Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

René Magnon de Montaigu (1661-1737), teaterdirektør
Af Arthur Aumont
Skuespildirektør 600 . M., der tilhørte en fornem fransk Familie, var efter sin egen Angivelse født
6. Dec. 1661, sandsynligvis i Frankrig. Allerede 1685 er han i den danske Konges Tjeneste som
Hofkomediant, og fra 1701 er han Hoftruppens Leder. Det turde være uden for al Tvivl, at M.
ikke fulgte sine Kammerater af Landet, da Pesten i 1710 forjog dem, i det mindste fungerede
han 1714 som en Slags Sekretær hos Løvenørn, ligesom han 2. Febr. s. A. ansattes som Lærer
i Fransk ved Landkadetkompagniet. Aaret efter findes M. atter iblandt og som Leder af de
franske Hofkomedianter, og da disse i Sept. 1721 afskedigedes, blev M. bosiddende i
Kjøbenhavn; han var nogle Maaneder forud afgaaet fra sin Lærerpost, som han altsaa i flere
Aar havde passet jævnsides sin Theatervirksomhed, og 1722 tilstod Kongen ham »for hans
lange Tjeneste« en aarlig Pension af 200 Rdl. Skjønt M. paa denne Tid var over 60 Aar, gik han
snart efter i Gang med et nyt Foretagende: 1. Juli 1722 indgav han Ansøgning om Privilegium
paa at give danske Skuespil i Kjøbenhavn, og 14. Avg. s. A. bevilgedes dette ham paa den
Betingelse, at han ikke traadte det Etienne Capion 601 (III, 353) 2 Aar forud givne Privilegium
for nær. M. gik i Kompagni med Capion, og 23. Sept. 1722 gaves den første danske Forestilling
paa Capions Theater i Lille Grønnegade; i de følgende 6 Aar styrede M. — efter Capions Fallit i
Sept. 1723 som Eneleder — den danske Skueplads med vexlende eller maaske rettere
nedadgaaende Held, altid ivrig og opfindsom, utrættet og raadsnar; selv ikke Hovedstadens
store Ildsvaade 1728 og den derefter fremtrængende Devotion 602 knækkede hans livfulde
Foretagsomhed: i Begyndelsen af 1731 fik han sit Privilegium fornyet, og s. A. ansøgte han i
Fællesskab med den af General Arnoldt 603 (I, 341) engagerede Direktør Landé Grev Christian
Rantzau 604 om Understøttelse til Forestillingernes Gjenoptagelse med afvexlende dansk og
fransk Scenesprog. Denne Plan kom ikke til Udførelse, og M., der i April 1731 havde faaet sin
Pension nedsat til 100 Rdl., levede sine sidste Aar i trange Kaar; 1736 forhøjedes vel hans
Pension atter til 200 Rdl., men Aaret efter, 14. Febr., døde han. Holberg kalder M. »en gammel
anselig 605 fransk Aktør, der i Grund havde udstuderet Theatret, og som var i Stand til at danne
gode Aktører«.
M.s 2. Hustru, Marie Magdalene f. de la Croix, der var dansk af Fødsel og sandsynligvis
beslægtet med Capions og Pilloys Hustruer, indtraadte i Nov. 1716 i den franske Hoftrup; paa
den danske Skueplads blev hun en anset Skuespillerinde, særlig i Pernilleroller, ligesom hun
glimrede i nogle Karakterroller, f. Ex. Holbergs »Den vægelsindede«. Den Jomfru Frederikke
Sophie M., der 1728 nævnes blandt det danske Skuespilpersonale, var vistnok en Datter af
Montaigu's 1. Hustru 606 .
600 Om Montaigu, von Quoten og flere andre og om Holberg's Pariserrejser kan man læse
meget i Anne E. Jensen's disputats: »Studier over Europæisk Drama i Danmark 1722-1770«,
Akademisk Forlag, København 1968.
601 Se biografisk artikel s. 273.
602 Dvs. 'gudfrygtighed'.
603 Se biografisk artikel s. 289.
604 Se biografisk artikel s. 295.
605 Dvs. 'anset'.
606 Måske snarere en datter af Montaigu og hans 2. hustru?
279