Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

uforenelig Livsanskuelse, de mange æggende radikale Udtalelser af social, politisk, religiøs og
litterær Natur, det paa en Gang fængslende og uvante i den aandfulde kulturhistoriske
Litteraturbetragtning, den kjække, paa en Gang berusende og tirrende Veltalenhed vakte paa
den ene Side begejstret Tilslutning og vandt B. en Kreds af Ildtilbedere, paa den anden Side
stærk Modsigelse (i hvilken ogsaa D. G. Monrad deltog) og fremkaldte efterhaanden en bitter
Polemik, under hvilken det fortræffelige ved det nye psykologisk-kulturhistoriske Syn glemtes
over Udenværkerne. I én Forstand naaede B. dog, hvad han vilde: at blive en Vækker og
Strømbryder, den tændende Gnist, der betegner Litteraturens Omslag med den nyere unge
Litteratur i Halvfjerdsindstyverne. Medens vi i Naturvidenskab, sammenlignende
Sprogvidenskab og Filosofi ingenlunde vare udespærrede fra nyere Ideer, nyere Methoder og
fri Forskning, var Litteraturen ganske vist formel, mat, hensygnende. De store gamle vare
døde eller trætte, de yngres Stemme paa faa Undtagelser nær Efterklang 694 . B. blev Høvding
for det unge Danmark, en Fanebærer, der vakte Jubel og Forbitrelse, og i uafbrudt
Produktionstrang fuldførte han de 4 første Dele af »Hovedstrømningerne«: 1872 udkom
»Emigrantliteraturen«, 1873 »Den romantiske Skole i Tyskland«, 1874 »Reaktionen i
Frankrig«, 1875 »Naturalismen i England«. 1874 stiftede B. i Forening med Broderen Edvard
B. Maanedsskriftet »Det 19 Aarhundrede«, der samlede de unge Forfattere, som sluttede sig til
hans litterære Skole. Den i Længden trættende Kampstilling i Forbindelse med den
Omstændighed, at B. til Dels af socialpolitiske og religiøse Grunde ikke blev Hauchs Efterfølger
paa den æsthetiske Lærestol, der vedblivende holdtes ubesat 695 , gjorde ham Opholdet her
ubehageligt. I Efteraaret 1877 forlod han Danmark og drog til Berlin, hilsende sit Fædreland
med den ensidige, men tankevækkende Monografi »Søren Kierkegaard« og den fine og kjærlig
forstaaende Bog »Danske Digtere« og hilset ved en Adresse fra 45 bekjendte 696 Mænd med en
Tak for hans omfattende Virksomhed, hans Mod, Fasthed og pletfrie Uegennyttighed. Fra
Berlin, hvor han var en skattet Medarbejder af de store Tidsskrifter, udgav han de fortræffelige
Karakterbilleder »Esaias Tegner« 1878, »Benjamin Disraeli« 1881 og »Lassalle« s. A. (tidligere
i »Det 19. Aarhundrede«) og udarbejdede det 5. Bind af »Hovedstrømningerne«: »Den
romantiske Skole i Frankrig« 1882. En Kreds af Venner sikrede imidlertid B. en Slags privat
Professorgage for en Række af Aar, og 1883 kom han tilbage til Kjøbenhavn. 1883 udgav han
»Mennesker og Værker i nyere evropæisk Litteratur« og »Det moderne Gjennembruds Mænd«.
1884—85 udkom »Berlin som tysk Rigshovedstad, Erindringer fra et 5aarigt Ophold«, 1884 det
udmærkede Festskrift »Ludvig Holberg« og 1888 »Indtryk fra Polen« og »Indtryk fra Rusland«.
1876 havde B. ægtet en tysk Dame, Henriette Strodtmann, f. Steinhof.
B.s Betydning for nordisk Aandsliv er flersidig: 1. I »Hovedstrømningernes oprullede han et
stort anlagt Billede af Ideernes og Følelsernes Bevægelse i dette Aarhundredes Litteratur og
aabnede Øjet for nye Syner og nye Ideer; 2. i sin frugtbare Forfattervirksomhed, ved sine
Forelæsninger og ved sin store Evne som personlig Vækker har han været en indflydelsesrig
og aandfuld Talsmand for Realismens almindelige litterære Princip: Fordringen paa
Naturiagttagelse og den fulde Indsættelse af den kunstneriske Individualitet i Værket; og 3. i
Litteraturbehandlingen har han indført en ny Methode: den psykologisk-kritiske. Men for at
forstaa B.s Stilling og det Røre, han vakte, maa det mærkes 697 , at denne rige Livsgjerning
udførtes under Brydningen af to forskjellige Strømme i hans lidenskabelige og stærkt
stemningsbevægede Personlighed: den centrale — en stor Kritiker med sjælden Evne til at se,
et fint psykologisk Blik og en overordentlig bøjelig, vid og indtrængende Sympathi 698 , og den
periferiske — en lidenskabelig polemisk agitatorisk Fritænker med stadig opdukkende Lyst til
at gaa ud over det æsthetisk-litterære Omraade og ud fra dette virke som radikal
Samfundsreformator med Krav paa den mest ubetingede Frihed for Aand og Individ. Denne
Dobbelthed gaar mer eller mindre igjennem hele hans Produktion og forklarer den højst ulige
Bedømmelse, der er bleven ham til Del.
694 Dvs. 'epigoneri' eller 'eftersnakkeri'.
695 Stillingen blev besat med ...
696 Nærmest = 'fremtrædende mænd der fremstod ved navn'.
697 Dvs. 'bemærkes'.
698 Dvs. 'medleven' eller 'indfølingsevne'.
308