Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Andre
Hans Jacob Arnoldt (1669-1758), general, husejer
Af H.J. Huitfeldt-Kaas
Officer. Han fødtes paa Gaarden Haugen i Spydebergs Sogn 21. April 1669 og var en Søn af
[...] Generalmajor Johan A. af dennes første Ægteskab. Allerede 1687 blev han Fændrik ved
Faderens (vesterlenske) Regiment, hvorved han 1690 avancerede til Lieutenant, og hvor han
opføres som saadan lige til 1699, uagtet han samtidig angives at være bleven
Premierlieutenant i Livgarden (til Fods) 1693 senere i samme Aar Kapitajn og 1696 ansat ved
Dronningens Livregiment. I disse Aar deltog han med de danske Auxiliærtropper 635 i Kampene i
Irland, Italien, Ungarn og Nederlandene. 28. Febr. 1702 blev han Major i Livgarden og var i
dette Aar igjen hjemme i Norge, da han 30. Nov. i Gjerpens Kirke blev viet til sin Faders
Stifdatter, Karen Tonsberg (d. 1737). 1710 deltog han i det uheldige Slag ved Helsingborg og
blev kort efter Oberst, først for riberske nationale Infanteriregiment, men overflyttedes strax
efter til det danske Infanteriregiment. 1711—15 fulgte han de danske Tropper i Krigen i
Nordtyskland, blev 1716 Kommandør for Grenadérkorpset i Kjøbenhavn, Generalmajor og
Ridder af Danebrog 1722, 1722—24 anvendt i en Sendelse til det svenske Hof, Kommandant i
Rensborg 1728, Generallieutenant samt Inspektør og højstkommanderende over Fodfolket i
Hertugdømmerne 1733. Ved General P. Rømelings Død i Aaret 1736 udnævntes han til
kommanderende General i Norge og Overinspektør over Fæstningerne sammesteds. 1739 blev
han General af Infanteriet, fik 1746 Rang foran alle Gehejmekonferensraader, blev 1747 ved
Frederik V's Kroning Ridder af Elefanten og 1749 Feltmarskal ved Kongens Ankomst til Laurvig,
hvor han modtoges af A., ligesom ogsaa Kongen ved sit andet Besøg i Christiania s. A. tog
Ophold i hans Gaard (Finansdepartementets nuværende Lokale paa Hjørnet af Prinsens og
Dronningens Gade). 1752 fik han Rang med Gehejmeraader i Konseillet. A. bevarede en
usvækket Helbred til sin høje Alder og beklædte sin militære Stilling lige til sin Død, der indtraf
24. Dec. 1758 i Christiania, da han var nær 90 Aar gammel. I de 22 Aar, han stod i Spidsen for
den norske Armé, udviklede han stor Iver og Dygtighed for dens Organisation og Forsyning,
hvorom navnlig Skiløberkorpset og Landeværnet bare Vidnesbyrd. Den mathematiske Skole i
Christiania (Krigsskolen) for værende eller vordende Officerer, der oprettedes 1750, skyldtes
væsentlig hans Initiativ, i det han fik Kongens Løfte paa Oprettelsen under dennes Ophold i
Christiania 1749. Paa Grund af sin Alder, Erfaring og Omsorg for sine undergivne betragtedes
han af den norske Armé næsten som en Fader, og de Æresbevisninger, der bleve ham til Del
fra Regeringens Side, og som ellers kun sjælden faldt i Nordmænds Lod, ansaas af Armeen, ja
af Nordmændene overhovedet, som noget, der var af national Betydning. Medens A. var ansat
i Kjøbenhavn, kom han i Forbindelse med Theaterentreprenøren Etienne Capion 636 , hvem han
forstrakte med 7.000 Rdl. til Opførelse af Komediehuset i Grønnegade, der tillige med
Privilegiet snart blev A.s Ejendom, og som han beholdt til 1733, da Huset solgtes. Privilegiet
beholdt han imidlertid fremdeles og fik det i 1747 endog fornyet paa 15 Aar, uden at dette dog
i det hele taget synes at have været ham selv til nogen Fordel eller Kunsten til noget Gavn. —
Ingen af A.s 3 Sønner bleve gifte, og Familien uddøde i Norden 1785 med den sidste af disse,
Gehejmekonferensraad Johan Frederik A.; kun gjennem hans ene Datter Catharina Elisabeth
A. (d. 1736), der var gift med Grev Christian Wedell af Wedellsborg (d. 1759 som
Gehejmeraad, Amtmand i Segeberg m. m.), leve endnu Descendenter af ham i Danmark.
635 Dvs. 'hjælpetropper'.
636 Se biografisk artikel s. 273.
289