige Oversættelser har vundet sig en
Hædersplads i andre Litteraturer. Der kan selvfølgelig strides om Livsanskuelsen, der kan
gjøres Indvendinger mod Planen, mod Tendensen i de tidligere Udgaver, mod det af og til
subjektive og polemiske, der kan ankes over ufuldstændig Kildeangivelse og en stundum noget
souveræn Brug af andres Aandrigheder — hvilket sidste dog ikke har saa stort at sige over for
Anvendelsen af den nye psykologiske Methode, der giver Værket dets Værd og gjør alt nyt -,
som »Hovedstrømningerne« foreligger, er det et Værk af Aand: ved det psykologiske Blik for
Sammenhængen mellem Personligheden, Tiden og Omgivelserne, ved de klare og vækkende
Billeder, ved den Frihed, som det fuldstændige Herredømme over Stoffet giver, ved de fine
Sammenligninger mellem de forskjellige Litteraturer, Karakterer og Typer, ved den genetiske
Forstaaelse af en litterær Idés Kilde og Forgreninger. Og Indholdet er baaret frem i en paa én
Gang bestemt, pointeret, klar og livlig og tillige fin, bøjelig og farverig Fremstillingsmaade,
som det er lykkedes, oprindelig maaske naaet af B. ved ihærdig Øvelse efter fremmede
Mønstre, men ogsaa noget støttet af hans Races Ejendommeligheder 703 , smidig at bøje sig om
Individualiteten, naa ind til de fineste Træk og finde Ordet for dem. B.s Mangler, en vis Ulyst til
eller bristende Evne for det systematiske, belærende, bestemte Oversigter og afsluttende
Resultater, det subjektives Overvægt over det objektive osv., skyldes til Dels selve de Evner,
der ere hans Rigdom og Styrke, baade som Kritiker og som personlig Vækker, som
Mæevtiker 704 : det digteriske i ham og Blikket for det individuelt-psykologiske. Naar man ikke
mere almindelig har forstaaet at skatte disse Egenskaber, uden hvilke det bedste ikke naas,
saa skyldes det dog ikke blot, at han som Frembærer af noget her nyt maatte blive et Stridens
Mærke, men ogsaa den anden, periferiske Side af hans Væsen: det lidenskabelig-polemiske,
agitatoriske, iltre og stemningsbevægede. Medens B. i Virkeligheden har arbejdet sig frem til
en fyldig, overskuende, mere systematisk og videnskabelig Holdning, i hvilken det, vi have
fundet som hans Styrke, er traadt renere og renere frem, har han samtidig i tilspidsede
Forord, i Dagbladsartikler osv. givet sig hen til hint polemiske, ensidige, æggende og tirrende;
det gode som det slette har faaet Næring fra Stemningsmennesket i ham, og Modstanderne
701 Formentlig omtrent 'den historisk-psykologisk-tematiske lighed'. Dén parallellitet GB så
mellem forskellige æstetiske værker kunne måske forklares historisk-tematiskinspirationsmæssigt?
Ordet 'genetisk' har en noget anden betydning nu om stunder. Det findes
ikke i »ODS / ORDBOG over det DANSKE SPROG« (der dækker det lidt ældre sprog).
»Salmonsens Konversations Leksikon« er særdeles kortfattet: »genetisk, hvad der angaar
Oprindelsen. At forklare en ting genetisk er at forklare den i dens Tilblivelse«.
702 'Tendens' omtrent lig 'Holdning'. Spørgsmålet var hvad værket 'ville' (som kunne være
noget andet end dét kunsteren sagde han eller hun ville).
703 Der var mange der på dén tid mente at den 'jødiske race' havde betydning for Brandes'
adfærd, åbenbart også Wilkens?
704 Dvs. 'maieutiker', 'fødselshjælper'.
310